"Vi vil gerne skabe en republik, som samarbejder med Danmark"

Altinget taler med de grønlandske partier forud for parlamentsvalget den 6. april. Første parti er Naleraq, der arbejder for, at Grønland bliver en selvstændig spiller på verdensscenen med Danmark ved sin side. 

Andreas Krog

Højre-venstre-skalaen, som vi kender fra dansk politik, er ikke på samme måde den røde tråd i grønlandsk politik. Det handler i højere grad om hvor hurtigt man ønsker at opfylde drømmen om et selvstændigt Grønland i den ene eller anden form.

Grønlænderne skal den 6. april vælge 31 medlemmer til parlamentet Inatsisartut. I den forbindelse taler Altinget med de forskellige grønlandske partier om deres syn på Grønlands fremtidige forhold til Danmark og rigsfællesskabet samt Grønlands rolle på verdensscenen.

Første parti er Naleraq, der siden stiftelsen i 2014 har haft grønlandsk selvstændighed øverst på agendaen.

”Vi vil gerne skabe en republik, som samarbejder med Danmark,” forklarer Pele Broberg, medlem af Inatsisartut for Naleraq og tidligere grønlandsk finansminister.

Egen forfatning
Partiets formand og stifter, tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, giver helst selv kun interviews på grønlandsk. Derfor er det den tidligere pilot Pele Broberg, der skal forklare Naleraqs vision for et fremtidigt selvstændigt Grønland.

Free association

Free Association er en ordning, der blev anerkendt i FN under verdenssamfundets afkoloniserings-indsats i det 20. århundrede. Det er en ordning, hvor to stater samarbejder, men hvor hver stat er at betragte som sin egen stat med hver sin forfatning. Ingen er juridisk underlagt den anden.

Den ene stat - typisk den tidligere kolonimagt - har en større kapacitet for eksempel administrativt, og forsvarsmæssigt, et mere udviklet sundhedsapparat og flere uddannelsesinstitutioner, og assisterer den anden stat - den tidligere koloni - der stadig har en begrænset kapacitet til at håndtere alle ansvarsområderne under sig.

Der er ingen fastlagte rammer for, hvorledes de økonomiske rammer skal være mellem parterne. Det fastlægger parterne indbyrdes. Men det vil grundlæggende sige, at en model med bloktilskud, oprettelse af en økonomisk fond, nedtrapning af tilskud, eller slet ingenting er muligt.

Der vil til gengæld også være større selvstændighed for det frit associerede territorium/ø til at forfølge egne økonomiske interesser på egen hånd.

Traktat og FN-medlemsskab
De konkrete samarbejdsområder mellem de to stater fastlægges ved en traktat, og denne ”aftale” kendetegner Free Association-forholdet. Traktaten kan fornyes og opdateres hen ad vejen, for eksempel efter et bestemt års-interval, og parterne kan senere også beslutte at ophæve traktaten.

Særligt inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken, kan der være et tæt samarbejde, men ikke nødvendigvis en underlæggelse af den frit associerede over for den anden stat, men snarere assistance eller samarbejde.

I et free association-forhold vil Grønland således ikke være omfattet af en anden ekstern og begrænsende statslig konstruktion (enhedsstat/forbundsstat) med et ansigt udadtil, hvilket - i sin nuværende form - er begrænsende for Grønlands ønsker om at varetage egne interesser fuldt ud og repræsentere sig selv.

Grønland vil endda kunne søge medlemskab af FN i eget navn, hvilket andre Free Association-stater så som Marshall Islands, Mikronesien og Palau allerede er. Stater med sammenlignelige små befolkningsgrundlag.


Kilde: Mininnguaq Kleist: Grønlands udenrigspolitik og internationale relationer - Nuværende rammer og mulig udvikling i et selvstændighedsperspektiv. Tidsskriftet Politik nummer 1, årgang 22, 2019.
Omdrejningspunktet i den vision er et såkaldt free association-samarbejde (se boks til venstre, red.) mellem Grønland og Danmark, hvor hver stat bliver betragtet som sin egen med egen forfatning. Free association-ordningen blev etableret af FN i forbindelse med afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig.

Det giver det tidligere koloniland mulighed for at varetage sine økonomiske og udenrigspolitiske interesser på egen hånd. Samtidig assisterer den tidligere kolonimagt inden for nogle af de ansvarsområder, som det tidligere koloniland har svært ved at løfte helt selv. Det kan eksempelvis være inden for uddannelse og sundhed.

Truer befolkningen
De præcise økonomiske rammer fastlægger parterne selv. Så det kan eksempelvis være bloktilskud, oprettelse af en økonomisk fond, nedtrapning af tilskud, eller slet ingen økonomisk støtte.

Danmarks økonomiske støtte til Grønland i form af bloktilskud og anden støtte udgør i dag omkring fire milliarder kroner. Pengene fra Danmark udgør mere end halvdelen af de offentlige indtægter.

