Professor: Udnyt styrkerne og sats bilateralt, langsigtet og på fattigdom

Af Anne Mette Kjær
Professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd

Ingen ved, hvor udbredt covid-19 pandemien bliver i de fattigste lande. Men det er allerede sikker viden, at disse lande, særligt i Afrika, bliver hårdt ramt af covid-19's økonomiske konsekvenser.

Den globale recession vil betyde, at fattigdommen vil stige for første gang siden 1998; uligheden vil blive mere markant; millioner af mennesker vil miste jobs.

Og var dette ikke slemt nok, så har mange af Afrikas autoritære regimer udnyttet situationen til at indskrænke de mest basale rettigheder. Danmarks udviklingsbistand står netop stærkt på disse områder.

Transformativ kapacitet
Rasmus Prehn (S) har understreget, at vi må bekæmpe fattigdom, sult og ulighed. Han og udenrigsministeren har også meldt klart ud, at de vil kæmpe for menneskerettighederne i lande som Ungarn og Uganda.

Netop på disse områder har Danmark over længere tid opbygget kapacitet.

I fremtiden må vi blive meget bedre til at kombinere grøn bistand med beskæftigelse, der løfter flest muligt over fattigdomsgrænsen.  

Anne Mette Kjær
Professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd

På længere sigt og i en fremtidig strategi kan vi trække på Danmarks stærke sider i udviklingssamarbejdet og tilpasse dem den ny situation. Danmarks udviklingsbistand skal have ’transformativ kapacitet’.

Begrebet ’transformativ kapacitet’ kommer fra forskningen i de østasiatiske udviklingsstater, og hvordan de formåede at tilpasse sig skiftende internationale konjunkturer.

For eksempel reagerede Sydkorea på krisen i 1997 ved at tilpasse sin stærke statslige kapacitet til den ny situation og fik styret økonomien på ret kurs igen.

På samme måde kan bistandsdonorer tilpasse deres langsigtede bistand til verden efter pandemien, efter at de nødvendige, men mere kortsigtede hjælpepakker er givet.

Danmark er god til fattigdomsreduktion
Danmark bør således bygge på eksisterende styrker og vise tilpasningsdygtighed for at få en så effektiv indsats som muligt. Hvert femte år bliver Danmarks udviklingssamarbejde evalueret af andre lande i OECD-DAC regi.

Disse evalueringer fortæller, at Danmarks styrker netop er fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder.

Gentagne OECD-DAC vurderinger fortæller os, at vi er en pålidelig partner med et stærkt fokus på fattigdomsreduktion.

Vi har fået at vide, at vi står rigtig stærkt i forhold til at bidrage til at nedbringe global fattigdom, ikke mindst med vores solide landeprogrammer.

Det kan være vandprogrammer, der bidrager til rent vand til millioner af fattige. Eller programmer, der støtter veje ud til fjerne landsbyer, så borgerne kan få adgang til markeder.

Fattigdom bliver glemt
Fattigdomsfokuset var efterhånden ved at blive fortrængt i den danske udviklingspolitik. Ikke fordi det ikke længere var relevant, men fordi andre hensyn som sikkerhed, migration med mere kom på dagsordenen.

Selvom den relative fattigdom i mange afrikanske lande var faldet, var det absolutte antal fattige steget til cirka 430 millioner i 2016 ifølge Verdensbanken.

Når Verdensbanken nu vurderer, at covid-19 vil skubbe yderligere cirka 50 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom, så bliver det endnu vigtigere, at bistanden kan afhjælpe denne situation. 

Efter covid-19 vil der komme fornyet økonomisk aktivitet.

Vi skal udnytte Danmarks styrker og holde fast i en langsigtet tålmodig indsats, der sørger for, at så mange mennesker som muligt bliver knyttet an til disse aktiviteter, gennem forbedret fødevareproduktion, adgang til markeder, eller lønnet arbejde.

Det gør vi bedst ved at styrke de bilaterale langsigtede programmer.

