Magtforholdet i rigsfællesskabet rykkede sig, mens strategi lod vente på sig

Når historikerne skal skrive rigsfællesskabets historie, så vil første halvår af 2021 uden tvivl fylde en del. De seks måneder bød nemlig på en række bemærkelsesværdige begivenheder.

I Grønland måtte det socialdemokratiske parti Siumut for kun anden gang siden indførelsen af hjemmestyret i 1979 se sig selv sat uden for indflydelse og uden for regeringskontorerne, da venstrefløjspartiet IA og selvstændighedspartiet Naleraq dannede regering efter valget til landstinget Inatsisartut den 6. april.

Valgsejren gjorde IA's formand, Múte B. Egede, til den yngste grønlandske landsstyreformand nogensinde.

Entré på den internationale scene
Der skulle ikke gå mange dage, før Múte B. Egede og det udenrigsansvarlige landsstyremedlem, Pele Broberg, skulle gøre deres entré på den internationale scene.

For godt en måned efter regeringsdannelsen i Grønland kom den nye, amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, på besøg i Danmark og Grønland.

Han mødtes også med den danske statsminister Mette Frederiksen (S) og hele kongerigets Dronning Margrethe. Men det var Færøerne og især Grønland, der havde Blinkens interesse, da han den 17. maj startede sin nordiske rundtur i København. Den gik videre til Arktisk Råds topmøde i Reykjavik i Island og sluttede i Kangerlussuaq-lufthavnen i Grønland.

Under skarp overvågning af den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kunne Múte B. Egede fra IA byde Blinken velkommen til Grønland og blandt andet vise ham, hvordan indlandsisen smelter. Et konkret bevis på konsekvenserne af klimaforandringerne.

Uformel seance
Blinkens besøg var et konkret bevis på, at magtforholdet inden for rigsfællesskabet er under kraftig forskydning i disse år.

Det er nemlig Grønland og tildels Færøerne, der gør, at Danmark er interessant at tale med for den amerikanske udenrigsminister.

Den påmindelse havde den danske statsminister Mette Frederiksen uden tvivl med i baghovedet, da hun i midten af juni var vært for det årlige rigsmøde i embedsboligen Marienborg nord for København med deltagelse af den færøske lagmand og den grønlandske landsstyreformand.

Normalt er dette topmøde i rigsfællesskabet en uformel seance, der ofte finder sted i et flot landskab på Christiansø eller i en færøsk fårevogterhytte.

Men ikke i år. I år stod den på hårde politiske forhandlinger med deltagelse af fire danske, tre færøske og to grønlandske ministre samt et større opbud af embedsmænd. For der var i statsministerens optik brug for mere og andet end bare de normale skåltaler og erklæringer.

Knaster ryddet af vejen
Der var brug for at få ryddet en række knaster af vejen. Eller i hvert fald at få lagt skinnerne for, at knaster og uoverensstemmelser nemmere kan ryddes af vejen i fremtiden.

Og så var der brug for en håndgribelig markering af, at man fra dansk side rent faktisk mener det, når man siger, at Grønland og Færøerne bør have mere udenrigspolitisk råderum.

Det blev gjort ved at aftale, at Grønland fremover taler først ved Arktisk Råds ministermøder og underskriver erklæringer i Arktisk Råd på vegne af hele kongeriget. Vigtige symbolske ændringer, som ifølge en ekspert dog ikke vil gøre den store forskel. 

Desuden blev det på rigsmødet besluttet at etablere et stående kontaktudvalg, hvor man kan diskutere sikkerhedspolitiske problemstillinger og sager, hvor hjemtagne områder kolliderer med udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn.

Statsministeriet oplyser til Altinget, at det endnu ikke er besluttet, hvilke ministre og lignende der får plads i rigsfællesskabets nye kontaktudvalg.

Ingen strategi endnu
Når man ser tilbage på det forgangne halve år, så er det dog ikke kun værd at nævne de begivenheder, som rent faktisk fandt sted. Det er også værd at hæfte sig ved en begivenhed, som ikke fandt sted.

Kongerigets nye tiårige arktiske strategi blev nemlig ikke lanceret i januar, sådan som udenrigsminister Jeppe Kofod ellers havde bebudet.

Og i starten af juni lagde både Grønland og Færøerne afstand til strategien. Det er et rent dansk ønske at få en fælles arktisk strategi. De to andre rigsdele medvirker mest af høflighed, men vægter egne arktiske strategier højere. 

At få landet en ny tiårig arktisk strategi for kongeriget står højt på Kofods to do-liste efter sommerferien.

Altinget Arktis ønsker alle læsere og samarbejdspartnere en rigtig god sommerferie. Vi er tilbage den 5. august.