Kommentar af 
Johanne Thorup Dalgaard

Johanne Dalgaard: Kritikken af pseudo­arbejdende akademikere gør mig træt

KOMMENTAR: Den "tyndslidte" pointe om, at folk i administrative stillinger varetager et såkaldt usynligt pseudoarbejde, trænger til nuancer. Dygtige administrative medarbejdere karakteriseres netop ved usynlighed, skriver Johanne Dalgaard. 

Dennis Nørmark, forfatter til bogen "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting", risikerer at udvikle sig til "den der&nbsp;indsigtsløse type med de mange floskler", mener Johanne&nbsp;Dalgaard.<br>
Dennis Nørmark, forfatter til bogen "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting", risikerer at udvikle sig til "den der indsigtsløse type med de mange floskler", mener Johanne Dalgaard.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter to måneder som hjemmearbejdende embedsmand kan jeg konstatere, at de fleste af mine opgaver sagtens kan løses uden fysisk tilstedeværelse på kontoret.

Foråret er typisk den travleste tid for mig og de kolleger, jeg arbejder nærmest med. Nogle større planlagte møder er nødvendigvis blevet udskudt og tjenesterejser afløst af Zoom-møder med kollegaer rundt om i Europa, men grundlæggende er de samme opgaver blevet løst, som hvis samfundet fungerede normalt, plus nogle nye, som er kommet til grundet den ekstraordinære situation, vi er i.

Sådan forestiller jeg mig også, at mange andre ansatte i den offentlige administration har oplevet det. Mange af os, der arbejder ved en skærm, kan langt hen ad vejen fortsætte arbejdet uanfægtet af hjemsendelsen.

Og for mit eget vedkommende savner helt jeg ærligt hverken at pendle dagligt med DSB eller kampen for at koncentrere sig og fordybe sig i arbejdet i den kreds af helvede, der er storrumskontoret. (En meget ønskelig konsekvens af pandemikrisen kunne være, at man permanent gik bort fra dén håbløse idé og erkendte, at mange mennesker arbejder bedst med ro omkring sig).

Fakta
Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er en meget privilegeret position at være i i en krisetid, at ens arbejdsliv for så vidt bare kører videre. Og når man er privilegeret, er det klædeligt at udvise en vis ydmyghed over for dem, der er mindre privilegeret.

Jeg anerkender selvfølgelig, at det til enhver tid er legitimt at diskutere, hvorvidt der er gjort nok for at holde hånden over de mest udsatte erhverv - eller om vi overordnet set har indrettet arbejdsmarkedet retfærdigt, herunder om vi eksempelvis kunne blive bedre til at belønne hårdtarbejdende ”varme hænder” i forhold til ”kolde hænder”.

Jeg kan sagtens genkende pseudoarbejdet som fænomen. Jeg er et utålmodigt gemyt og kan blive helt stiv i kroppen af irritation, hvis nogen vil lægge beslag på min tid til at snakke meta om arbejdsprocesser

Johanne Dalgaard

Alligevel kan jeg godt blive en lille smule træt, når jeg ser hvordan antropologen Dennis Nørmark benytter lejligheden til endnu engang at turnere med sin efterhånden godt tyndslidte pointe om, at folk i administrative stillinger varetager et såkaldt pseudoarbejde.

Forstå mig ret: Jeg kan sagtens genkende pseudoarbejdet som fænomen. Jeg er et utålmodigt gemyt og kan blive helt stiv i kroppen af irritation, hvis nogen vil lægge beslag på min tid til at snakke meta om arbejdsprocesser, eller hvis jeg synes, der bruges for meget energi på processen i en opgave i forhold til indhold og resultater.

Jeg hader team building-øvelser og får røde knopper af bevidstløst management-sprog. Og jeg forstå virkelig godt, at man som uddannet læge eller sygeplejerske eller lærer ikke vil tales ned til i en lingo fuld af floskler af en eller anden indsigtsløs generalisttype kors og bånd og stjerner på, som af uransagelige årsager er blevet sat til at lede andre fagligheder.

Læs også

Jeg vil gerne være med til at snakke om, hvordan man kommer meningsløsheder til livs. Men når Dennis Nørmark reducerer diskussionen til at handle om at ”ingen savner” bestemte faggrupper under coronakrisen, så bliver det altså for fladpandet for mig.

Og apropos den der indsigtsløse type med de mange floskler: Sådan en er Nørmark selv i overhængende risiko for at udvikle sig til, hvis han ikke snart udvikler en mere nuanceret måde at diskutere andres faglighed på. Forvaltning og administration er nemlig også en faglighed, selvom den kan være svær at få øje på som adskilt fra de øvrige funktioner i en given organisation.

I debat med Kim Brinckmann fra Københavns Universitet på DR2 Deadline tirsdag aften påstod Dennis Nørmark, at fraværet af de administrative funktioner under covid-19-krisen tjener som bevis for, at det er nytteløst.

Konfronteret med det faktum, at de administrative funktioner i høj grad fortsat er blevet varetaget via hjemmearbejde, mente han så efterfølgende, at arbejdets usynlighed beviser, at det er nytteløst.

Dette har hele tiden været svagheden ved Dennis Nørmarks og Anders Fogh Jensens argumentation: Den manglende evne til at skelne mellem almindelige administrative funktioner og så funktioner, der ikke er en eksistentiel nødvendighed for en organisation.

Sidstnævnte kan have varierende grad af væsentlighed, men førstnævnte er indiskutabelt essentiel for en velfungerende organisation og udmærker sig netop ved at foregå i ubemærkethed.

For det er jo netop sådan, det skal være: Administrative funktioner skal facilitere og få processer til at glide. Er de administrative funktioner i en velfærdsorganisation usynlige, er det formodentlig tegn på at de er velfungerende.

Det er først, når administration, kontrol og evaluering ophøjes til et formål i sig selv, at vi har balladen. Og den diskussion er nemmere at have, hvis den ikke baseres på den falske fremstilling af henholdsvis administrative og øvrige fagligheder som hinandens naturlige fjender.

-----

Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dennis Nørmark

Antropolog, forfatter, næstformand, DR
cand.mag. i antropologi (Aarhus Uni. 2006)

Johanne Dalgaard

Freelanceskribent, specialkonsulent
cand.scient.pol (Københavns Uni.)

0:000:00