Danmark kan naturligvis fortsat give humanitær bistand og bekæmpe sult som følge af covid-19 på kort sigt. Men det er de langsigtede indsatser, vi er gode til.

Faktisk har OECD DAC vurderingerne bemærket, at vi står i en særdeles stærk position til at integrere de mere kortsigtede humanitære programmer med de mere langsigtede udviklingsprogrammer.

Vi skal også udnytte vores evne til levere fattigdomsreducerende bistand til at geare klimaindsatsen i den rigtige retning.

Grøn vækst nedbringer ikke nødvendigvis fattigdommen.
Nogle af Danmarks klimatilpasningsprogrammer er gode, fordi de for eksempel bevarer skov, samtidig med at de sørger for overlevelsesmuligheder for de fattige, der ikke længere må bruge skoven til brænde.

I fremtiden må vi blive meget bedre til at kombinere grøn bistand med beskæftigelse, der løfter flest muligt over fattigdomsgrænsen.

Her kan vi udnytte vores styrke i langsigtede udviklingsprogrammer ved at geare dem lidt grønnere.

Danmark er god til menneskerettigheder
Danmark har spillet en ledende rolle i at kæmpe for menneskerettigheder, blandt andet ved at påvirke formuleringen af FN’s verdensmål.

Danmarks menneskerettighedsfokus er slået igennem i civilsamfundsstøtten både gennem danske NGO’er og direkte til lokale organisationer.

Det bliver bemærket i OECD DAC’s peer reviews. Danmark har således været med til blandt meget andet at støtte fortalere for menneskerettigheder.

Et godt eksempel er The Democratic Governance Facility i Uganda, som startede som en dansk indsats for god regeringsførelse og menneskerettigheder.

Flere af vores såkaldt ’like-mindede’ donorer fulgte trop, sådan at enheden nu er finansieret af seks-syv forskellige donorer og støtter alt muligt fra valgobservation, til organisationer der kæmper mod tvangsforflyttelse af folk fra deres jord.

Danske kompetencer 
Denne danske kompetence bliver noteret i den seneste OECD DAC review, som dog også udtrykker bekymring for, om vi kan bevare et menneskerettighedsfokus med den stigende privatsektor programmering.

Som rapporten diplomatisk udtrykker det (side 16): “As Denmark increases its focus on private sector-led growth and Danish private sector engagement as an engine of development, continued attention to the human rights principles of non-discrimination and inclusion can provide directions to support the development of an inclusive private sector while maintaining a strong poverty focus.”

Covid-19 har medført betydelige indskrænkninger i ytringsfriheden og andre basale frihedsrettigheder. Bekymringen er naturligt nok, at ikke alle disse rettigheder bare bliver givet tilbage til folk.

Fremover kan Danmark i lande, hvor vi har været en pålidelig partner, trække på vores status til at komme i politisk dialog med modtagerlandes regeringer.

Vi kan også trække på vores lange samarbejde med ’like-mindede’ donorer, og ikke mindst EU, så vi kan tale med så stærk en stemme som muligt på menneskerettighedsområdet.

Har dansk bistand transformativ kapacitet?
Der er ad flere omgange blevet skåret ned på udenrigstjenesten, og det påvirker naturligt nok kapaciteten i Danida, på ambassader og i landekontorer.

Men dansk bistand er alligevel blevet rost af OECD DAC for at være god til at tilpasse sig lokale kontekster og løbende lære af fejl.

Hvis programmer ikke går godt, har vi været i stand til at omdefinere eller re-allokere midler. Modsat har vi forstået at bygge på velfungerende programmer og få mest muligt ud af dem.

Denne pragmatisme og fleksibilitet skal vi udnytte.

Vi kan sagtens give penge til forskellige multilaterale organisationer. Men det ville være forkert at svække de traditionelle bilaterale programmer. Her ligger meget af Danmarks styrke.

Og det bør vi udnytte i det fremtidige udviklingssamarbejde, hvis vi skal ’build back better and greener’.