Halsboe: Udflytning af uddannelser er stadigvæk "ambitiøst og historisk"

Trods en blødere indfasning, end hvad regeringen lagde op til, er uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen meget tilfreds med den aftale, hun har indgået med en bred vifte af Folketingets partier. Flere partier ærgrer sig over, at der ikke kom nye penge med i aftalen.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Chris Lehmann

Det bliver ikke et firkantet krav, at videregående uddannelser skal beskære eller udflytte deres optag med 10 procent, som regeringen egentlig ville i sit udspil 'Tættere på - Flere uddannelser og stærke lokalsamfund'.

I stedet er det nu en målsætning, at uddannelserne i de store byer skal beskære eller udflytte mellem fem og ti procent.

Og det bliver institutionerne og uddannelsessektoren selv, der skal anvise, hvor beskæringerne skal ske, står der i den endelige aftale, som Folketingets partier blev enige om efter en maratonforhandling, der strakte sig til de tidlige timer af fredag d. 25. juni.

Læs også

Minister: "Det kommer til at gøre en reel forskel"

Selvom aftalen er væsentlig anderledes end udspillet, er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen meget tilfreds med den endelige udformning:

"Ambitionen er intakt. Og målet, om at vi skal optage færre i de største byer, er intakt. Vi skal strukturelt flytte ting ud, men understøtte en større økonomi til at drive uddannelser uden for de største byer i fremtiden," siger hun og fortsætter:

"Vi har haft nogle gode forhandlinger, som har kvalificeret den endelige aftale. Ambitionen fra regeringen er intakt, men i fællesskab - med gode konstruktive indspark fra de forskellige partier - er vi kommet et endnu bedre sted hen med den aftale, vi står med i dag. Jeg synes, de har forbedret aftalen," siger uddannelsesministeren.

Hvordan har du det med, at I nu står med nogle andre målsætninger end dem, regeringen spillede ud med?

Vi har taget et kæmpe mileskridt på vejen mod et Danmark i bedre uddannelsesbalance, men vi er ikke i mål endnu. Vi havde gerne set, at der blev tilført friske penge til at lave den her øvelse.

Ulla Tørnæs, Uddannelsesordfører, Venstre

"Det er stadigvæk et historisk greb og på et meget ambitiøst niveau. Det har også været afgørende for mig, at have et bredt flertal bag det her, fordi det er en langsigtet plan. Der er brug for stabilitet omkring noget så langsigtet og så stort. Aftalen er det, vi kunne samles om. Den er ambitiøs og historisk. Det kommer til at gøre en reel forskel," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Der har været meget snak om finansieringen af det her - at sektoren skulle bruge sine egne penge, og at der ikke kom nogle udefra. Står den finansiering, I fremlægger her, mål med de ambitioner, I har?

"Ja, det synes jeg. Det er en tilførsel af 231 millioner varigt til uddannelser i Danmark. Samtidig prioriterer vi de penge vi bruger til eksempelvis et regionalt taxameter. Det synes jeg er solidt. Det er en fornuftig finansiering - og det vil betyde et varigt løft i fremtiden," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

De 231 millioner, hun henviser til, er den varige besparelse på SU til udenlandske studerende, der skal komme ved at nedlægge en stor del af de engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Det er en central finansieringskilde i udspillet.

Men de 231 millioner er jo penge inde fra uddannelsessektoren?

"De penge går til at udføre en opgave i dag, som ikke skal udføres i fremtiden, men institutionerne bliver ved med at have pengene - som de kan bruge på noget nyt. Så er der jo flere penge til dem, der er tilbage," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Partier: Finansieringen var det muliges kunst

Og netop finansieringen af planerne er stadig et ømt punkt hos flere af aftalepartierne. Fra flere lyder det, at der var forslag om andre finansieringskilder, der kunne have bidraget til en øget økonomi i aftalen, men at det ikke lykkedes at skabe flertal for dem:

"Vi havde gerne set, at man fandt flere penge. For eksempel ved at lade arbejdsgivere betale flere sygedage, end man gør i dag - det kan man finde mange millioner ved, men det var der ikke flertal for. Så derfor endte den, hvor den gjorde. Det er jeg rigtig glad for - det blev en rigtig fin aftale med den finansiering, vi kunne blive enige om. Vi har fundet den mindst dårlige model med de penge, der var," siger Astrid Carøe, uddannelsesordfører for SF.

Også Venstre kæmpede for at få flere midler ind i den endelige aftale, selvom uddannelsesordfører Ulla Tørnæs overordnet er glad for udfaldet af aftalen:

"Vi har taget et kæmpe mileskridt på vejen mod et Danmark i bedre uddannelsesbalance, men vi er ikke i mål endnu. Vi havde gerne set, at der blev tilført friske penge til at lave den her øvelse. Det koster selvfølgelig penge at lave den her øvelse, men det var regeringen desværre ikke villig til at prioritere. Derfor sker finansieringen med midler fra uddannelsessektorens egne rammer, og det kan jeg godt være lidt bekymret for," siger hun.

Venstre er bekymret

Konkret er hun bekymret for, at uddannelserne vil vælge at lukke uddannelsespladser helt i stedet for at flytte dem, fordi de økonomiske incitamenter for at flytte ud ikke er stærke nok.

Hun glæder sig dog over, at aftalen betyder, at institutionerne har mere at skulle have sagt, da de selv skal komme med udspil til, hvilke uddannelser der kan flyttes rundt i landet. Det betyder, at der ikke kommer til at køre en grønthøster hen over uddannelserne, mener Ulla Tørnæs:

"Vi har fra dag ét sagt, at den model duer ikke. Vi ville ikke sende grønthøsteren efter uddannelser, der er stor efterspørgsel på kandidater fra. Det skal der tages hensyn til, nu hvor der skal udformes sektorplaner," siger hun.

Ifølge aftalen skal institutionerne og de forskellige uddannelsessektorer selv lægge planer for, hvordan de ser udflytningen foregå. De planer skal ministeren præsentere for aftalepartierne i april 2022. Herefter er både regering og aftalepartier forpligtet på løbende at følge op på initiativerne i aftalen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Kulturminister og kirkeminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Ulla Tørnæs

Fhv. MF (V), fhv. minister, MEP og politisk ordfører
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988)