Anmeldelse af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Ny læseværdig bog om landmændenes nazi-forbindelser glemmer det aktuelle perspektiv

Forestiller man sig, at Lea Wind Friis i "Bondehjerte" drager nogle oplagte paralleller fra bøndernes og oldefarens nazi-forbindelser under 2. Verdenskrig til nutidens heftige diskussioner om landbruget, går man forgæves, skriver Jarl Cordua.

Det er på mange måder en interessant historie, men desværre bliver bogen for meget et partsindlæg og for lidt en egentlig analyse af og stillingtagen til sagen, skriver Jarl Cordua.
Det er på mange måder en interessant historie, men desværre bliver bogen for meget et partsindlæg og for lidt en egentlig analyse af og stillingtagen til sagen, skriver Jarl Cordua.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua
Bondehjerte – en familiehistorie om besættelsens største forræderisag
Lea Wind Friis
285 sider, Politikens Forlag

 

Oprørske landmænd fylder meget i tiden, og danmarkshistorien rummer mindst ét godt eksempel på, hvor galt det kunne gå, når oprørsmænd overvejede at sælge ud af de nationale interesser for at pleje deres egne.

I en ny bog "Bondehjerte – en familiehistorie om besættelsens største forræderisag" skildrer journalist Lea Wind Friis med baggrund i efterladte erindringer fra sin egen oldefar, gårdejeren og Bondeparti-politikeren Jens Thomsen (1880-1955), hans side af den forræderisag, som myndighederne rejste mod ham og andre ledere af det lille bondeparti og oprørsbevægelsen Landbrugernes Sammenslutning, også kendt som LS, efter krigen.

Det er på mange måder en interessant historie, men desværre bliver bogen for meget et partsindlæg og for lidt en egentlig analyse af og stillingtagen til sagen. Selvom Lea Wind-Friis fra begyndelsen lægger afstand til oldefarens synspunkter.

Det er nok også svært at frigøre sig fra, når det er de efterladte erindringer, som danner baggrund for udgivelsen.

Læs også

Forestillede man sig, at der blev trukket nogle ret oplagte paralleller til nutidens heftige diskussioner om landbruget, går man også forgæves.

Der er også vel meget fyldstof med ret ligegyldige beskrivelser af internationale begivenheder, bestemte lokationer samt hvordan vejret var den ene eller anden dag.

Danske bønder med nazi-forbindelser

Landbrugets krise i 1930’erne fødte både den politiske protestbevægelse, LS, samt protestpartiet, Det Frie Folkeparti, der senere skiftede navn til Bondepartiet.

Flere af partiets folkevalgte repræsentanter fløj i begyndelsen af besættelsestiden alt for tæt på både de danske nazister og de - få - kræfter hos tyskerne, som forestillede sig, at den danske regering ved et kup skulle erstattes af en regering, som var mere lydhør over for både tyskernes, men også landbrugets krav.

Lea Wind-Friis tør godt fastslå det indlysende, at Jens Thomsen og hans partifæller forblev fremmede fugle på Christiansborg.

Jarl Cordua
Radiovært og kommentator

Det skete konkret med en politisk aftale i 1940, der af eftertidens domstole blev bedømt som et mislykket forsøg på udenomsparlamentarisk at vælte regeringen.

Selvsagt fulgte et efterspil for flere af underskriverne af aftalen, som efter befrielsen blev retsforfulgt for forræderi.

Jens Thomsen fra Kolding var klart en af de mindre fisk, men blev alligevel først idømt to års fængsel i Byretten for siden at blive frikendt i Landsretten.

En vis straf blev dog udmålt i Landsretten, som samtidig afviste eks-politikerens erstatningskrav, selv efter at han havde siddet i fængsel i mere end et halvt år.

Her stoppede sagen imidlertid ikke for Jens Thomsen, som brugte sine sidste leveår på at kræve oprejsning af Folketingets Præsidium, der til trods for frikendelsen nægtede ham at få folketingspension. Hans årelange forsøg for at ændre præsidiets afgørelsen var dog forgæves.

Den radikale bonde

Det er en historie om en lokal storbonde, dengang var det en betegnelse, som landmænd bar med stolthed, der bliver stærkt involveret i oprøret blandt landmændene, da landbrugskrisen sætter ind i 1930’erne og tvinger tusindvis af familier væk fra gårdene - slået ud af stærkt faldende priser, tynget af gæld og voksende rentebyrde.

Sammen med sin yngre bror Valdemar engagerer Jens Thomsen sig sammen med erhvervets mest radikaliserede kræfter i LS.

Det sker med protester såsom produktionsstrejker for fødevarer og et såkaldt "bondetog", hvor 50.000 landmænd drager til hovedstaden i en appel til kong Christian 10. i 1935 om at gøre noget for erhvervets vilkår udenom Stauning-regeringen.

Læs også

De mange forsøg på at vinde gehør for en politisk indgriben til fordel for landmændenes økonomiske situation mislykkes totalt.

Det samme gør det politiske projekt, Det Frie Folkeparti, som brødrene Thomsen fra 1935 repræsenterer i Folketinget. Partiet er totalt politisk isoleret i hele partiets godt ti-årige levetid.

Efterkrigstiden rammer Bondepartiet

Lea Wind-Friis tør godt fastslå det indlysende, at Jens Thomsen og hans partifæller forblev fremmede fugle på Christiansborg, hvor de aldrig rigtig fandt sig til rette på de bonede gulve eller fik knækket koden til at opnå politisk indflydelse.

I første omgang går Jens Thomsen dog fri for at blive arresteret af modstandsbevægelsen.

"Bondehjerte" er en fortælling om både en politisk randeksistens, men især om en sagnomspunden politisk bevægelse.

Jarl Cordua
Radiovært og kommentator

Men ved Rigsdagens genåbning 7. maj 1945 står Informations senere navnkundige redaktør Børge Outze i Snapstinget foran frokostbordet, hvor rigsdagsmændene fra Bondepartiet sad.

Han anklager dem ligeud for landsforræderi, og optrinnet ender med en afhøring samme dag af politikerne på Politigården for deres rolle under Besættelsen.

Siden fortsætter anklagerne mod Bondepartiets politikere med at komme frem i pressen, hvilket fører til partiets endeligt.

Først 26. november 1945 bliver Thomsen arresteret, og han tilbringer de næste syv måneder bag tremmer heraf hovedparten af tiden i Vestre Fængsel i København.

"Bondehjerte" er en fortælling om både en politisk randeksistens, men især om en sagnomspunden politisk bevægelse, LS, der nok har det med at drukne midt i de andre spændende fortællinger om 1930’ernes turbulente tid og dens yderliggående politiske bevægelser.

Netop derfor er Lea Wind-Friis' bog om sin politisk naive og radikaliserede forfader værd at læse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Lea Wind-Friis

Tiltrædende Europa- og klimakorrespondent (1/8), Politiken, Journalist, Politikens kulturredaktion, forfatter til ’Bondehjerte’, udgivet på Politikens Forlag (2024)

0:000:00