Debat

Knud Vilby: Socialdemokratiets hjerteblod størkner

Socialdemokratiet har fortalt hele Danmark, hvad der er hjerteblod for partiet og dermed for regeringen. Men et skred i værdierne risikerer at underminere retssikkerhed og demokrati, skriver Knud Vilby.

De værdier, som Socialdemokratiet har nedfældet i et principprogram, bør være en stærk og nødvendig modvægt til magtfuldkommenheden, skriver Knud Vilby.
De værdier, som Socialdemokratiet har nedfældet i et principprogram, bør være en stærk og nødvendig modvægt til magtfuldkommenheden, skriver Knud Vilby. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Knud Vilby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Socialdemokratiet har siden 1871 kæmpet for et bedre Danmark. Ikke bare et bedre Danmark, men også en bedre verden.

150 års kamp med store resultater, som i høj grad har formet dagens Danmark. De grundlæggende værdier har i alle 150 år været de samme: Frihed, lighed og solidaritet. De stærke værdier gælder også internationalt. Internationalismen er en del af hjerteblodet.

Socialdemokratiets nyeste principprogram er fra 2017. Det er udformet og vedtaget med Dan Jørgensen som formand for programudvalget og Mette Frederiksen som formand for partiet.

Det tager højde for dagens udfordringer. Den stramme udlændingepolitik er i et eller andet omfang med. Og princippet om, at med ret følger pligt, er kraftigt understreget.

Det er altså ikke et program med gamle paroler eller visioner, men en aktuel principiel status for partiet. Dermed også en status for rettigheder og pligter for Danmarks største parti, regeringspartiet lige nu.

For princippet om "ret og pligt" gælder naturligvis også for partiet og dets ledelse. Når det eksempelvis står smukt og klart i programmet, at "vi ønsker en verden, som regeres efter lovens magt – ikke efter magtens lov", så betyder det, at Socialdemokratiet og dets leder ikke har ret til at agere magtfuldkomment ud over lovens rammer, men pligt til at følge loven, også når den er besværlig.

Lever partiet op til egne idealer?
Der er i denne tid i dele af samfundet en voldsom debat både om rettigheder og retspolitik, om ansvaret for de svageste i vores samfund og om dele af udlændingepolitikken. Det er helt i overensstemmelse med principprogrammets ideer.

Det fastslår, at "det er i den offentlige debat, den demokratiske samtale, foreningslivet og igennem vores kultur, at det danske demokrati formes og udvikles". Så debat er godt, især hvis der også lyttes.

Jeg vil gerne sætte en række af regeringens og Socialdemokratiets aktuelle handlinger og positioner i forhold til partiets principprogram fra 2017.

Danmark er det eneste EU-land, der erklærer Syrien for næsten sikkert at rejse tilbage til

Knud Vilby, journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information

Man kan hævde, at det alene må være en debat mellem partiets medlemmer, om partiet lever op til egne mål og idealer eller ej. Men med principprogrammet fortæller partiet hele Danmark, hvad der er hjerteblod for partiet og dermed for regeringen.

"Hjerteblod" er i programmet netop overskriften på store centrale afsnit. De værdier, der skal styre Socialdemokratiet, er dybt integrerede og uadskillelige. De er derfor også værd at sammenholde med den praksis, der berører os allesammen.

Jeg har valgt fem områder ud, som for tiden alle skiller de politiske vande. Der kunne sagtens vælges flere.

Udvisning og tilbagesendelse af syriske flygtninge til Syrien
Historisk er der dokumentation for, at vellykket integration af flygtninge forudsætter tryghed og forudsigelighed for det enkelte menneske.

Med stramningen af udlændingepolitikken er Danmark i langt højere grad end tidligere gået over til kun at give midlertidige opholdstilladelser, selv til anerkendte flygtninge, og det svækker integrationsmulighederne.

De midlertidige opholdstilladelser er baggrunden for, at man nu kan inddrage ophold og principielt sende syriske flygtninge tilbage til Syrien.

Argumentet er, at der er blevet fredeligere i Damaskus og omegn. Man kan dog ikke tvangsudsende disse mennesker, fordi Danmark ikke anerkender styret i Syrien.

De udviste skal formentlig til udrejsecentre, hvor de hverken må arbejde eller kan uddanne sig. Der er eksempler på, at meget velintegrerede, danskudannede flygtninge udvises, samtidig med at Danmark i øvrigt importerer arbejdskraft. Disse udviste, som ikke kan udvises, ender i et limbo uden livsmuligheder.

Danmark går enegang i Europa. Danmark er det eneste EU-land, der erklærer Syrien for næsten sikkert at rejse tilbage til. FN og en række internationale organisationer advarer kraftigt mod hjemsendelser. Det samme gør danske organisationer. Danmark står meget alene i det internationale samfund.

