Debat

IMR: Gør digital regeringsførelse til centralt fokus i udviklingsarbejdet

DEBAT: Pandemien har for alvor vist, hvorfor den digitale udvikling i det globale syd bør være centralt i den nye udviklingspolitiske strategi, skriver Eva Grambye fra Institut for Menneskerettigheder.

Under covid-19-pandemien kigger flere lande mod Kina efter inspiration til at masseovervåge befolkningen ved hjælp af teknologi, skriver Eva Grambye. — Under covid-19-pandemien kigger flere lande mod Kina efter inspiration til at masseovervåge befolkningen ved hjælp af teknologi, skriver Eva Grambye. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Grambye
International chef og vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Digitaliseringen går stærkt i det globale syd, og der knytter sig mange positive historier om økonomisk fremgang og bedre adgang til offentlige services til den udvikling.

Men uden beskyttelse af borgernes rettigheder og klare regler for digital regeringsførelse er teknologi og digitalisering et stærkt redskab for diktatorer og autoritære regimer.

Under covid-19-pandemien har vi hørt utallige historier om stater, der med teknologiens hjælp uhæmmet masseovervåger borgernes færden. Metoderne forbinder vi normalt med lande som Kina og Saudi-Arabien, men stadig flere lande kigger netop mod Kina efter inspiration.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Covid-19-pandemien kan meget vel sætte fart på den udvikling. En hel del af de indskrænkninger af befolkningens rettigheder, som vi nu ser, kan gå hen og blive permanente.

Begrænsninger i befolkningens frihed, som indføres i krisetid, har det med at blive hængende. Dermed risikerer de at vende ryggen til de værdier, som i årtier har været fundamentet for Danmarks udviklingsbistand.

I Afrika forværres risikoen af, at de fleste afrikanske lande mangler lovgivning, der beskytter borgernes digitale rettigheder.
Eva Grambye
International chef og vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Manglende regulering i Afrika
I Afrika forværres risikoen af, at de fleste afrikanske lande mangler lovgivning, der beskytter borgernes digitale rettigheder.

Da den Afrikanske Union i 2014 vedtog en konvention om cybersikkerhed og persondatabeskyttelse, var målet, at medlemsstaterne skulle udforme lovgivning og handleplaner, der skulle sikre borgernes digitale rettigheder.

Seks år senere har kun ti procent af landene ratificeret konventionen. Den manglende lovgivning betyder, at virksomheder og stater kan sætte techprojekter i gang i størstedelen af Afrika uden at blive mødt med nogen som helst regulering. Det er ingen tilfældighed, at flere stater i Afrika under pandemien tyr til digital overvågning.

Kina har med sit globale Belt and Road-initiativ oprustet sin udenrigs- og udviklingspolitiske tilstedeværelse markant de senere år. Siden 2015 har initiativet også indeholdt en global digitaliseringsstrategi med kinesisk teknologi og favorable kinesiske statslån i centrum.

Flere forskere har peget på, at vi nu ser tydelige resultater af Kinas strategi i det globale syd. En forklaring på Kinas succes kan være, at vestlige donorer ikke i samme omfang har engageret sig i den digitale udvikling, og nogle efterlyser derfor et modtryk. Det er jeg enig i, og netop dette fokus bør være en del af Danmarks næste udviklingspolitiske strategi.

Indsatsen skal tilpasses nye vilkår
Som Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd, for nylig skrev i Altinget, bør Danmark bygge sin fremtidige udviklingspolitiske strategi på det, som vi allerede er gode til som for eksempel menneskerettighedsarbejdet.

Men vi skal også kunne tilpasse indsatsen til nye situationer. Hvis Danmark – og EU – ikke får tilpasset arbejdet med god regeringsførelse, kan vi risikere, at demokrati, retsprincipper og menneskeretten sættes over styr i regeringernes brug af digitale løsninger.

Det er derfor på tide, at EU, Danmark og ligesindede lande markerer sig for at sikre, at digitaliseringen i det globale syd bliver baseret på det, som jeg kalder "good e-governance".

Det handler for eksempel om at sikre, at digitale løsninger er for alle borgere, at borgerne kan klage over digital sagsbehandling, og at offentlige investeringer i teknologi er transparente og foregår uden korruption.

Samtidig skal der være institutioner, som blandt andet kan kontrollere, om regeringer og virksomheder beskytter de personlige data, som de får adgang til. Danmark har allerede både fagligheden, erfaringerne og et udenrigspolitisk set-up til at gå i spidsen for arbejdet.

Digital regeringsfølelse skal i fokus
Vi er blandt de lande, der er længst med at udmønte databeskyttelse både i regulering og praksis, og med strategien for techplomacy, herunder techvelopment, fra 2018 tog Danmark et vigtigt skridt i retning af at sikre en mere ansvarlig og menneskerettighedsbaseret brug af teknologi også i Afrika.

Næste skridt bør være, at Danida udvikler en decideret digitaliseringsstrategi, og lokale nøgleaktører som for eksempel justitsministerier, civilsamfundsorganisationer og nationale menneskerettighedsinstitutioner i det globale syd skal klædes på til også at sikre borgernes rettigheder online. Netop det arbejde er vi i Institut for Menneskerettigheder allerede i fuld gang med.

Hvis Danmark – og EU – ikke gør digital regeringsførelse til et centralt fokus i det langsigtede udviklingsarbejde, risikerer vi, at årtiers arbejde for demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder bliver spildt, i takt med at regeringsførelsen bliver digital.

Dokumentation

Temadebat: Hvad bør coronakrisen betyde for Danmarks næste udviklingsstrategi?

Da regeringen og dens støttepartier efter folketingsvalget sidste forår blev enige om retningen for det nye fælles projekt i det såkaldte forståelsespapir, var det med løftet om at udarbejde en “ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt”.

Men over de seneste måneder har covid-19-pandemien ændret verden ganske dramatisk herunder selvfølgelig også i de lande og regioner, hvor Danmarks bistandsarbejde foregår.

Global vækst er erstattet af recession, og i udviklingslandene er der udsigt til store sult- og beskæftigelseskriser.

Samtidig har lukkede grænser og andre hensyn til pandemiens spredning ændret nødhjælpsarbejdernes grundlæggende arbejdsvilkår og sat flere danske udviklingsprojekter midlertidigt i stå.

Derfor spørger Altinget nu et panel af centrale aktører, eksperter og politikere, hvordan de tror og håber, at coronakrisen kommer til at påvirke det danske udviklingsarbejde over de kommende år.

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi afspejle den nye virkelighed? Hvordan ændrer støttebehovet sig i udviklingslandende? Hvor og hvordan kan Danmark gøre den største forskel? Og hvordan finder man balancen mellem håndtering af klimakrisen og de nye udfordringer, som covid-19 skaber?

Panelet består af:

Anne Sophie Callesen (RV), udviklingsordfører
Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark
Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirksens Nødhjælp
Kristian Weise, generalsekretær i Oxam Ibis
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS
Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd
Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri