Lisbeth Knudsen: Hvem opfinder pillen mod coronatræthed?

KOMMENTAR: Snart syv måneder spærret inde i en akavet sundhedsmæssig selvforsvarsposition skal jo give krampetrækninger. Scenarierne står på slemt, værre og værst. Så vi må finde på bedre måder at håndtere bølgerne af restriktioner på.

Statsminister Mette Frederiksen og hele den sædvanlige flok af corona-pressemøde-deltagere fra regering og myndigheder har fanget fornemmelsen og begynder at italesætte den.

Frygten for at danskerne er ved at få nok af coronafrygt og begrænsninger. Er vi ved at nå mæthedsgrænsen for flere coronarestriktioner, flere løftede pegefingre og flere påbud. Selv om vi godt ved, at det er til alles bedste og ikke for at nogen vil være onde mod os, at vi må omgås færre, så nærmer vi os i bekymrende grad en coronatræthed. Det stadie, hvor vi ikke længere orker at høre om de dårlige nyheder og nye regler, men insisterer på en vis genoplevelse af normalitet i vores liv.

Vi ved, at vi skal slæbe os videre i mørket flere måneder endnu, men ikke alle holder til flere formaninger og frygter samtidig paradoksalt nok en større nedlukning af landet igen, hvis vi ikke netop retter ind. Covid19-pandemien har betydet, at vi som mennesker kollektivt er gået i en form for konstant selvforsvarsposition. Der hvor ens bedste ven kan blive ens værste fjende rent helbredsmæssigt. Den position har vi været i siden 11. marts, og musklerne begynder at gøre ondt af krampe nu.

Coronavirus fortsætter sin spredning over hele verden med mere end 35 millioner bekræftede tilfælde i 188 lande og mere end en million dødsfald nu. Hvad sker der, når krisen varer i flere måneder, uden at der er nogen ende i syne? Når drømmen om vaccinen viser sig at være noget i slutningen af 2021 eller 2022 for andre end de særlige risikogrupper og frontpersonalet i sundhedsvæsenet.

Disse enorme smittetal syntes utænkelige i starten af pandemien, men vi er nu nødt til at acceptere, at antallet sandsynligvis vil fortsætte med at stige, især da nogle lande begynder at komme ind i deres anden bølge af infektioner inklusive Danmark. Dette vil i sig selv udgøre en enorm trussel i forhold til menneskers sundhed. Men sideeffekten er også ødelæggende; indkomsttab, lukning af virksomheder, tab af jobs og udbredt usikkerhed om både nutiden og fremtiden.

For mange resulterer denne langvarige nødsituation i pandemisk træthed. I alle 27 EU-lande er befolkningen godt og grundigt trætte af coronapandemien og dens effekt på deres liv og hverdag - og følelsen af apati er støt stigende, lyder det fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. I nogle lande er følelsen af coronatræthed blandt befolkningen således steget til over 60 procent.

Mange mennesker føler sig mindre motiverede til at følge de basale forebyggelsesråd fra myndighederne. TV 2 har lige offentliggjort en Megafon-undersøgelse af danskernes vilje til at efterleve de seneste coronarestriktioner. Her siger endnu 77 procent af befolkningen, at man vil følge myndighedernes anvisninger, men 14 procent siger nej. De har fået nok.

Opfattelsen i befolkningen af coronavirussens dødelige effekt og dermed den ultimative livstrussel er ved at aftage. Færre bliver indlagte nu og flere overlever, selv om antallet af smittede stiger. Samtidig stiger bekymringen for de økonomiske konsekvenser af pandemien i form af restriktioner, nedlukninger og begrænsninger. Flere mennesker vil opleve langsigtede personlige, sociale og potentielt store økonomiske konsekvenser af restriktionerne. Verden over taler man om stigende fattigdom flere år frem i tiden som følge af coronaen. For nogle mennesker vil balancen tippe i bytteforholdet mellem restriktioner for at beskytte liv og åbenhed for at beskytte liv.

Vi er nok alle ivrige efter at se slutningen af ​​2020, men folkesundhedseksperter påpeger, at intet vil ændre sig væsentligt den 1. januar 2021. Forskere har modelleret fremtidsscenarier for, hvordan pandemien kan udvikle sig. De kommer med tre scenarier. Ingen af dem inkluderer et scenarie, hvor virussen forsvinder.

Et scenarie viser mini-bølger af mindre udbrud med få måneders mellemrum. Udbruddenes placering kan afhænge af regionale forhold.

I scenarie to, vil det nuværende udbrud blive efterfulgt af en massiv anden bølge, der er dobbelt så stor og langvarig. Det er præcis, hvad der skete med den spanske influenzapandemi i 1918. En moderat bølge i marts 1918 blev efterfulgt af en eksplosion i tilfælde i september, efterfulgt af mindre toppe indtil begyndelsen af 1919.

I det tredje scenarie vil der være fortsat COVID-19-udbrud svarende til det, vi oplever i øjeblikket, indtil udgangen af 2022. Det eneste, der vil forhindre alle disse potentielle scenarier er udviklingen af en vaccine, og hvis den ikke bliver bredt tilgængelig, så vil vi sandsynligvis se fortsatte udbrud, indtil mindst halvdelen af verden er blevet smittet - kun fem procent af verden skønnes at være blevet smittet hidtil, mener forskerne.

WHO har samme bekymring, som statsministeren gav udtryk for på pressemødet forleden. Verdenssundhedsorganisationen har udgivet en særlig publikation om netop coronatræthed. Her råder man medlemslandene til at udtrykke forståelse for borgernes træthed og frustrationer og til løbende at indsamle informationer om effekten af de målrettede indsatser.

De opfordrer til at være forsigtige med vidtrækkende begrænsninger i længere tid. Til åbenhed omkring hvad der er politiske beslutninger og sundhedsfaglige anbefalinger. Til at beslutningerne opleves retfærdige og fornuftige. Til at linjen i indgreb og retningslinjer er konsekvent. Til at stræbe efter forudsigelighed under uforudsigelige omstændigheder i form af objektive kriterier for begrænsninger.

Her er nogle af de øvrige anbefalinger:

  • Tænk lokalt. Nå ud til civilsamfundsgrupper og bed dem om at finde kreative måder at motivere folk på til at følge restriktionerne og alligevel leve så normalt som muligt.
  • På alle arbejdspladser, skoler, universiteter, ungdomsklubber og meget mere bør brugerne være med til at diskutere, hvordan de ønsker at implementere den anbefalede adfærd.
  • Forstå, hvilke foranstaltninger der kan være uudholdelige for befolkningen på lang sigt.
  • Gør anbefalet adfærd let og billig.
  • Gør test let tilgængelig og nemme at bestille tid til.
  • Appeller til folk i stedet for at skræmme eller true dem. Erkend, at alle bidrager.
  • Vær klar, præcis og forudsigelig i kommunikationen.
  • Gennemfør regelmæssige kvalitative eller kvalitative befolkningsundersøgelser.
  • Skræddersy kommunikation til specifikke grupper, der oplever demotivation. Test meddelelser og visuelle elementer inden udrulning af budskaber.

Det kan godt lyde banalt noget af det her, men skal vi leve med coronarestriktioner i mindst et års tid frem eller mere, så må vi sørge for en noget mere inkluderende og mindre topstyret proces, for noget mere innovativ tænkning til at afhjælpe vores daglige udfordringer, for åbenhed om hvad der er sundhedsfaglige anbefalinger og politiske beslutninger og en vis forudsigelighed og konsistens i styring af de op- og nedlukninger, vi kommer til at se bølge frem og tilbage.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne samt forhenværende formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Carl Valentin: Der er ingen fremtid for minkindustrien i Danmark Carl Valentin: Der er ingen fremtid for minkindustrien i Danmark Næste artikel Benny Damsgaard: Lars Løkke giver ilt til sølvpapirshattene Benny Damsgaard: Lars Løkke giver ilt til sølvpapirshattene
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.