Ny debat: Hvordan får vi flere mandlige pædagoger i vuggestuer og børnehaver?

TEMADEBAT: Adskillige politikere har gennem årene forsøgt at ændre den skæve kønsbalance blandt pædagoger i dagtilbuddene. Senest har uddannelses- og forskningsministeren gjort det til et mål at ændre tallene. Altinget Børn spørger derfor en række aktører, hvordan ambitionen kan indfries.

Kønsbalancen blandt pædagoger i dagtilbud har stort set stået stille siden 2016. (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)<br>
Kønsbalancen blandt pædagoger i dagtilbud har stort set stået stille siden 2016. (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Hvordan får vi flere mandlige pædagoger i landets børnehaver og vuggestuer? 

Svaret på det spørgsmål har flere politikere i årenes løb forsøgt at finde svaret på. Det var en agenda for tidligere ligestillingsminister Manu Sareen i 2012, og senere havde også Venstres Ellen Trane Nørby som minister for børn, undervisning og ligestilling det som politisk ambition at tiltrække flere mandlige pædagoger til dagtilbudsområdet.

Senest har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Altingets spalter gjort det klart, at hun vil ændre den nuværende kønsbalance, der stort set har stået stille siden 2016.

Her viser tal fra KRL, at procentdelen af mandlig pædagogisk personale i dagtilbuddene er steget fra ti procent i 2016 til 10,9 procent i 2020. Samme tendens viser tal fra BUPL.

Andelen af mandlige vuggestuepædagoger er i samme periode steget fra tre procent i 2017 til fire procent i 2020. Og andelen af mandlige børnehavepædagoger har oplevet en tilsvarende stigning fra syv til ni procent.

Men hvordan kan tendensen ændres? Skal der ændringer til på pædagoguddannelsen eller i ansættelsesprocessen ude i kommunerne? Kan krav om kønskvoter være løsningen? Og bør en mere ligelig kønsfordeling blandt mandlige og kvindelige pædagoger overhovedet være et mål i sig selv?

Det spørger Altinget Børn en række centrale aktører om i de kommende uger, hvor vi sætter fokus på ligestillingsambitionerne på dagtilbudsområdet i debatspalterne.

Her er listen over debattører:


Andreas Rasch-Christensen Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef for pædagogik og dannelse, VIA University College

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00