28. november 2017 kl. 17.09

Her er første del af finanslovsaftalen

DOKUMENTATION: Regeringen er enige med DF og S om at give 600 millioner kroner ekstra til kriminalforsorgen. De skal blandt andet gå til et særligt fængsel for udvisningsdømte og til flere fængselsbetjente. Dermed er første del af finansloven på plads.

Dansk Folkepartis krav på udlændingeområdet hører til de knaster, der får det til at trække ud med en samlet aftale om næste års finanslov. Men nu har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) landet en delaftale, som blandt andet giver flere fængselsbetjente og et særligt fængsel for udvisningsdømte, kriminelle udlændinge. Arkivfoto. — Dansk Folkepartis krav på udlændingeområdet hører til de knaster, der får det til at trække ud med en samlet aftale om næste års finanslov. Men nu har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) landet en delaftale, som blandt andet giver flere fængselsbetjente og et særligt fængsel for udvisningsdømte, kriminelle udlændinge. Arkivfoto.Foto: /ritzau/Jens Dresling

Kristine Korsgaard

Redaktionschef

Der skal bygges et nyt arresthus i hovedstadsområdet med plads til mindst 200 af de farligste kriminelle.

Der skal etableres et særligt arresthus i Ringe Fængsel for kriminelle udlændinge dømt til udvisning.

Antallet af fængselsbetjente skal skrues op med 250 årsværk. Til gengæld skal fængselsbetjentene overtage politiets opgave med at transportere arresterede, så der bliver frigivet ressourcer i politiet.

I alt tilføres kriminalforsorgen 600 millioner kroner over de næste fire år. Pengene dækker kun planlægningen, ikke selve byggeriet af det nye fængsel, som først vil blive opført efter 2021.

Det er hovedelementerne i den delaftale om næste års finanslov, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

”Med aftalen har vi fokus på tryghed og sikkerhed for fængselsbetjentene, og vi får en kriminalforsorg, der er bedre rustet til den tid, der venter,” sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ved præsentationen tirsdag eftermiddag.

Fængselsbetjente oplever vold og trusler
Dansk Folkeparti har i hele forhandlingsforløbet stille høje krav om initiativer i forhold til hjemsendelse af kriminelle udlændinge.

Medlem af retsudvalget Susanne Eilersen (DF) siger, at hun er tilfreds med det, partiet har fået igennem.

”Vi er utroligt glade for aftalen, hvor vores fokus meget har været på de udenlandske kriminelle. Der bliver nu etableret et udvisningsfængsel med kun de basale ting og ingen resocialisering,” siger hun.

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen lægger vægt på fængselsbetjentenes arbejdsforhold.

”Vi er rigtigt tilfredse med den her aftale. Det afgørende for os har været, at vi fik flere fængselsbetjente, for der er behov for flere kolleger til de fængselsbetjente, som går rundt derude og oplever en stigende grad af overfald og trusler. Og så er vi også rigtigt glade for, at der bliver frigivet ressourcer hos politiet,” siger hun.

Dokumentation

Aftalen i hovedtræk med aftaleparternes egne ord:

Flerårsaftale for kriminalforsorgen 2018-2021

Aftaleparterne er enige om at øge kriminalforsorgens bevilling med samlet over 600 mio. kr. i aftaleperioden. Med aftalen sker der i aftaleperioden en markant styrkelse af kriminalforsorgen på følgende områder:

Sikkerheden og trygheden i fængsler og arrester styrkes, så de ansatte, der hver dag løfter en vigtig
samfundsopgave, kan udføre deres arbejde sikkert. Der etableres blandt andet to forstærkningshold af
fængselsbetjente, som med kort varsel kan indsættes, hvor der er behov for et ekstra løft af sikkerheden og trygheden. Der investeres desuden i nyt sikkerhedsudstyr til en bedre fysisk sikkerhed i kriminalforsorgen.
Bandemedlemmer fylder mere og mere i fængslerne og er en stigende udfordring for de ansatte og skaber også utryghed for de andre indsatte. Derfor styrkes indsatsen mod bandemedlemmer i fængslerne.
Der tilføres ekstra fængselsbetjente til de afdelinger, hvor bandemedlemmerne særligt udgør en udfordring.
Desuden øges sektioneringen, hvor det giver den største effekt for opgavevaretagelsen og personalets
sikkerhed.
Kriminelle udlændinge hører ikke hjemme i Danmark, og det er målet, at flest muligt udvisningsdømte
skal afsone deres straf i hjemlandet. Der etableres et udvisningsfængsel, som indrettes efter, at der i
fængslet udelukkende er indsat udvisningsdømte. Samtidig indføres der tvungen opsparing for de indsatte, så de udvisningsdømte selv sparer op til at afholde udgifter til hjemtransport.
Der sættes konsekvent ind over for de indsatte, som ikke viser viljen til at komme ud af kriminalitet. Det skal blandt andet sikres gennem mere effektive og tidssvarende disciplinærsanktioner og en opstramning på udgangsmisbrug. Samtidig skal de indsatte, som kan og vil et liv uden kriminalitet, gives de bedste
forudsætninger herfor.
Kriminalforsorgens kapacitet tilpasses, så den giver mulighed for en mere moderne afsoning og er rustet til fremtidens behov. Der etableres et nyt stort områdearresthus med en høj grad af sikkerhed og effektive muligheder for sektionering. Der etableres også et kvindefængsel, så kvindelige indsatte kan afsone under tryggere forhold end i dag.
De senere års modernisering af kriminalforsorgen fortsættes, så det sikres, at kriminalforsorgen drives
effektivt og professionelt.
Størstedelen af politiets arrestanttransporter overdrages til kriminalforsorgen, så kriminalforsorgens
samlede transportorganisation styrkes, og politiressourcer kan frigøres til operativt arbejde.
Der sættes med flerårsaftalen fortsat fokus på kriminalforsorgens arbejde i Grønland og på Færøerne.
Aftalen indeholder herudover en række initiativer mv. vedrørende blandt andet alenevagter, supervision, erstatning for alvorligt tilskadekomne, sikkerheds- og efterretningsarbejde, besøgsafskæring, exitarbejde, etablering af fængselspladser i udlandet, beskæftigelsesvederlag, tandbehandling, evidensbaseret resocialisering, GPS-fodlænke og fængselsbetjentuddannelse.