Professor: Derfor bør Muhammedtegningerne være obligatoriske i skolen

Det er en central del af unges demokratiske dannelse at kunne håndtere kontroversielle emner. Fravælges Muhammedtegningerne, er den eneste læring, at trusselskampagner rent faktisk virker, skriver professor Thomas Hoffmann. 

Placeholder image
Ikke at undervise i Muhammedkrisen og ikke at inddrage Jyllands-Postens tekst og tegninger ville være didaktikkens og pædagogikkens svar på den berømte elefant i rummet, skriver Thomas Hoffmann.  Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu er der en politisk debat og forhandling i gang om at sætte den såkaldte Muhammed- eller tegningekrise på skoleskemaet.

Som religionshistoriker med speciale i islam er dette kapitel i Danmarkshistorien naturligvis et vigtigt emne, men dets vigtighed begrænser sig ikke til det religionsfaglige. Det rækker langt ind i andre fagligheder.

På den baggrund vil jeg gerne fremhæve fem forhold, som godtgør, hvorfor Muhammedkrisen og dens afgørende kilder bør være obligatorisk stof.

Ikke at undervise i Muhammedkrisen og ikke at inddrage Jyllands-Postens tekst og tegninger ville være didaktikkens og pædagogikkens svar på den berømte elefant i rummet.

Jyllands-Postens tekst og tegninger af Muhammad er ikke blot en historisk begivenhed, fordi dens konsekvenser var kritisk mærkbare engang, men også fordi dens konsekvenser stadig gør sig gældende i dag på flere af ovennævnte punkter.

Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi, Københavns Universitet

Tegningernes konsekvenser ses fortsat i dag

Jyllands-Postens tekst og tegninger af Muhammad er nærmest definitionen på en historisk begivenhed.

Ikke i sig selv, men fordi dens konsekvenser var usædvanlige, vigtige og kritiske – politisk, publicistisk, kunstnerisk, juridisk, sikkerhedsmæssigt, økonomisk, filosofisk og religiøst. For enkelte personer har krisen haft dødelig udgang. For enkelte andre har krisen været fatalt livsforandrende med døgnlivvagter og attentatforsøg.

Jyllands-Postens tekst og tegninger af Muhammad er ikke blot en historisk begivenhed, fordi dens konsekvenser var kritisk mærkbare engang, men også fordi dens konsekvenser stadig gør sig gældende i dag på flere af ovennævnte punkter.

Krisen, teksten og tegningerne har en bemærkelsesværdig evne til at reaktualisere sig selv. Anledningen til at skrive denne tekst er blot ét ud af mange eksempler på reaktualisering – drabet på Samuel Paty et andet.

Endelig udgør krisen for Danmark en ideel prisme for den tese, som Samuel Huntington kaldte "clash of civilizations", og som andre blot ville kalde kultursammenstød eller politisk magtkamp.

De analytiske indfaldsvinkler til krisen er mangfoldige og kalder i sig selv på læring og kritisk refleksion.

Vi har altid undervist i grænseoverskridende og kontroversielle emner

Uddannelse, undervisning, folkeoplysning og videnskab har siden 1800-tallet spillet en afgørende og almennyttig rolle i og for det danske samfund.

I moderne tid har de obligatoriske folkeskole- og gymnasiale fag historie, samfundsfag, religion, dansk og billedkunst alle undervist i historiske begivenheder, der har været menneskerettighedskrænkende, kriminelle, æstetisk grænseoverskridende og moralsk-religiøst kontroversielle.

Ved at gå reflekterende og kritisk til kilderne har underviser og elever mulighed for selv at vurdere sagsforholdene, frem for blot at skulle godtage andres fremstilling af virkeligheden.

Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi, Københavns Universitet

I de tilfælde, hvor særlige overbevisninger, som eksempelvis religiøse, skal gøres gældende i undervisningssystemet, giver Danmark rig mulighed for privat- og friskoleundervisning.

Men også her gælder lovgivning om, at undervisningen ”står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen” samt ”udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”

Tegningerne er vigtige kilder 

I de fleste fag er kilder et uomgængeligt del af undervisningsmaterialet.

Kilderne er fagenes grundstof og empiri. Uden disse ville fagene bero på ren spekulation og opinion. Ved at gå reflekterende og kritisk til kilderne har underviser og elever mulighed for selv at vurdere sagsforholdene, frem for blot at skulle godtage andres fremstilling af virkeligheden.

En beskrivelse af Manets maleri "Frokost i det grønne", der var en skandale i sin samtid, kan således ikke erstatte en reproduktion af maleriet. Undervisning i emner som Holocaust og folkedrab kan gennemføres uden at de mest grænseoverskridende visuelle kilder benyttes, men selv fratrukket disse vil undervisning i sådanne emner alt andet lige være grænseoverskridende.

På den statslige læringsportal EMU ligger der således manualer til undervisning i kontroversielle emner. Materialet, der er udviklet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, begrunder nødvendigheden af undervisning i kontroversielle emner således: "Det er i klasserummet, at de unge har mulighed for at udforske samtalen, uenigheden og tolerancen. Det er en central del af de unges dannelse til et demokratisk samfund, at kunne håndtere kontroversielle emner."

Jyllands-Postens tekst og tegninger om Muhammed er ikke den første og eneste kilde til krisen, men den vigtigste. Den tidligere såkaldte Rushdie-affære var genremæssigt på linje og kunne med en vis ret også forstås som en forgænger til Muhammed-krisen. Sidenhen kom mange flere kilder til. Også disse kilder er vigtige, men Jyllands-Postens tekst og tegninger om Muhammad forbliver det udløsende og uomgængelige udgangspunkt.

Undervisningsfriheden er ikke ubetinget

Undervisere har undervisningsfrihed, men undervisningsfriheden er ikke ubetinget. For det første er der obligatoriske fag. For det andet er der obligatoriske læringsmål og emner, der er nødvendige for de enkelte fag og for progressionen i undervisning. Undervisere har også metodefrihed, men også denne er ikke ubetinget.

Undervisning i emner som Holocaust og folkedrab kan gennemføres uden at de mest grænseoverskridende visuelle kilder benyttes, men selv fratrukket disse vil undervisning i sådanne emner alt andet lige være grænseoverskridende.

Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi, Københavns Universitet

Eksempelvis ville billedkunstfaget ikke meningsfuldt kunne gennemføres under et billedforbud. Historiefaget ville heller ikke kunne gennemføres uden brug af tekst- og billedkilder.

Pensum og kanon

Moderne ansvarlig undervisning benytter ikke tvang, men faglig forsvarlig undervisning er bygget op omkring et pensum - det vil sige obligatorisk materiale, som eleverne skal gennemgå. I nogle fag i folkeskolen, eksempelvis dansk og historie, har man ligefrem udarbejdet de såkaldte kanonlister.

I historie har man en kanonliste på 29 punkter. Disse kanonlister har været meget omdiskuterede og kritiserede, men den historiske kanonlistes emner som ophævelsen af slaveriet, kvinders valgret og FN's menneskerettigheder er næppe emner, som nogen ønsker fjernet fra kanonlisten i dag. Men listen består også af emner, der ikke kun rummer historiske lyspunkter. Katastrofer og kriser hører også til.

I dag er listens 29. punkt 11. september 2001. Muhammedkrisen føjer sig naturligt til som et nyere – og eklatant dansk – emne i danmarkshistorien.

I tilfælde af fravalg

Den eneste reelle læring, der ligger i, at man fravælger undervisning i Muhammedkrisen, herunder Jyllands-Postens tekst og tegninger, er følgende:

At trussels- og terrorkampagner rent faktisk virker til at intimidere en befolkning og dens politiske repræsentanter. Elefanten i læringsrummet er den rene anskuelsesundervisning.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser