Erhvervsuddannelser: Sådan bør vi tage et opgør med det snævre dannelsesbegreb

Grundtvig vidste det, og ministeren har bekræftet det: Viden er ikke kun for de lærde.  

En erhvervsuddannelse er et positivt tilvalg truffet på oplyst grundlag, der tilfører eleven kompetencer til at omsætte idé, metoder og materialer til et funktionelt kvalitetsprodukt.

Det er universelt for alle sektorer – håndværk, industri, jordbrug, velfærd og på det merkantile område. Viden er ikke et fænomen, der er fremmed for den erhvervsuddannede. Tværtimod.

Det er netop kombinationen af viden og færdigheder, der sætter den faglærte i stand til at udvikle og skabe et produkt. Det kan både være af fysisk materiale, men også forstået som for eksempel livskvalitet og udvikling hos børn, syge og gamle.   

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) påpegede på et samråd torsdag 6. maj, at myten om videnssamfundet er "vrøvl fra ende til anden".

Ministeren har en pointe. 

Kræver viden og evner til at omsætte i praksis 
Viden uden færdigheder til at omsætte idéer til funktionelle og holdbare produkter skaber ikke i sig selv blivende værdi.

Et godt billede på den sammenhæng er møbelsnedkerens fremstilling af langtidsholdbare kvalitetsmøbler, der forener både æstetik, holdbarhed og funktionalitet.  

En del af løsningen på fremtidens behov for faglært arbejdskraft er en introduktion til et udvidet dannelsesbegreb allerede tidligt i grundskolen.

Per B. Christensen og Lars Goldschmidt
Hhv. formand, Danske Sosu-skoler Bestyrelserne og formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vores velfærd er i vid udstrækning et resultat af denne fremstillingsvirksomhed. Både i det små, håndværket, og i det store, den industrielle produktion. Processen omfatter nu som før også innovation – nye måder at kombinere materialer, metoder og funktion på.

Det får vi brug for i den grønne omstilling, der vil kræve både idérigdom, kreativitet og evner til at omsætte det i praksis. 

Desværre fylder dette aspekt ikke meget i det klassiske dannelsesbegreb, der gennemsyrer vores uddannelsessystem. Her er, som ministeren påpeger, alene tilegnelsen af den boglige viden i fokus.

Og det sker fra første færd i grundskolen. På den baggrund kan det næppe overraske, at en stor del af de unge vælger den boglige vej. De er flasket op med det fra skolestart. 

Gør børn nysgerrige på det praktiske 
En del af løsningen på fremtidens behov for faglært arbejdskraft er en introduktion til et udvidet dannelsesbegreb allerede tidligt i grundskolen, der omfatter processen fra idé til virkeliggørelse.

Gør de små poder nysgerrige på håndværksfag i alt fra murerarbejde til omsorgsfag, gastronomi, handel og hårkunst. Det er for sent, når først eleven er nået til 8. klasse.  

Erhvervsuddannelserne skal være et positivt tilvalg for de elever, der sammen med andre ligesindede ønsker at omsætte deres viden i en skabende proces – uanset om det er som tjener, SOSU-medarbejder, elektriker, receptionist eller økologisk landmand.  

Netop dette var målene med den storstilede aftale "Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden" fra 2018.

Med aftalen var der lagt op til, at alle elever i folkeskolen skulle møde erhvervsuddannelsernes fagligheder som en integreret del af skoledagen. Og 10. klasse skulle i højere grad blive begyndelsen på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen.

Der er mange elementer i denne aftale, som endnu ikke er kommet ud i praksis, og som uden tvivl et genbesøg værd. Lad os se bredere på dannelsesaspektet – det er vi enige med ministeren i. Og giv dermed de unge plads til at træffe et informeret valg. Så er der en chance for, at vi kan nå målene i fællesskab.