Overblik: Sådan vil partierne øge arbejdsudbuddet
Dansk erhvervsliv mangler arbejdskraft, og derfor har politikerne forpligtet sig til at sikre flere hænder og hoveder til virksomhederne. Altinget giver her et overblik over, hvor meget partierne hver især vil øge arbejdsudbuddet, og hvilke værktøjer de ønsker at tage i brug.
Peter Ingemann Nielsen
Journalist2021 endte uden en løsning på erhvervslivets største problem: Manglen på arbejdskraft.
I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale blev manglen på arbejdskraft adresseret som noget af det første, og særligt når det kommer til udenlandsk arbejdskraft lader regeringen til at være blødt op.
"I debatten om regeringens reformudspil har erhvervslivet ønsket, at det skal være lettere at få arbejdskraft udefra. Det er vi villige til at diskutere," lød det i nytårstalen.
Lige nu forhandler Folketingets partier om, hvordan den ekstra arbejdskraft skal findes. Her bringer Altinget et overblik over, hvad partierne går ind til reformforhandlingerne med.
Regeringspartiet åbnede reformdebatten ved at præsentere et reformudspil i starten af september. Udspillets primære forslag til at øge arbejdsudbuddet var at skære i dimittendsatsen for nyuddannede.
Samlet set vil regeringens reformudspil øge arbejdsudbuddet med cirka 10.500 personer i 2030. Det betyder, at regeringens beskæftigelsesregnskab nogenlunde vil gå i nul, eftersom den tidligere har trukket personer ud af arbejdsmarkedet ved blandt andet at indføre Arne-pensionen.
I september lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at "Socialdemokratiet er skeptisk over for en sænkning af beløbsgrænsen".
Men over tre måneder senere lagde Mette Frederiksen altså i nytårstalen op til at imødekomme erhvervslivets ønsker om lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft.
Og 1. januar i Berlingske gengav finansminister Nicolai Wammen (S) de samme budskaber. Han vil dog ikke lægge sig fast på nogle konkrete løsninger endnu.
Erhverv
Erhverv
