Direktør i Guldborgsund fritages for tjeneste

FRITAGET: Guldborgsund Kommune oplyser, at direktør Jesper Daugaard er blevet fritaget for tjeneste.

Guldborgsund set fra Nykøbing Falster. 
Guldborgsund set fra Nykøbing Falster. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov

Med den officielle begrundelse, at kommunen "ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Guldborgsund Kommune", har kommunen fritaget direktør Jesper Daugaard for tjeneste. Det skriver folketidende.dk.

Direktøren vil have status som fritaget for tjeneste frem til 13. december, hvor hans sag skal behandles i byrådet.

Jesper Daugaard har varetaget rollen som direktør for Børn, Familie og Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune. Han blev en del af direktionen, der i Guldborgsund består af fire direktører, i 2014.

Han kom fra en stilling som centerchef i Center for Dagtilbud og Skoler i Helsingør Kommune. Forinden havde han været arbejdsmarkedschef i Esbjerg og direktør i Hørsholm Kommune.

Skulle forbedre økonomien
Han kom til i en periode, hvor kommunen var martret af store budgetoverskridelser op børneområdet, der i 2014 blev anslået til at løbe op i omkring 26 millioner kroner. Jesper Daugaard iværksatte i den forbindelse en plan, der skulle forbedre økonomien. Dengang udtalte kommunens borgmester, John Brædder, i forbindelse med ansættelsen af Jesper Daugaard:

"Jesper Daugaard har en bred ballast at trække på, som vi glæder os til at få gavn af i Guldborgsund Kommune. Jeg er ikke i tvivl om, at han med fordel kan se på mange områder med nye øjne."

Jesper Daugaard er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og har en master i public policy fra RUC. 

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00