Analyse af 
Andreas Krog

Forsvarsforhandlinger: "Show down" om kvindelig værnepligt nærmer sig

Hvem blinker først i striden om kvindelig værnepligt? Regeringen eller Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne? Det er spørgsmålet i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. "Show down" kan komme meget snart. For regeringen har en bagkant.

Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg (t.v) og forsvarsordfører Lise Bech (i midten) lyttede, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (t.h.) den 28. juni sidste år præsenterede det nuværende forsvarsforlig.
Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg (t.v) og forsvarsordfører Lise Bech (i midten) lyttede, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (t.h.) den 28. juni sidste år præsenterede det nuværende forsvarsforlig.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Hvis forhandlingerne om et revideret forsvarsforlig var en western, så er der lige nu optræk til "show down" på hovedgaden. 

Forhandlingerne er gået ind i slutfasen, og en aftale kan meget vel se dagens lys sidst på ugen. Der er nogenlunde konsensus om de anskaffelser af kampvogne, sonar og luftforsvar, som regeringen har foreslået, skal indgå i forliget.

Ét punkt skiller dog stadig vandene mellem SVM-regeringen og to centrale oppositionspartier. Det er naturligvis forslaget om kvindelig værnepligt.

I den ene ende af den støvede hovedgade står en stålsat SVM-regering med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen.

Her holder man fast i, at det er nødvendigt at revidere værnepligten for at skaffe flere soldater til Forsvaret. Uden markant flere soldater bliver det umuligt at opstille den tunge brigade, som Danmark har lovet Nato. Derfor er der brug for flere værnepligtige, i længere tid og af begge køn.

{{toplink}}
Læs også

Regeringen pointerer desuden, at i dag melder 100 procent af de værnepligtige sig frivilligt. Så der vil sandsynligvis kun blive tale om at tvinge ganske få ind. Og det er fortsat muligt at blive militærnægter, hvis man trækker et lavt nummer og ikke ønsker at trække i trøjen.

Danmarksdemokraterne og Liberal Alliances forsvarsordførere Lise Bech og Carsten Bach står også fast med blikket stift rettet mod Troels Lund Poulsen. De vil for alt i verden ikke blinke først.

Danmarksdemokraterne mener ikke, at kvinderne bør tvinges til at aftjene værnepligt. Kvinder må gerne melde sig frivilligt, men det er hovedsageligt en opgave for manden. Kvinderne føder børn og bliver sat ”bagud” i karrieren af den grund. Ingen grund til at de også skal ”forsinkes” af værnepligten.

0:000:00