Her er knasterne i forhandlingerne om finansloven

FINANSLOV: Det trækker ud med finanslovsaftalen, fordi den er bundet sammen med ændringer på skat og udlændinge. Skal flygtninge integreres eller ej? Det – med mere – er regeringen og DF grundlæggende uenige om.

Så gik endnu en weekend, uden at finansloven for næste år faldt på plads. Vi er godt inde i december, og finansloven plejer ellers at lande midt i november.

Og selvom kommunal- og regionsvalget har lagt beslag på meget af topforhandlernes tid, er det ikke den eneste forklaring på, at regeringen og DF foreløbig kun er blevet enige om små delaftaler. 

Der er nemlig dybe uenigheder om grundlæggende værdipolitiske spørgsmål på spil, forklarer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein:

"Finansloven kunne isoleret set landes i morgen, men det komplicerer det meget, at skat, udlændinge og finanslov forhandles i en samlet pakke. For på skat og udlændinge er uenighederne mellem DF og regeringen meget betydelige."

LA skal have skattelettelser hjem
Hvis vi begynder med skatten, står den største konflikt mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Skattelettelser er Liberal Alliances mærkesag, mens Dansk Folkeparti ligger tættere på Socialdemokratiets linje om velfærd frem for skattelettelser.

"Efter det ene tilbagetog efter det andet skal Liberal Alliance bare have noget hjem på skat denne gang. Husk lige på, at Anders Samuelsen har talt om 'historiske skattelettelser' og dermed skruet forventningerne højt op. Ender det med nul skattelettelser, vil Samuelsen ligne en plukket høne," siger Erik Holstein om Liberal Alliances partiformand.

Han peger på, at dagens måling fra Greens Analyseinstitut giver Dansk Folkeparti ekstra god grund til at kæmpe imod. Målingen viser, at et flertal af vælgerne siger nej tak til skattelettelser.

45 procent svarer, at de hverken vil have personskatten sat op eller ned. 22 procent er fortalere for, at skatten sættes op for at sikre mere velfærd. Kun 24 procent af danskerne vil have lavere personskat, skriver Børsen.

"Så skat er igen et område med mange sværdslag. Selv en skattereform, hvor der er lagt vægt på lettelser i bunden, kan være tricky for DF, der risikerer at miste flere stemmer til socialdemokraterne," siger Erik Holstein.

Løkke vil integrere, det vil Thulesen ikke 
Dansk Folkepartis betingelse for overhovedet at gå med til en skattereform er, at man får afgørende indrømmelser i udlændingepoltikken. Men her stiller DF krav, som ligger meget langt fra det, regeringen går ind for.

"Det er især DF's krav om at droppe integrationen af flygtninge, der vækker modstand i regeringen – og hos Løkke personligt. Her står to holdninger skarpt over for hinanden," siger Erik Holstein.

Regeringen ønsker, at flygtninge så hurtigt som muligt kommer ud på arbejdsmarkedet og på alle måder bliver integreret i det danske samfund. DF vil derimod have, at flygtninge konsekvent sendes tilbage, når der bliver roligere i deres hjemlande. Derfor vil Kristian Thulesen Dahl ikke have dem integreret, men forberedt på hjemsendelse.

"Det vil virkelig gøre ondt på mange regeringspolitikere, hvis de skal imødekomme DF her. Og det er ikke sikkert, der kan nås et kompromis. Derfor kan det i yderste konsekvens ende med en minimalistisk løsning, hvor man lander en finanslov og skyder komplekset om skat og udlændinge til efter nytår," vurderer Erik Holstein.

"Det her er ikke bare teatertorden. Der er tale om grundlæggende uenigheder," lyder analysen.

 

Forrige artikel Danske bladtegnere øver sig i at gøre grin med EU Danske bladtegnere øver sig i at gøre grin med EU Næste artikel 5. december: Mød Marianne Bredal 5. december: Mød Marianne Bredal
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.