29. december 2018 kl. 08.23

Professor om robotprofiler: FN-erklæring er et oplagt mål for misinformation

INTERVIEW: Fremmede magter går efter at svække sammenhængskraften i Danmark med automatiserede Facebook-profiler. Sådan lyder det fra en professor, som har forsket i deling af falske nyheder blandt danskere.

Dette er en af de fem profiler, som eksperter vurderer kan være en robot-profil, som er sat op af fremmede magter til at sprede information om bandt andet Marakesh-erklæringen. — Dette er en af de fem profiler, som eksperter vurderer kan være en robot-profil, som er sat op af fremmede magter til at sprede information om bandt andet Marakesh-erklæringen.

Toke Gade Crone Kristiansen

Journalist

"En FN-erklæring er er et oplagt arnested for rygtedannelse, for det er svært at gennemskue både proces og indhold."

Sådan siger professor Michael Bang Petersen om hvorfor Marrakesh-erklæringen er blevet udset som mål for automatiserede Facebook-profiler, som kan være sat op af fremmede magter.

Den historie kunne Altinget fortælle for nyligt.

Professoren mener, at robot-profilerne spiller sammen med en gruppe af danskere, som han i sin forskning har kunnet dokumentere, er villige til at dele falske nyheder.

Det handler dog ultimativt om at kigge indad - ikke mod fremmede magter - hvis vi ønsker at stække kræfterne hos dem, som ikke vil os det godt, siger han.

Familien ved julebordet
Men hvorfor er det, at fremmede magter gør sig besværet med at lave robotter med intentionen om at påvirke den danske debat om Marrakesh-erklæringen?

Michael Bang Petersen sætter scenen:

Det er juleaften i familiens skød, og den store familie er samlet omkring julebordet.

Omkring sådan et bord er der ting, man er enige om, og der er ting, som man slet ikke er enige om. Og hvad er det så, man diskuterer rundt om det her julebord? Er det de ting, vi er enige om, eller dem, vi er uenige om, illustrerer professoren.

For valget af samtaleemne har betydning for stemningen i familien, og hvis man udefra kan påvirke stemningen og få familien splittet op, kan der være noget at hente for kræfter, som ikke ønsker familien det godt.

Det er det, som spredningen af misinformation kan gøre. Det kan få os til at diskutere de ting, vi er uenige om, fremfor de ting, vi er enige om – ikke bare rundt om julebordet, men som samfund.

Og fordi menneskets konflikter er altid foregår mellem grupper, er et af de stærkeste kort, man har, at være en sammentømret gruppe, siger han.

Ikke påvirkning af holdninger
Men professoren understreger med metaforen samtidigt, at det jo ikke er, fordi familien omkring julebordet har en diskussion, som gør, at hele familien bliver omvendt holdningsmæssigt.

Det er ikke der, faren ligger.

Forskningen tyder nemlig på, at menneskers holdninger ikke bliver særligt påvirket af de politiske informationer, de modtager, hvis ikke de allerede er enige i en vis grad.

"Folk køber de nyhedshistorier, der passer ind i deres verdensbillede, og har en tendens til at afvise de historier, der ikke passer ind i deres verdensbillede," forklarer Michael Bang Petersen.

Så for at vende tilbage til juleanalogien, så handler det om, for de som ønsker at splitte op, at give familien så elendig og konfliktfyldt en jul, så familien begynder at genoverveje deres juletraditioner.

"Vi skal ikke være bekymrede for, at der sidder en masse borgere, som i virkeligheden var positive over for indvandringen – og i dette tilfælde Marrakesh-erklæringen, og at de så ser information fra de her falske profiler og tænker ”hold da op – nu må jeg revidere mit politiske standpunkt."

Læs også

Ny forskning: Mange danskere deler "fake news" for at omstyrte samfundet

FN-erklæring er et oplagt mål
Men hvorfor er det så lige nøjagtigt, at en sag om noget så teknisk som en FN-erklæring bliver målet for påvirkningskampagner?

Det handler faktisk lige nøjagtigt om, at en FN-erklæring er teknisk, og at det er svært at gennemskue både proces og indhold.

Det er et område, hvor alle andre end dem, der er tæt på processen, bliver nødt til at forlade sig på, hvad de bliver fortalt.

"I og med at processerne foregår bag lukkede døre, er det også svært at afkode, hvad grundene er til, at det er endt ud, som det er, og hvorfor der er indgået forskellige kompromisser, siger Michael Bang Petersen.

Og det er dér, hvor vi ikke selv kan vurdere, hvad der er rigtigt, som er et oplagte arnested for rygtedannelse. Derfor er politik et godt udgangspunkt for rygtedannelse.

"Det er hamrende svært at sprede rygter, om det sner eller ej, hvis du selv kan konstatere det ved at kigge ud ad vinduet," siger han.

Gode rygter og særligt de rygter, som går viralt, handler om ting, der er svære at verificere eller falsificere, forklarer Michael Bang Petersen.

Robotter allieret med rigtige mennesker
Og denne slags rygter er oplagte at dele for det segment, som Michael Bang Petersen tidligere har beskrevet som mennesker med mørke personlighedstræk.

AU-professoren vurderer på baggrund af sin forskning, at en substantiel del af danskerne er villige til at dele nyheder, som de godt ved er falske.

Og her rammer rygter om Marrakesh-erklæringen plet, ifølge Michael Bang Petersen.

Det handler om, at historien har elementer, som kan bruges til at så tvivl om de etablerede systemer, og at historien rammer ned i en allerede polariseret udlændingedebat.

Og informationslandskabet er allerede polariseret.

"På højrefløjen handler det meget om de negative konsekvenser ved indvandring, imens de venstreorienterede handler meget om racisme blandt danskere," forklarer Michael Bang Petersen.

"Så det er et emne, hvor der allerede florerer konspirationsteorier. Og hvor der er er konfliktfyldt og sprængfarligt materiale derude allerede," slår han fast.

Hvis politikerne ville tale ordentligt
Dermed er der altså tale om sprængfarlig kombination, hvor frustrede danskere er villige til at dele indhold, selv hvis de ved, at det ikke har hold i virkeligheden på den ene side – og automatiserede profiler på sociale medier, måske finansieret og grundlagt af fremmede magter, som konstant giver føde til kredsløbet.

Men Michael Bang Petersen maner til besindelse.

Forudsætningen for, at det kan lykkes fremmede magter at splitte et samfund ved eksempelvis de her automatiserede profiler, er, at debatten ikke kan løses på en konstruktiv måde.

Derfor handler det i sidste ende om samfundet og politikerne.

”Hvis danske politikere kunne finde ud af at tale om det her på en hensigtsmæssig måde, så ville det ikke være noget som helst problem, sådan sat lidt på spidsen,” siger Michael Bang Petersen.

Derfor mener han heller ikke, at vi bør overdrive vores fokus på Rusland. Vi skal huske på, at grunden til, at de her misinformationskampagner virker, er, fordi vi har nogle interne problemer, som vi ikke kan finde ud af at håndtere – og dem må man ikke glemme.

"Hvis man kunne løse de interne konflikter, så kan Rusland sprede lige, hvad de vil," siger professoren.

Politik har aldrig været vigtigere