Jyllands-Posten fastholder forkert historie om migranter

MISINFORMATION: Trods manglende dokumentation fastholder Jyllands-Posten historien om, at Østrigs regering advarer mod 20.000 migranter – de fleste bevæbnede med knive – som angiveligt forsøger at krydse grænsen mellem Bosnien og Kroatien.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jakob NielsenAndreas Krog

Jyllands-Postens chefredaktør fastholder avisens historie om, at et notat fra den østrigske regering advarer om, at 20.000 migranter, muligvis bevæbnede, skulle stå på grænsen mellem Bosnien og Kroatien, og at gruppen muligvis vil forsøge at trænge ind i EU.

Det oplyser chefredaktør Jacob Nybroe i et mailsvar til Altinget.

Altinget kunne ellers torsdag oplyse, at historien er forkert, alene af den grund, at der slet ikke befinder sig 20.000 migranter i Bosnien. 

JP: Vi tror på historien
Chefredaktøren henviser til et svar, som Jyllands-Posten har modtaget fra det østrigske indenrigsministerium, efter at Jyllands-Posten 7. november bragte den opsigtsvækkende historie.  

I dette svar afviser ministeriet ikke, at der kan findes et notat om sagen, men henviser i stedet til, at det ikke udleverer følsomme, interne dokumenter. Ministeriet afviser heller ikke, at størstedelen af migranterne i Bosnien kan være bevæbnede med knive.

”Så ja, vi tror, selvfølgelig, på, at der findes notater i det østrigske indenrigsministerium, som vurderer den øjeblikkelige migrantsituation. De officielle tal for dette års illegale indvandring til Bosnien-Hercegovina er på 21.000 migranter. Det er den – samlede – migrantstrøm, som de østrigske myndigheder adresserer og er bekymrede for,” skriver Jacob Nybroe i mailen til Altinget.

”Og ja, vi fæstner lid til, at det østrigske indenrigsministerium ville rette åbenlyst forkerte oplysninger, direkte adspurgt.”

Vi kan ikke verificere alt
Altinget har i en opfølgende mail spurgt Jyllands-Postens chefredaktør, om det ikke er normal praksis, at man får bekræftet informationer, inden man bringer en nyhedshistorie – frem for at indhente dokumentation efterfølgende?

“I lighed med alle andre nyhedsmedier bringer vi lejlighedsvist citathistorier; altså historier, der baserer sig på oplysninger, som andre medier har undersøgt og viderebragt. Det sker meget ofte i udlandsdækning og for eksempel ganske ofte i den aktuelle dækning af Donald Trump, hvor nationale medier som for eksempel Washington Post eller New York Times publicerer oplysninger, som præger den offentlige debat. Det sker hver eneste dag i morgenens radioaviser, der for eksempel citerer danske avisers egenhistorier uden kinamands chance for at verificere dem før dagens første udsendelser,” svarer Jacob Nybroe i en e-mail og tilføjer:

”Havde Jyllands-Posten været originalproducent til de initiale oplysninger, havde vi selvsagt investeret betydelige kræfter i at verificere dem på forhånd. Her angiver vi tydeligt, hvorfra vores oplysninger kommer. Og vi markerer med de originale citationstegn, hvor vi viderebringer direkte citater fra Kronen Zeitung,” skriver Jacob Nybroe.

I har andre oplysninger
Jyllands-Posten bragte den forkerte historie 7. november og den følgende dag på siden 14 i papiravisen. Kort efter tilføjede redaktionen i netversionen FN’s oplysning om, at der aktuelt kun befinder sig cirka 5.000 migranter i Bosnien. Men uden at rette overskriften, der fortsat nævner de 20.000 migranter.

”Vi har erkendt – og præciseret – oplysningerne om antallet af migranter i Bosnien-Hercegovina. Det er, ifølge UNHCR, rettelig på 20.000 indenfor 2018, men 5.000 på publiceringstidspunktet. Tallet blev rettet fire timer efter publicering. Og dermed har Altinget en pointe; vores første version indeholdt fejl,” skriver Jacob Nybroe og tilføjer, at det er en fejl, at den oplysning ikke er rettet i papiravisen.

Altinget kunne forleden oplyse, at det østrigske indenrigsministerium afviste flere af oplysningerne i Jyllands-Postens artikel. For det første har ministeriet efter eget udsagn ikke oplyst, at ”næsten alle” migranterne i Bosnien er bevæbnede med knive. For det andet oplyser ministeriet til Altinget, at der ikke foreligger et notat som det, der omtales i Jyllands-Posten.

Dertil svarer Jacob Nybroe, at Jyllands-Posten har andre oplysninger fra østrigske myndigheder:

”Dem vælger vi at tro på. I har andre oplysninger, angiveligt fra samme ministerium. Dem vælger I at tro på og på den baggrund kalde vores oplysninger for falske. Ville vi gerne kunne fremlægge ministerielle notater? Ja. I den grad. Men indenrigsministeriet afviste at udlevere dokumenter, fordi sagen er ”sensitiv”, som det formulerer det over for os. Ordlyden af den korrespondance har vi tilsendt jer i torsdags,” skriver Jacob Nybroe.

Ingen grund til rettelse
Jacob Nybroe peger også på, at de østrigske myndigheder publicerede en pressemeddelelse fire dage efter, at historien første gang optrådte i Kronen Zeitung, og at dette notat ikke rettede ”eventuelle misformationer”:

I pressemeddelelsen, som Altinget også tidligere har linket til, oplyser ministeriet, at det samlede antal flygtninge eller migranter, der indrejst i Bosnien i 2018, er cirka 21.000, og situationen ved grænsen mellem Bosnien og Kroatien er under kontrol, men anspændt. Det oplyses også, at myndighederne forventer flere forsøg på at forcere grænsen, sådan som mindre grupper har forsøgt det flere gange i årets løb.

”Notatet (pressemeddelelsen, red.) der er publiceret EFTER Kronen Zeitungs artikel, adresserer ikke oplysningerne om, at mange af migranterne skulle være bevæbnede og heller ikke informationerne om, at ”mindst 20.000” skulle være på vej. Men ministeriet bruger heller ikke redegørelsen til at rette eventuelle misinformationer i Kronen Zeitung,” skriver Jacob Nybroe.

Og på det grundlag, konkluderer han, ”ser jeg ikke grund til at rette den artikel, som fortsat findes på jp.dk”.

Læs også

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00