Mette Frederiksen vil i mål med skolereform og af med tidlige test
INTERVIEW: Folkeskolereformen er langt fra i mål, siger Mette Frederiksen (S) i et nyt interview. S-formanden udtrykker samtidig bekymring for tidlige test og præstationskultur, ligesom hun vil ”tvinge” fri- og privatskoler til at ”tage et større ansvar”.
Tyson W. Lyall
RedaktørKristine Korsgaard
RedaktionschefFlere i folkeskole. Mindre præstationskultur og ordentlig implementering af skolereformen.
Det er nogle af de overskrifter, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sætter på sit partis uddannelsespolitik.
Det fremgår af et længere interview, Altinget har lavet med S-formanden i artikelserien #HvadvilS.
Så hvis du spørger, hvordan jeg som statsminister har tænkt mig at gribe noget anderledes an, så er det på noget så usexet som implementering
Mette Frederiksen (S)
Partiformand
Med serien har vi de seneste måneder spurgt Folketingets største parti, hvad det præcis vil på en række politikområder.
Her på Altinget: uddannelse fremlagde undervisningsordfører Annette Lind (S) i januar politikken.
Vi søsætter kæmpestore politiske projekter. De lyder godt og ser godt ud, men den politiske interesse i og insisteren på, at tingene lykkes bagefter, er simpelthen for lille
Mette Frederiksen (S)
Partiformand
Det er særligt vigtigt at få flere i folkeskolen, lod Annette Lind blandt andet forstå.
Folke over privat
Konkret vil Socialdemokratiet have, at fordelingen mellem folkeskoler og fri- og privatskoler skal være 90/10 procent.
Hvordan fordelingen præcis skal sikres, fremstår endnu uklar.
Hvad vil Socialdemokratiet?
Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje dansker stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?
Gruppeformand for S, Henrik Sass Larsen, kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter.
”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en
interview-video på Socialdemokratiets facebookside.
Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterede derfor partiets ordførere til at fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og har bragt dem som interview over de seneste uger.
Serien slutter med dette interview med partiformand Mette Frederiksen.
Læs mere: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet