Ny regering i Grønland

Efter 10 dages sonderinger og forhandlinger fik Grønland fredag aften en ny regering, da IA's formand Múte B. Egede og Naleraqs formand Hans Enoksen i kulturhuset i Nuuk kunne præsentere en koalitionsaftale mellem de to partier under overskriften ”Solidaritet, stabilitet, vækst”.

IA og Naleraq fik ved valget til det grønlandske parlament Inatsisartut i sidste uge henholdsvis 12 og fire mandater. Dermed kan partierne lige akkurat mønstre de 16 mandater det kræver at have flertal i Inatsisartut. For at gøre koalitionen mere robust er Atassut med på sidelinjen som støtteparti.

Det var for svært at finde fodslag mellem det venstreorienterede IA, løsrivelsespartiet Naleraq og det borgerlige parti Atassut til at sidstnævnte ligefrem kunne være med i en koalition.

Uenigheder til side
IA's formand Múte B. Egede er overbevist om, at de tre partier nok skal få samarbejdet til at fungere. På tværs af vidt forskellige udgangspunkter.

”Vi har siddet i en meget samlet opposition de sidste to-tre år, så derfor ved vi, hvor vi har hinanden. Også der hvor vi er uenige, både når det kommer til Naleraq og i forhold til Atassut som støtteparti.

Vores uenigheder er langt færre end de områder, hvor vi kan mødes. Så vi er blevet enige om, at det er der, vi starter, og så lægger vi uenighederne til side, så vi kan skabe tryghed og stabilitet i regeringsførelsen de næste fire år.,” sagde Múte B. Egede ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq ved præsentationen af regeringen.

Kvoter tilbage
IA og Naleraq vil blandt andet arbejde for at EU-fiskere ikke længere skal kunne fiske i grønlandske farvande. De vil have de kvoter, som i dag gives til fiskere fra EU-lande, tilbage til de grønlandske fiskere.

Hvordan det modtages i Bruxelles bliver interessant at se. EU støtter det grønlandske uddannelsessystem med et trecifret millionbeløb hvert år.

Partierne vil desuden sætte en stopper for uranudvinding på grønlandsk jord. Det betyder, at det omdiskuterede projekt i Kvanefjeld i Sydgrønland ikke bliver til noget. IA og Naleraq er ikke generelt imod råstofudvinding på grønlandsk jord. Der skal bare ikke udvindes uran.

Fødevareområdet skal hjem
Grønland har ikke hjemtaget sagsområder fra Danmark siden 2009. Men den nye regering skriver direkte i sin koalitionsaftale, at fødevareområdet skal hjemtages. Det skal give Grønland større selvforsyning.

Samtidig skal der udarbejdes en plan for, hvilke sagsområder Grønland kan overtage i de kommende år.

Desuden vil partierne arbejde for et tættere samarbejde med den danske regering om de sagsområder, der varetages af Danmark. Retsvæsenet vil kræve særlig opmærksomhed, skriver partierne i aftalen.

Varmeste fortaler
Naleraq er fortaler for at man hurtigst muligt indleder forhandlinger med Danmark om en såkaldt free association-aftale, der vil give Grønland langt mere selvbestemmelse. Det har partiet dog ikke direkte fået med i koalitionsaftalen med IA.

Her står til gengæld, at ”koalitionen vil arbejde for at Grønland i højere grad optræder selvstændigt på den udenrigspolitiske scene.

Naleraqs Pele Broberg besætter den vigtige post som landsstyremedlem for udenrigsanliggender. Det bliver således Broberg fra det parti i Grønland, som er den varmeste fortaler for grønlandsk selvstændighed, som Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod skal blive enige med om en ny 10-årig arktisk strategi for kongeriget.

Desuden vil den nye regering kræve større indflydelse på forsvarspolitikken og at der skal skrues ned for militær tilstedeværelse i Grønland.

”Vi vil understrege at Grønland skal demilitariseres, og at der ikke kan ske noget om os, uden os,” skriver partierne til sidst i aftalen.

Droner og ubådsjagt
Det danske forsvar håndhæver i dag Kongeriget Danmarks suverænitet i Grønland med skibe, fly og hundeslæder fra baser og installationer spredt ud over landet. Desuden har USA den store Thulebase i Nordvestgrønland. 

Partierne bag forsvarsforliget blev fornylig enig om at tilføre Forsvaret nyt arktisk isenkram for i alt 1,5 milliard kroner, Halvdelen af pengene skal gå til to nye store droner, som blandt andet skal bruges til at overvåge Grønlands territorium. Dronerne bliver ubevæbnede. Desuden arbejder Forsvaret allerede nu på at gøre to fregatter i stand til at jage ubåde i blandt andet grønlandske farvande.