Koldings borgmester anklager universitet for dobbeltspil om uddannelsespladser  

Syddansk Universitet spillede på flere heste i arbejdet med at udflytte it- og ingeniøruddannelser. Længe var man i Kolding overbevist om, at uddannelserne ville flytte ind her, men i sidste øjeblik indgik universitet i stedet en aftale med nabobyen Vejle.  

Det kom bag på Koldings borgmester Knud Erik Langhoff (K), da SDU efter flere måneders dialog med hans komunne i december pludselig meldte ud, at nye ingeniøruddannelser skulle etableres i Vejle.
Det kom bag på Koldings borgmester Knud Erik Langhoff (K), da SDU efter flere måneders dialog med hans komunne i december pludselig meldte ud, at nye ingeniøruddannelser skulle etableres i Vejle. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Kim Rosenkilde Chris Lehmann

Kolding Kommune er blevet overhalet inden om i kampen om at tiltrække eftertragtede ingeniøruddannelser til byen.  
 
For der er kamp mellem kommunerne om at få andel i de videregående uddannelsespladser, som de kommende år skal oprettes uden for de store universitetsbyer. 
  
Ikke mindst i Trekantsområdet hvor Kolding Kommunes nyvalgte borgmester, Knud Erik Langhoff (K), nu anklager Syddansk Universitet for at køre et dobbeltspil med dem og nabokommunen Vejle i deres dialog om at udflytte uddannelser. 
 
"Jeg er overrasket over, at de har valgt at spille på to heste. De har jo egentlig fået forhandlet både med Vejle og Kolding gennem en længere periode. Og det overrasker mig," siger Knud Erik Langhoff (K). 
  
Aftalen om at udflytte uddannelsespladser blev indgået i sidste sommer. Og i månedsvis har man i Kolding Kommune været overbevist om, at Syddansk Universitet arbejdede hen imod at udvide deres eksisterende campusområde i byen med ingeniøruddannelser.  

Læs også

Men kort inden jul offentliggjorde universitetet i stedet en samarbejdsaftale med Vejle Kommune om at etablere nye it- og ingeniøruddannelser her. 
  
"Helt til jul havde vi helt klart opfattelsen af, at vi var med i loopet. Og det var først der, at vi oplever, at det bliver meldt ud, at det var vi så ikke alligevel," siger Knud Erik Langhoff til Altinget.  

Campus Kolding fravalgt i 11. time 

I begyndelsen af februar havde han foretræde for Folketingets Uddannelses og Forskningsudvalget. 

Formålet var at forklare, hvorfor det vil være mere hensigtsmæssigt og i bedre overensstemmelse med den politiske aftale, at Syddansk Universitet opgraderer i Kolding frem for at starte noget nyt op i Vejle. 
  
”En placering af ingeniøruddannelser i Kolding vil understøtte en positiv erhvervsudvikling i den sydlige og vestlige del af Syddanmark. Et område, som i de kommende år rammes relativt hårdt af den demografiske udvikling og søgningen mod de større byer,” skriver Kolding Kommune i et notat til folketingsudvalget

Omvendt vil en placering af ingeniøruddannelser i Vejle ”fortrinsvis gavne Trekantområdet og geografien nord for Vejle,” hvor man ifølge notatet i forvejen har en campus med ingeniøruddannelser i form af VIA i Horsens.

Vi har de faciliteter, der skal til, så vi er overraskede over, at valget så gik uden om os fra SDU's side.

Knud Erik Langhoff (K), Borgmester i Kolding Kommune

  
Knud Erik Langhoff peger på, at den oplagte placering af uddannelserne ud fra kriterierne i udspillet må være Kolding:  
  
"Regeringen har jo stillet parametre op om at udflytningen blandt andet skal ske ved at udnytte bestående campusfaciliteter. Vi synes, at vi har de faciliteter, der skal til, så vi er overraskede over, at valget så gik uden om os fra SDUs side," siger han.   

SDU i dialog med to kommuner i månedsvis  

En aktindsigt i Syddansk Universitets kommunikation med Vejle Kommune viser, at universitetet er i kontakt med kommunen omkring at oprette uddannelsespladser i erhvervsparken Dandy Business Park nord for byen i juni og juli.   
  
Her er SDU's forslag at lave et nyt campus med tekniske uddannelser fokuseret på grøn omstilling og bæredygtighed. Universitetet fremlægger også et budget for kommunen, hvor den når frem til, at det nye campus skal huse 1200 studerende, når det er fuldt indfaset. 

Fra SDU's side erkender rektor Jens Ringsmose, at man hen over efteråret 2021 har haft "uforpligtende drøftelser" med både Vejle og Kolding Kommune om placering af studiepladser. 

"Der var tale om indledende sonderinger af muligheder for etablering af nye uddannelser," skriver Jens Ringsmose i en mail til Altinget.

Der var tale om indledende sonderinger af muligheder for etablering af nye uddannelser.

Jens Ringsmose, Rektor for Syddansk Universitet
  

Han beskriver det som en stor og investeringstung opgave at etablere nye uddannelser, og at det derfor har været vigtige med grundige overvejelser.

"På baggrund af en helhedsvurdering og SDU’s strategiske hensyn, og såfremt det viser sig økonomisk bæredygtigt, peger pilen aktuelt på, at SDU indgår i et samarbejde med parter i Vejle-området om etablering it-, sundheds- og ingeniøruddannelser," skriver Jens Ringsmose.

Kolding har skiftet strategi

Selv om der kun er godt 30 kilometer mellem SDU's nuværende faciliteter i Kolding og Dandy Business Park i Vejle, så er det nok til at gøre en væsentlig forskel, mener Koldings borgmester.    
   
I Knud Erik Langhoffs øjne vil de de 30 kilometer mellem Kolding og Vejle formentlig ikke påvirke unge fra de to byers valg af uddannelse. Men optageområdet er ikke kun i byerne, man skal også tænke på oplandet.  
  
"Men der er også kommuner sydfra, som så ikke bare har 30 kilometer, men måske 60 eller 70 kilometer til uddannelsen. Så for det sønderjyske område ville det være en fordel, at det kom til at lægge i Kolding," siger han.   
  
I dag er Knud Erik Langhoffs indsats dog ikke så meget rettet mod at få uddannelser til Kolding. Han er nu mere optaget af, at Trekantsområdet ikke bliver forbigået, når ingeniøruddannelsernes placering skal lægges endegyldigt fast.   
  
”Vi har valgt, at det er Trekantsområdet, som er vigtigt for os. Og vi vil ikke arbejde i en retning, som måske kan medføre, at man fravælger Trekantsområdet. Så det, at vi får ingeniøruddannelse til Trekantsområdet, det er det vigtigste for os,” siger han.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Erik Langhoff

Borgmester (K), Kolding Kommune
landmand, merkonom, erhvervsrådgiver

Jens Ringsmose

Rektor, Syddansk Universitet
ph.d. (SDU 2007)