Islamisk teolog: Fem grunde til, at Muhammedtegningerne ikke skal være obligatoriske i skolen

I et debatindlæg 7. februar taler professor Thomas Hoffmann for, at det bør være obligatorisk at undervise i de såkaldte Muhammadtegninger i folkeskolen.

Som uddannet i både den østlige og vestlige lærdomstradition med specialisering i islamiske studier, vil jeg påpege Hoffmanns blinde vinkler, og uddybe hvorfor det er en dårlig idé.

Indledningsvist vil jeg dog pointere, at karikaturerne i de fleste muslimers optik ikke har noget med profeten Muhammed at gøre. De ligner ikke profeten, og er blot udtryk for de negative stereotypiseringer, som nogle ikke-muslimer tilsyneladende ynder at udtrykke. Hensigten bag hver af dem giver alligevel anledning til smerte og bekymring.

Her er fem forhold, som taler imod idéen om at gøre karikaturtegningerne til obligatorisk stof i skolen.

Et forsøg på at politisere undervisningen

Hoffmann skriver, at undervisningsfriheden ikke er ubetinget, og refererer til læringsmål og emner, som han mener, er nødvendige at dække i de enkelte fag. Han refererer blandt andet til kanon i historiefaget, der omfatter 29 punkter.

For børn kan det være ganske traumatiserende at blive mødt af så hadefulde stereotypiseringer om profeten.

Imran bin Munir Husayn
Islamisk teolog

Sagen er, at den pågældende kanon ikke dikterer kildematerialet til emnerne.

I indledningen til faghæftet for faget historie står desuden, at "skolen skal understøtte lærerne, lederne og pædagogerne i opgaven at tilrettelægge god undervisning med udgangspunkt i deres professionelle dømmekraft og efter lokale forhold". Det fremgår også, at læseplanerne er vejledende, og at de godkendes lokalt.

Idéen om at indføre specifikke emner eller kildetekster som værende obligatoriske overalt er et forsøg på politisering og et direkte angreb på skolernes faglighed. Desuden opstår der et principielt problem: Hvis man vil gøre karikaturkrisen og karikaturerne obligatoriske at anvende, hvorfor så stoppe der?

Det er denne farlige tendens, som Gymnasieskolernes Lærerforenings formand, Tomas Kepler, opponerede imod, da han til DR udtalte, at "politisk ensretning og indholdsstyring er en farlig tendens" som altså kan "stikke af i alle mulige retninger".

Kan forøge negative stereotypiseringer af muslimer

Selvom der i Hoffmanns argumentation kun har været plads til at overveje ekstremisternes modstand mod tegningerne, så opleves de af stort set alle muslimer som værende krænkende, hadefulde og smertefulde.

Hvor unge og voksne har det lettere ved at forholde sig til dem, så kan det for børn være ganske traumatiserende at blive mødt af så hadefulde stereotypiseringer om profeten og i forlængelse heraf muslimer.

At tvinge muslimske børn til at se på dem svarer lidt til at tvinge jødiske børn til at se på væmmelige antisemitiske karikaturer af jøder – og samtidigt fortælle dem, at de bare skal leve med dem, fordi sådan ser ytringsfriheden altså ud.

Folkeskolens formålsparagraf beskriver blandt andet, at skolens virke derfor skal "være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Men hvor meget ligeværd vil muslimske børn føle, når de tvinges til at skulle se på så negative stereotypiserende og hadefulde karikaturer i en så ung alder?

Samtidigt er der en væsentlig risiko for at andre børn, der måske ikke fanger alle perspektiverne i undervisningen, kan ende med at få forvrænget deres billede af muslimer og islam.

Særligt da medierne i forvejen giver et voldsomt forvrænget og negativt billede af muslimer, som det ofte er blevet påtalt og dokumenteret, som for eksempel i SFI's undersøgelse fra 2011. Den viste, at mediedækningen er "vinklet så islam fremtræder som en trussel mod det danske samfund, at islam er uforeneligt med demokrati og er terroristisk i sit anlæg".

En del af undervisningsmaterialet i folkeskolen behandler islam meget negativt. Islam formidles gennem en række stereotyper, fordomme og generaliseringer. Der viser Cecilie Kudal en række eksempler på i sin kronik fra 2015, Skolen lærer muslimske børn, at de ikke er danske.