Socialdemokratiets principprogram siger blandt andet, at "Socialdemokratiet er et humanistisk og solidarisk parti. Vi søger altid at hjælpe mennesker i nød på bedst mulig vis. Derfor sondrer vi mellem fattigdomsmigranter og flygtninge".

Programmet siger også, at "vi har et særligt ansvar overfor de mest udsatte iblandt os," at "den enkelte skal altid føle sig sikker på, at det man bidrager til fællesskabet med, bliver forvaltet på god og retfærdig vis," og "vi forpligter os til at overholde FN's menneskerettigheder, og mener de bør gælde for alle mennesker på jorden".

Afvisningen af at hente danskere hjem fra "helvedet"
Der er nu nedsat en task force, der skal se på mulighederne for at hente danske børn hjem fra kurdiske fangelejre, uden at deres mødre kommer med.

Regeringen vil ikke have forældrene hjem til en rettergang, der kan afgøre deres skyld ved at være rejst til det tidligere IS-område i Syrien.

Statsministeren har fastslået, at forældrene er skyldige, og at Danmark derfor ikke vil tage dem hjem. Danmark har et juridisk ansvar for statsborgere ude i verden og et særligt ansvar for børnene både i henhold til den europæiske menneskeretskonvention og FN's børnekonvention, som vi begge har ratificeret, men det er hidtil blevet afvist af regeringen.

De kurdiske myndigheder, der nødtvungent administrerer lejrene, ønsker børn og voksne hjemtaget. FN anbefaler meget klart det samme.

Socialdemokratiets principprogram siger blandt andet, at Socialdemokratiet går ind for en verdensorden, "der bygger på regler og normer," og igen, at "vi forpligter os på at overholde FN's menneskerettigheder og mener de bør gælde for alle mennesker på jorden".

Programmet siger også, at "vi har et særligt ansvar overfor de mest udsatte iblandt os," at "Danmark kan gøre en forskel i verden ved at gå forrest med klare og stærke værdier", og at "vi ønsker en verden, der regeres efter lovens magt – ikke magtens lov".

Regeringen "dømmer" i stedet for domstolene

Knud Vilby, journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information

Ghettolovgivningen og forslagene om lovgivning vedrørende parallelsamfund
Ghettolovgivningen er efterhånden halvgammel og eksisterede allerede, da regeringen Mette Frederiksen trådte til.

Den søges nu ændret og videreudviklet med afskaffelsen af ordet ghetto, men med nye regler blandt andet for anvisning af boliger i såkaldte parallelsamfund.

Der er fortsat et stærkt fokus på at ændre befolkningssammensætningen i en række boligkvarterer, så der er færre uden uddannelse og uden arbejde og færre ikke-vestlige beboere.

Der er over årene indført forskellige former for parallellovgivning, som betyder, at eksempelvis kriminalitet kan straffes anderledes i udsatte kvarterer.

Reglerne om at reducere antallet af ikke-vestlige beboere i boligkvarterer laves ud fra et ønske om at fremme integration ved at skabe bedre beboersammensætning, men opfattes typisk diskriminerende af mange borgere, fordi forskellige typer af borgere behandles forskelligt af loven.

Reglerne betyder nedrivning af mange velfungerende, moderne boliger over hele landet og kan medføre øget mangel på boliger til mennesker med lave indkomster.

Socialdemokratiets principprogram siger blandt andet, at lighed er en af partiets grundlæggende værdier. Derudover, at "vi skal give mere rum for ledelse lokalt. Beslutninger om, hvordan en opgave løses, skal træffes så nært på borgeren som muligt. Politik skal fokusere mere på at sætte klare mål fremfor at detailstyre processer," og at "vi er imod alle former for diskrimination af mennesker. Ingen må behandles uretfærdigt eller nedladende".

Programmet siger også, at "retssystemet skal være konsekvent og retfærdigt", at "en hovedprioritet er at skabe tryghed og tro på fremtiden," at "vi tror på fællesskabet. Stærke forpligtende fællesskaber," og at "alle mennesker er lige meget værd, men det betyder ikke, at vi er ens".

Tendenser til, at regeringen overtager den dømmende magt
Retssikkerheden i samfundet udfordres, når muligheder for domstolsprøvelse af administrative afgørelser indskrænkes, eller når afgørelser, der tidligere blev truffet af domstolene, gøres administrative.

Det er blevet stadig vanskeligere at få dansk statsborgerskab, som kun bevilges ved lov efter et regelsæt, som har ført til kritik for diskrimination. Til gengæld er det blevet lettere at fratage en borger statsborgerskab og indfødsret.

Det er nu udlændinge- og integrationsministeren, der som enkeltperson administrativt kan fratage indfødsretten, hvis en person er i risiko for at øve "alvorlig skade mod landets vitale interesser".

Den pågældende har ikke krav på at få en begrundelse, idet det kan være i strid med sikkerhedsmæssige behov. Afgørelsen kan indbringes for domstolene, men i praksis vil det ofte være meget vanskeligt. Tidligere var fratagelse af indfødsret en domstolsafgørelse.

Der er andre eksempler på, at regeringen "dømmer" i stedet for domstolene, som når statsministeren på forhånd erklærer danskere i de kurdiske lejre skyldige. Og når udlændinge- og integrationsministeren truer med at "straffe" fattige lande med bortfald af bistand, hvis de ikke vil "tage imod deres egne borgere", samtidig med at Danmark afviser de kurdiske myndigheders krav om, at Danmark selv tager imod sine egne borgere.

Socialdemokratiets principprogram siger blandt andet, at Danmark er et land, "hvor vi stoler på hinanden, et tillidsfuldt samfund," og at "Danmark kan gøre en forskel i verden ved at gå forrest med klare og stærke værdier".

Programmet siger også, at "retssystemet skal være konsekvent og retfærdigt," at "de principper, vi kæmper for i Danmark, søger vi også at fremme i verden," og at Socialdemokratiet ønsker "en verdensorden, der bygger på regler og normer".

Italesættelsen af muslimer som et særligt problem
Muslimer, og specielt danske muslimer med etnisk baggrund i Mellemøsten og Nordafrika, bliver i stigende grad italesat som et særligt problem, fordi de måske er sværere at integrere og nogle i ringere omfang accepterer danske værdier.

Udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye har talt om en særlig undergruppe af ikke-vestlige lande i dette område, og statsminister Mette Frederiksen er blandt andet blevet kritiseret for at fokusere på indvandrerbander i eksempelvis S-tog.

Når regeringen så også begynder at pille ved magtens tredeling i samfundet, og når den tilsidesætter internationale normer og regler, er der grund til at rejse det røde flag

Knud Vilby, journalist, forfatter og tidligere chefredaktør for Information

I debatten har der på den ene side været en erkendelse af, at der er særlige integrationsproblemer i nogle miljøer, men også en kritik af, at særlige grupper – især af unge – stigmatiseres af mistænkeliggørelse og nedsættende omtale, som gør det vanskeligere for dem at få et normalt liv.

Der har også været kritik af, at der i Socialdemokratiets optik fokuseres meget på problemerne, men meget lidt på de store fremskridt, som der faktisk har været og som har resulteret i mindre kriminalitet, højere beskæftigelse og højere uddannelsesniveauer i mange såkaldte indvandrermiljøer.

Socialdemokratiets principprogram siger blandt andet, at "alle skal have lige muligheder for at forme deres eget liv uanset køn, etnicitet, religion, seksuel orientering, handikap, social baggrund eller økonomisk formåen, og at "Danmark er et land, hvor vi stoler på hinanden, et tillidsfuldt samfund".

Programmet siger også, at "vi er imod alle former for diskrimination af mennesker. Ingen må behandles uretfærdigt eller nedladende," at det er en hovedprioritet "at skabe tryghed og tro på fremtiden," og "for Socialdemokratiet er det en hovedprioritet, at integrationen forbedres markant".

Hold hjerteblodet varmt
Jeg skal ikke konkludere meget ud over at sige, at jeg synes, der er meget hjerteblod på spil for Socialdemokratiet.

En regering har jo altid argumenter, for det, som den gør, og målet er – næsten – altid det bedste. Men jeg synes, at der er skred i værdierne. Og dermed også en risiko for underminering af retssikkerhed og demokrati.

Man kan spørge, om det er rimeligt på denne måde at bruge sætninger fra et principprogram i forhold til den konkrete politik, men det synes jeg naturligvis, at det er, selv om jeg ikke forventer, at den enkelte minister dagligt tjekker sit arbejde af med programmet.

Vi har en regering og en statsminister, der har centraliseret meget magt og styrer meget direkte. Det er ikke en regering, der virker specielt lydhør, når der udtrykkes tvivl eller bekymring.

Og når regeringen så også begynder at pille ved magtens tredeling i samfundet, og når den tilsidesætter internationale normer og regler, er der grund til at rejse det røde flag. Og det er ikke det samme røde flag som det, der har præget den socialdemokratiske bevægelse gennem historien.

Magtfuldkommenhed kan føre til magtarrogance. Den givetvis berettigede fornemmelse af, at den stramme udlændingepolitik har bred opbakning, kan måske også give statsministeren en følelse af, at der er plads til en vis kynisme og til at presse eller bryde de rammer, som demokrati og rettigheder skaber for samfundsudviklingen.

De værdier, der trods stramninger er nedfældet i principprogrammet, bør i den situation være en stærk og nødvendig modvægt til magtfuldkommenheden.

De bør sikre, at der også er plads til tolerance, humanisme og menneskelighed i regeringspolitikken, og at udsatte minoriteter føler, at samfundet også er til for dem.

Man skal passe på sit hjerteblod. Det skal holdes varmt. Det skal flyde. Der må ikke opstå propper. Og det handler naturligvis ikke kun om Socialdemokratiet, men om, hvad det er for et samfund, som vi er ved at udvikle.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion