Russisk statsmedie gav den falske historie luft

PORTRÆT: Den falske historie om 20.000 migranter på grænsen til EU blev først delt af det store russiske statsmedie Sputnik, der med 31 sprogversioner er en sværvægter inden for udbredelsen af Moskvas virkelighedsopfattelse.

Udklip af Sputniks historie om de 20.000 bevæbnede migranter.
Udklip af Sputniks historie om de 20.000 bevæbnede migranter.Foto: Sputnik
Andreas Krog

Georgien gør det tilladt at være lesbisk og have sex med dyr. Tysklands kansler, Angela Merkel, tager selfies med terrorister. Storbritannien stod bag nedskydningen af et russisk passagerfly i Egypten. Tyrkiets præsident Erdogans datter behandler soldater fra Islamisk Stat på sit hospital. EU sælger narko til Moldova og ønsker at implantere mikrochips under huden på sine borgere. Paven ser Ruslands præsident, Vladimir Putin, som den eneste mand, der kan redde kristne verden over.

Det er blot en stribe af de falske nyheder, som siden 2014 har blandet sig med rigtige og fordrejede nyheder hos det russiske nyhedsbureau Sputnik, der i dag udkommer i 31 forskellige sprogversioner. Heraf 12 EU-sprog. Dansk er ikke et af dem.

Bevæbnede med knive
Sputnik var det første medie, der i starten af november var med til at videreformidle en falsk nyhed fra den østrigske avis Kronen Zeitung om, at 20.000 migranter – næsten alle bevæbnede med knive – stod i Bosnien ved Kroatiens grænse og forsøgte at komme ind i EU.

Sputnik koblede – modsat Kronen Zeitung – historien direkte sammen med debatten om FN's kontroversielle migrantpagt, der skulle underskrives nogle uger senere i Marrakesh. Få dage forinden havde den østrigske regering som en af de første besluttet, at den ikke ville underskrive aftalen. 

Som Altinget kunne dokumentere i sidste uge, var historien om den store gruppe bevæbnede migranter falsk.

20.000 var det samlede antal migranter, der i 2018 havde været i Bosnien. I november befandt kun omkring i alt 5.000 migranter sig i Bosnien. Og kun nogle af migranterne var bevæbnede med knive.

Historien fandt alligevel vej til danske Jyllands-Postens netsider og papiravis. Avisen har oplyst til Altinget, at den opdagede historien i et såkaldt presseklip, det vil sige en oversigt over døgnets nyheder, hvor den originale historie fra Kronen Zeitung var nævnt. Jyllands-Posten fandt således ikke historien på Sputnik eller hos et af de andre tvivlsomme medier, der har bragt den.

Ganske få timer efter, at Kronen Zeitung havde lagt den originale nyhed ud på sin hjemmeside, publicerede Sputnik som det første andet medie historien på seks sprog og begyndte at sprede den på sociale medier.

Læs også

Samme aften og dagen efter kom historien ud på yderligere to sprog. Dermed kunne historien efter blot et døgns tid læses på Sputniks platforme på både engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, tjekkisk, polsk og estisk.

Altinget har spurgt Sputnik, hvorfor man ikke efterfølgende har korrigeret historien og gjort læserne opmærksom på, at informationerne var forkerte. Sputniks kommunikationsafdeling skriver i en mail til Altinget, at man i historien linkede til historien i Kronen Zeitung. Informationen kom altså derfra, og derfor har Sputnik ikke noget ansvar for, om den er korrekt eller ej.

 

Splitte den offentlige mening
Nyhedsbureauet Sputnik er direkte finansieret af den russiske stat og modtager ifølge tidligere medarbejdere direkte dekreter fra Putin og styret i Kreml.

"Deres linie er i rigtig mange tilfælde i tråd med Kreml's politik og syn på verden. Vestlige lande bliver tit fremstillet som kaotiske eller værende i moralsk fordærv, samtidigt med, at du meget sjældent vil se kritiske indslag om den russiske regering. Historien om bevæbnede migranter er blot en af rigtig mange historier på Sputnik, der tegner et billede af et Europa i kaos som følge af blandt andet flygtningekrisen," forklarer ph.d.-stipendiat Yevgeniy Golovchenko, som forsker i desinformation om politiske begivenheder ved Københavns Universitet.

Ejerforholdet giver sig klart udslag i mediets rapportering af verdens nyheder. Det mener man i hvert fald i forsvarsalliancen Nato's hovedkvarter i Bruxelles.

”Foretagender som Sputnik er en del af en Kreml-propagandamaskine, der forsøger at bruge information til politiske og militære behov. Det er en måde, ikke at overbevise folk, men at forvirre dem, ikke at forsyne dem med et alternativt synspunkt, men at splitte den offentlige mening og til sidst undergrave vores evne til at forstå, hvad der foregår og derfor træffe beslutninger, hvis beslutninger skal træffes,” sagde Nato-talsmand Oana Lungescu i 2017 til BBC.

Løgnagtig propaganda
Sputnik var i juli 2018 efter eget udsagn den tredjestørste udenlandske mediehjemmeside i Frankrig. Kun overgået af platformene Yahoo og MSN, der primært viderebringer andres nyheder. Det betyder, at Sputnik var den største udenlandske indholdsproducerende nyhedsside i Frankrig.

Ét sted i Frankrig er Sputnik dog ikke populær. Det er i Elyséepalæet hos Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. I forbindelse med Ruslands præsidents, Vladimir Putins, besøg i Frankrig i maj 2017 langede Macron hårdt ud efter Sputnik og den ligeledes statsejede russiske tv-station Russia Today.

”Russia Today og Sputnik opfører sig ikke som medieorganisationer og journalister, men som agenturer for indflydelse og propaganda. Løgnagtig propaganda – ikke mere, ikke mindre,” fastslog Macron ved en pressekonference sammen med Vladimir Putin.

Efteruddannelse for journalister
Foruden hovedsprog som engelsk, fransk, spansk, kinesisk og arabisk så udkommer Sputnik også på de store europæiske sprog samt sprogene i en lang række tidligere Sovjet-republikker inklusiv de tre baltiske lande. I Asien kan Sputnik foruden kinesisk også læses på japansk og vietnamesisk.

Sputnik samarbejder med andre nyhedsbureauer i blandt andet Grækenland, Indien, Iran, Indonesien, Thailand, Ecuador og Kina og har desuden filialer under andre navne i de tre baltiske lande. Desuden har nyhedsbureauet etableret et efteruddannelsesprogram for journalister fra hele verden.

Den russiske regering har ikke kun Sputnik til at udbrede sin propaganda og vinkling af internationale nyheder verden over. Den har også tv-stationen Russia Today, der består af intet mindre end otte forskellige tv-kanaler med blandt andet en amerikansk, en britisk og fransk kanal. Russia Today har ifølge eget udsagn mere end 100 millioner seere om ugen verden over.

Stationen har gennem tiden været under voldsom beskyldning fra vestlige medier med anklager om at have et meget stort budget og ikke særligt høje seertal. Påstande, som RT hårdnakket har benægtet. Tv-stationens værter er ofte britiske og amerikanske værter, der lige så godt kunne have arbejdet for BBC eller CNN, men har valgt RT.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00