Lader terroristerne diktere undervisningsmaterialet

Når Hoffmanns afsluttende påstand er, at fravalg af tegningerne betyder, at terroristerne trusselkampagner virker, så er der i hans argument lighedstegn mellem det at være uenig med ham og det at føje ekstremisterne. Det er en ekstrem holdning at slynge ud, der nærmest dæmoniserer hans modstandere i debatten.

Det er en fejl at se på spørgsmålet om tegningerne alene som et spørgsmål om ytringsfrihed.

Imran bin Munir Husayn
Islamisk teolog

Med denne påstand taber Hoffmann muligheden for at gøre sig fri af ekstremisternes indflydelse, selvom det er i en slags modposition til dem. Men den automatiske modposition er ikke nødvendigvis den bedste måde at bekæmpe dem og deres indflydelse på.

For der er en tredje mulighed: Man kan sagtens undervise i karikaturkrisen og dens konsekvenser, gerne med forskellige perspektiver, men uden nødvendigvis gøre tegningerne obligatoriske – ligesom man ikke har gjort alle mulige andre typer hadtale mod andre minoriteter for obligatorisk.

Læringen må derfor være, at man skal bekæmpe ekstremismen uden selv at blive ekstremist med modsat fortegn – nogen der vil tvinge sin ytringsfrihed ned i halsen på børn, der i forvejen vokser op i et samfund med udfordringer i forhold til islamhad, racisme og hadforbrydelser rettet mod muslimer, er ikke i gang med at gøre samfundet nogen tjeneste, selvom de pakker det ind i "kampen for ytringsfrihed".

Hadefuld brug af ytringsfriheden

Hvis det er et gyldigt standpunkt i den demokratiske samtale, at tegningerne skal forsvares eller endda udbredes – fordi de ses som et udtryk for ytringsfrihed – så er det mindst lige så gyldigt at fastholde, at samtale og dialog sjældent fører til gavnlig udveksling, hvis det er baseret på fornærmelser, krænkelser og hadtale.

Jeg anfægter ikke folks juridiske ret til at ytre sig, som de vil. Men hvis andre har ret til at krænke og håne, så har vi andre vel også ret til at stå imod hvad vi ser som negative stereotypiseringer af muslimer og islamhad,hvad enten det så er i form af tale, tegninger eller handlinger.

Muslimer står ikke alene med dette standpunkt, for mange andre har også modsat sig idéen om at gøre tegningernes anvendelse obligatorisk i skolen, uden at de dermed giver efter for ekstremister.

Mere end ytringsfrihed på spil

Det er en fejl at se på spørgsmålet om tegningerne alene som et spørgsmål om ytringsfrihed. Faktum er, at en del af modstanden mod tegningerne er baseret på kampen mod negative stereotypiseringer af muslimer, som karikaturtegningerne er udtryk for, og som har en effekt på den måde muslimer ses, tiltales og omtales i samfundet.

Mens hadtale mod muslimer flyder over på de sociale medier, viser Rigspolitiets rapport over registrerede hadforbrydelser 2020, at hele 45 procent af alle de religiøst motiverede hadforbrydelser, der blev anmeldt i 2020, var rettet mod muslimer.

I 2019 var det 61 procent, mens det i 2018 var 56 procent. Som én der flere gange har deltaget i Rigspolitiets efteruddannelse af politibetjente inden for hadforbrydelser, og har indsigt i muslimske miljøer i Danmark, ved jeg, at det seneste års fald i registrerede hadforbrydelser mod muslimer skyldes et øget mørketal – for mange føler ikke, at det hjælper noget at anmelde hadforbrydelser.

Vores appel er ikke, at man skal lade være med at bruge tegningerne fordi ekstremister bruger trusler. Vores appel er, at man skal lade være, fordi vi finder det moralsk forkasteligt og et udtryk for en primitiv og islamhadsk tankegang, at forhåne, krænke og nedgøre muslimer, bare fordi man kan.

Det er ikke just denne type had, der fordrer sameksistens og medborgerskab blandt alle danske borgere.