Debat

Kristendemokraterne: Statsministrene, der ikke repræsenterer folket

DEBAT: Statsministerduellerne afspejler under halvdelen af vælgerskaren. Danskerne er ikke enten socialister eller liberale. De er rød-grønne, konservative, social-liberale, nationale og kristendemokratiske, skriver Isabella Arendt.

Løkke og Frederiksen står ikke i hver sit ringhjørne. De står på midten med hinanden i hånden, skriver Isabella Arendt.
Løkke og Frederiksen står ikke i hver sit ringhjørne. De står på midten med hinanden i hånden, skriver Isabella Arendt.Foto: Bjarne Bergius Hermansen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Isabella Arendt
Næstformand i Kristendemokraterne

Valget er skudt i gang med den første såkaldte “statsministerduel” på tv. Løkke mod Frederiksen.

Medierne har helt sikkert tænkt, at de to blokke af danskerne møder hinanden og kan finde netop deres side af den politiske kampplads at stå på. Men sådan er det ikke.

Tilsammen har Venstre og Socialdemokratiet 45,8 procent af stemmerne. Så når medierne føler, de fremlægger danskernes holdninger i en duel, så er det under halvdelen af danskerne, som oplever sig set og hørt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Er de to statsministerkandidater så ikke i det mindste i spidsen af hver sin blok? Tjo, men blokke er noget, som medierne har opfundet. For i virkeligheden stemmer Venstre og Socialdemokratiet langt de fleste gange sammen i Folketinget.

Løkke og Frederiksen står ikke i hver sit ringhjørne. De står på midten med hinanden i hånden. Rundt om midten er der ti andre opstillede partier, som har andre holdninger til de fleste emner. De bliver ikke hørt, når duellerne er på tv. Over halvdelen af vælgerne står passivt uden for ringen uden at blive set.

Jo mere medierne vil gøre det til en duel mellem rød og blå, jo mere kan man som vælger melde sig ud af den politiske samtale.

Isabella Arendt
Næstformand i Kristendemokraterne

Et spil om mandater
Derudover vil jeg lige minde medierne om, at vi ikke har direkte valg til statsministerposten i Danmark. I stedet har vi valg til et Folketing sat sammen af mange partier med nuancer og forskellige holdninger. De mange partier er fundamentet i demokratiet, fordi der netop er plads til nuancerne.

Danskerne er ikke enten socialister eller liberale. De er rød-grønne, konservative, social-liberale, nationale og kristendemokratiske.

Der er flertal på tværs af midten og alliancer mellem ulige venner. Det er et reelt demokrati, som vælgerne kan spejle sig i. Men jo mere medierne vil gøre det til en duel mellem rød og blå, jo mere kan man som vælger melde sig ud af den politiske samtale.

Medierne vil gøre politik til et simpelt spil om 90 mandater. Det vil ødelægge demokratiet, hvis det reduceres til en kamp om flertal.

I stedet handler dansk demokrati om debat og gensidig respekt. Hvor vi har plads til, at Enhedslisten og SF ikke er helt ens, at små partier har en plads, og at nye partier kan bliver valgt ind.

Hvis ikke medierne opdager nuancerne i dansk politik, kan de være med til at lukke samtalen og melde over halvdelen af danskerne ud.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Isabella Arendt

Senior public affairs rådgiver, Landbrug og Fødevarer, familiepolitisk rådgiver, Tænketanken Prospekt
BA i Statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00