Debat

Moderaterne: Vi tilbyder ikke tidligere straffede en ordentlig vej tilbage i samfundet

For at sikre tidlige dømte et liv uden kriminalitet efter afsoning, skal vi flytte fokus væk fra strengere straffe til mere forebyggelse og resocialisering. Jeg er klar på at kigge på en model, hvor staten eftergiver en stor portion af den straffedes gæld, skriver Tobias Grotkjær Elmstrøm (M).

Antallet af både fængselsbetjente og pladser gør, at der ikke er tid til en ordentlig menneskelig samtale mellem indsat og ansat. Det er dybt problematisk, for ingen bliver mindre kriminel af at trille tommelfingre – uanset om det er et eller fem år, skriver Tobias Grotkjær Elmstrøm (M).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tobias Grotkjær Elmstrøm

MF (M), partner og advokat, Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et slidt ordsprog lyder: Hvor der er vilje, er der vej. Men det passer simpelthen ikke.

For vejen fra fængslet til en hverdag uden kriminalitet er misligholdt, hullet og fyldt med bump, der hurtig kan ændre kursen i blind retning og tilbage i dumme beslutninger og forbrydelse.

Vilje er der rigeligt af hos de tidligere kriminelle, er mit indtryk. Men alt for mange indsatte med gode intentioner støder panden imod en mur, fordi vi simpelthen ikke tilbyder tidligere straffede en ordentlig løbebane tilbage i samfundet.

Det er et rasende faktum, at to ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden for to år.
Tobias Grotkjær Elmstrøm (M)
Medlem af Folketinget for Moderaterne

I dag er der ikke længere tale om en risiko for, at man som dømt falder tilbage i kriminalitet. Det er en realitet for rigtig, rigtig mange. Det er et rasende faktum, at to ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden for to år.

Kriminalforsorgen har i mange år lidt en stedmoderlig behandling fra vælgerne såvel som Christiansborg. Op til valget i 2022 kunne retsområdet tildrage sig en skallet plads som nummer 14 ud af de 20 vigtigste politiske emner ifølge TV 2 og Politikens måling. Og samme tendens gjorde sig gældende i Voxmeters undersøgelse, hvor retspolitikken ikke nåede top ti over, hvad danskerne fandt vigtigt.

Alt imens har skiftende regeringer serveret strengere straffe og mere konsekvenslogik. En dårlig kombination, som ikke skaber mindre kriminalitet.

Det er på tide at gentænke, hvordan vi straffer kriminelle, og i langt højere grad baserer retspolitikken på evidens fremfor følelser. Vejen til en kriminalitetsfri hverdag skal brolægges helt anderledes med flere resocialiserende sten. Lad mig her påpege to vigtige af slagsen.

Meget mere mentor

Der mangler resocialiserende tiltag i fængslerne. Antallet af både fængselsbetjente og pladser gør, som Bo Yde beskriver, at der ofte ikke er tid til hverken en kop kaffe eller en ordentlig menneskelig samtale mellem indsat og ansat. Det er dybt problematisk, for ingen bliver mindre kriminel af at trille tommelfingre – uanset om det er et eller fem år.

Lige nu er der et behov for at frigive fængselspladser, så der bliver tid og plads til flere resocialiserende tiltag. Vi skal genoverveje, om der ikke findes en solid mængde fornuft i alternative strafforme som fodlænke, samfundstjeneste og fri husarrest.

I tillæg giver det også mening at styrke den såkaldte mentorordning i fængslerne, hvor indsatte for nuværende kun kan få tilknyttet en mentor til slut i afsoningen. I stedet bør den indsatte møde en mentor langt tidligere og få støtte og hjælp i retning af arbejde eller uddannelse under afsoning. For ingen bliver særligt meget klogere bare at sidde og trille tommelfingre.

Eftergivelse af gæld er motivation – ikke en gave

Mens mange kriminelle desværre vender tilbage til samfundet kun udstyret med nye kompetencer i tommelfinger-trilleri, så følger der også tit en uoverskuelig gæld med.

Dette hul, som nærmere er en kløft på vejen fra fængsel til hverdag for de ekskriminelle, er en tung og svær politisk diskussion, som for alvor kræver at blive behandlet seriøst.

Temadebat

Er Kriminalforsorgen for presset til at støtte et liv uden kriminalitet?

Kan man lykkes med resocialisere indsatte i fængslerne, så længe kriminalforsorgen er presset på bemanding og pladser? Og går regeringens tendens mod hårdere straffe imod ambitionerne om resocialisering? Det sætter Altinget Social til debat.

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected].

Alt for tit går der strammerretorik og symbolpolitik i den. Eftergivelse af gæld er en gave til de kriminelle, lyder forudsigelig kritik.

Men eftergivelse af gæld med mine øjne en motivation. Et lys for enden af tunnelen, hvor de dømte støttes til at blive på den rigtige side af loven.

Som Ayman Ahmad Mouhammad, tidligere indsat i ungdomsfængsel, så rigtigt beskriver det i politikken: ”Vi skal eddermane give kriminelle håb. Håb om, at de kan, hvis de vil”.

Og håbet kan være smalt, når en plettet straffeattest gør, at straffede ikke står forrest i jobkøen.

Derfor er jeg klar på at kigge på en model, hvor staten eksempelvis eftergiver en stor portion af den straffedes gæld, hvis man har været ude af snavs og kriminalitet i en periode på eksempelvis to eller tre år.

Til sommer kommer arbejdsgruppen med sine anbefalinger til en model for eftergivelse af gæld, og jeg håber inderligt, at vi til den tid kan parkere symbolpolitikken og enes om at lappe hullet.

For at sikre tidlige dømte et liv uden kriminalitet efter afsoning, skal vi flytte fokus væk fra strengere straffe til mere forebyggelse og resocialisering.

Kriminelle skal ikke kun straffes – de skal hjælpes. Og strengere straf er ikke en hjælp til et liv uden kriminalitet.

Politik har aldrig været vigtigere