Direktør: Snævert dannelsesbegreb vil reservere magten i samfundet til de boglige elever

I et debatindlæg i Altinget 12. maj gør Per B. Christensen og Lars Goldschmidt sig til talsmænd for, at vi er nødt til at gøre op med et snævert dannelsesbegreb for at styrke erhvervsuddannelserne. Men i virkeligheden er deres indlæg et argument for at reservere magten i samfundet til den boglige del af de unge og lade resten bare være arbejdskraft.

Christensen og Goldschmidt ønsker, at unge i folkeskolen hurtigere bliver ført ind i håndværksfagene. Intentionen er, at de på den måde i højere grad bliver motiverede til praktiske fag, og at samfundet på den måde i højere grad kan sikre, at vi også i fremtiden har de fornødne kompetencer til rådighed.

Intentionen er prisværdig, for det er indiskutabelt, at uddannelsessystemet er designet af og for de mennesker, som lærer bedst med næsen i en bog eller i et auditorium, men alligevel mener jeg, at de velmenende herrer laver en fejl.

Vi skal opprioritere dannelsen

Mere fokus på kreative og håndværksmæssige fag er ikke nødvendigvis skidt, men den dannelse, som folkeskolen og grunduddannelserne skal levere, handler ikke om erhvervsvalg. Det handler om, at vi som borgere i et demokrati har et behov for at vide noget og at kunne gennemskue sammenhænge for at kunne bruge vores andel af magten. Og denne dannelse har vi brug for at prioritere op – ikke ned.

Det er indiskutabelt, at uddannelsessystemet er designet af og for de mennesker, som lærer bedst med næsen i en bog eller i et auditorium

Asser Amdisen
Direktør, Skoleskibet Georg Stage

Christensen og Goldschmidt indleder deres indlæg med en grov fejllæsning af Grundtvigs tekst 'Er lyset for de lærde blot'. Grundtvigs mening med den sætning var, at også de ikke-boglige har retten til at vide noget om verden, virkeligheden og samfundet.

Dermed kunne også de få en aktie i det dengang helt nye demokrati. Hos Christensen og Goldschmidt bliver det i bedste “newspeak” stil til, at det mørke, som de ikke-boglige befinder sig i, bør accepteres og kaldes for lys, så de ikke føler et behov for at vide mere og blande sig i samfundet.

Arbejdsudbud er ikke det væsentligste formål

I de sidste tredive år er uddannelsesdebatten mere og mere kommet til at handle om, at skolens opgave er at skabe arbejdsudbud. Det hænger sammen med den tåbelige forestilling om konkurrencestaten, som har plaget os alle de sidste tredive år. Og arbejdsudbud og uddannelse til job er også en del af uddannelsessystemets formål, men ikke det væsentligste formål.

Det væsentligste er at sørge for, at alle borgere i dette land, om de så er matroser, læger, pædagoger eller skraldemænd, har et grundlæggende kendskab til vores sprog, historie og samfund. Skolesystemets kerne er at gøre børn til borgere, for uden denne dannelse er man reelt sat uden for demokratiet, selvom man har formelle rettigheder.

Men hvordan får vi så flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse? Det gør vi gennem dannelse. Med i den grundtvigske pakke hører nemlig også den grundlæggende værdi, at alle mennesker er lige værdifulde - og det budskab bør vi nok genbesøge.

Når alt handler om erhverv, penge og produktion, så bliver værdien af en karriere sat ind i den ramme, som gælder for den verden.

Asser Amdisen
Direktør, Skoleskibet Georg Stage

Fokus på at danne borgere til samfund og fællesskab

Når alt handler om erhverv, penge og produktion, så bliver værdien af en karriere sat ind i den ramme, som gælder for den verden. Direktøren bliver vigtigere, rigere og finere - og hvem gider så være rengøringsassistent eller tømrer? Hvis vi vender tilbage til den dannende skole og dens menneskesyn, så er vi alle lige vigtige.

Vi er alle først og fremmest mennesker og borgere, som fylder en plads i det forpligtende fællesskab, som samfundet er - og så bliver det mindre vigtigt, om man udfylder den ene eller den anden vigtige funktion i samfundet.

Deri ligger løsningen, og hvis nogen mener, at den ikke kan fungere på et erhvervskoleniveau, så kom bare og besøg min daglige arbejdsplads på skoleskibet Georg Stage. Der uddanner vi matroser til Det Blå Danmark.

Vi har samme elevtype som erhvervskolerne og tre gange flere ansøgere, end vi kan optage. 95 procent gennemfører, og 99,5 procent kommer efterfølgende i arbejde eller uddannelse. Og eleverne klarer sig bedre også på langt sigt – for det gør man, når man har lært at være en del af et forpligtende fællesskab.

Sådan kunne det også blive andre steder i skolesystemet, hvis man både har fokus på at uddanne arbejdskraft og på at danne borgere til at kunne fungere i samfundet.

Opgør med snæversyn

Vi har ikke brug for et opgør med det snævre dannelsesbegreb. Vi har måske nok et behov for et opgør med forestillingen om, at man kun kan lære ting ved at læse om dem. 

Men først og fremmest har vi brug for et opgør med det snæversyn, som gør, at vi tror, at vi boglige er bedre mennesker end alle “de andre” og derfor har et monopol på den dannelse, som giver adgang til at være borger.

Og selv om Christensen og Goldschmidt ville noget andet med deres tekst, så var det lige præcis det snæversyn, som præger deres indlæg og for øvrigt meget af uddannelsesdebatten de sidste mange år.