Og afhængighed af Danmark bliver udnyttet til at holde Grønland fra at gå solo, mener Pele Broberg og Naleraq.

”Indtil videre er Grønland kun en del af det danske rige, fordi man truer den grønlandske befolkning med at straffe dem, hvis de vil noget andet. Det har man haft held med indtil videre,” siger Pele Broberg og fortsætter:

”Men jo mere Danmark stritter imod, jo større bliver den grønlandske trang til at gøre det hurtigere.”

Herre i eget hus
Naleraq indgik for få år siden i landsstyrekoalition med Siumut. Partiet kunne dog ikke få det store socialdemokratiske parti med på at skrive ind i regeringsgrundlaget, at Grønland skulle indlede forhandlinger med Danmark om en free association-aftale.

Ifølge Naleraq, så er det uundgåeligt, at Grønland en dag ikke længere vil være underlagt den danske grundlov. For grønlænderne vil være herre i eget hus og have højhedsretten over eget land.

Det kan Danmark lige så godt indse og forsøge at få det bedste ud af, mener Pele Broberg.

”Jo mere Danmark hjælper os til en ”free association-fremtid”, jo større er vores incitament til at hjælpe Danmark fremadrettet. For vi kan ikke klare os uden hinanden,” siger Pele Broberg.

Medlem af FN
I et free association-setup kan der fortsat være et tæt samarbejde inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken. Ikke hvor den ene stat er underlagt den anden, men snarere assistance eller samarbejde.

Indtil videre er Grønland kun en del af det danske rige, fordi man truer den grønlandske befolkning med at straffe dem, hvis de vil noget andet.

Pele Broberg, Medlem af Inatsisartut, Naleraq

Grønland vil være i stand til at føre sin egen udenrigspolitik og kan blive medlem af FN - sådan som Marshall Øerne, Mikronesien og Palau allerede er.

Når det kommer til suverænitetshåndhævelsen og territorialforsvaret af Grønland, så forestiller Pele Broberg forestiller sig en ”islandsk model”, hvor Nato-landet Island selv står for at drive en kystvagt. Til gengæld har man en aftale med Nato om, at andre Nato-lande på skift står for at opretholde et afvisningsberedskab, så man kan sende kampfly på vingerne og hævde islandsk suverænitet i luftrummet.

Amerikansk militær i Grønland
Broberg og Naleraq ser desuden ikke nogen problemer i større amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland. I dag består den hovedsageligt af Thulebasen og Thuleradaren i Nordvestgrønland.

Og Danmark skal huske på, at Grønlands geografiske placering gør øen til en ombejlet samarbejdspartner på den globale scene. Den fik Grønland, Danmark og resten af verden tydeligt at se i august 2019, da det kom frem, at USA's daværende præsident Donald Trump udtrykte et ønske om at købe Grønland af Danmark.

”Danmark lavede den fejl at tro, at der ikke var nogen andre, der ville lege med os,” siger Pele Broberg.

Men det var der. Og Trump så reelt blot købet af Grønland som ”en stor ejendomshandel”. Danmarks statsminister Mette Frederiksen kaldte omvendt ideen for absurd.

Naleraq har i dag fire medlemmer af Inatsisartut. I en meningsmåling fra januar i år stod partiet til ved et valg at holde fast i det antal parlamentsmedlemmer.

Danmarks højhedsret over Grønland

Danmark havde siden kolonisationens begyndelse i 1721 overvejende været til stede på den grønlandske vestkyst. Men fra 1880’erne begyndte flere danske ekspeditioner at trænge frem i hidtil ufremkommelige områder i Nord- og Østgrønland.

Den amerikanske regering udstedte 4. august 1916 en erklæring til den danske regering om, at amerikanerne ikke ville gøre indsigelser, hvis Danmark udvidede sine interesser i Grønland til at omfatte hele øen. Erklæringen blev givet som et særskilt tillæg til salgstraktaten mellem Danmark og USA angående salget af Dansk Vestindien til USA.

Med et pennestrøg anerkendte amerikanerne dermed, at hele Grønland retteligt var et dansk område.

Danmark indstævnede i 1931 Norge for den Internationale Domstol i Haag. Danmark hævdede, at Norge havde overtrådt dansk suverænitet i Østgrønland.

Under sagen hævdede Norge, at området var ingenmandsland, det vil sige at det ikke tilhørte nogen, mens Danmark hævdede at have udfoldet sin statslige myndighed over hele Grønland.

Den 5. april 1933 afgjorde den Internationale Domstol i Haag, at Norges inddragelse af dele af Østgrønland var ulovlig og ugyldig; og at påstanden om, at Østgrønland var ingenmandsland, måtte forkastes.

Med dommen blev det dermed fastslået, at hele Grønland fremover skulle være under dansk suverænitet.

 


Kilde: Kilde: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet og Wikipedia.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion