Harun Demirtas: Selvfølgelig skal vi undervise i Muhammedtegningerne i folkeskolen

For selvfølgelig skaber det provokation, hvis man tolker en dansk værdidebat i en tyrkisk kontekst.

Det er også netop derfor, at vi endnu ikke er lykkes med integrationen i Danmark. For mange har svært ved at give slip på det, som de lærte som børn. Mange opdrager deres børn på samme måde, som de selv blev opdraget. Men på den måde skaber de ubevidst det værste, som de kan skabe for deres børn.

Det er også netop derfor, vi endnu ikke er lykkedes med integrationen i Danmark. For mange har svært ved at give slip på det, de lærte som børn.

Harun Demirtas (SF)
Kommentarskribent

For i sidste ende er det de børn, der er født og opvokset her, der vil gå med følelsen af "ikke at høre til" nogen steder. Når de en gang om året tager på ferie til forældrenes land, vil de savne Danmark. Og i Danmark, hvor deres dagligdag er, vil de føle sig ekskluderet og provokeret, hver gang der dukker svære debatter op.

Og i debatten om Muhammedtegningerne vil de være mest enige med Erdogan. Og de vil kalde enhver, der her i Danmark er for undervisning i emnet (inklusive undertegnede), for vantro og måske endda racist.

Men du kunne også bare lade være med at følge det fremmede lands kultur og i stedet prøve at opdrage dine børn efter de værdier, der er danske (hvilket ikke udelukker at være muslim), så dit barn undgår at føle sig "udstillet" og "provokeret". Så vil ingen problemer opstå.

Vi har et problem, hvis vi bevidst undgår at tage en meget vigtig diskussion eller debat, alene fordi vi er bange for, at det vil "provokere" nogen til vold, chikane og terror.

Eller som Elif Demir Gökce som ganske godt skriver i sit indlæg, at nogle muslimske børn vil føle sig "udstillet". Jeg har sympati for skribentens bekymring. Men den holder ikke.

Omvendt bør vi have en fælles holdning om at undervise, og tale om, hvordan man kan skabe de bedste forudsætninger for børnene, så ingen føler sig udstillet.

Debatten skal heller ikke handle om de muslimske børns følelse af at blive udstillet alene. For tager man udgangspunkt den kommune, som Elif Demir Gökce sidder i byrådet for, Brøndby, så er situationen nok modsat.

Alle kan nok regne ud, om det er børn med etniske rødder, eller børn der er etnisk danske børn, der vil føle sig mest udstillet i en klasse, hvor flere børn har etniske rødder, når der bliver talt om Muhammedtegninger.

Vi er nødt til at tale og debattere. Vi kan kun på denne måde lære unge mennesker, at verden ikke er sort og hvid, og at de selvfølgelig er nødt til at leve med alle slags mennesker med forskellige holdninger og kunne rumme det.

Det er sundt at blive provokeret. Og det gælder alle emner, som man ikke bryder sig om. Og så skal vi også indrømme, at problemet nok ligger et andet sted.

Vi kan starte med at spørge; hvorfor bliver børn, der er født og opvokset i Danmark, provokeret af et emne som denne? Og hvor har de mon deres holdninger fra?