Paludan hylder grundloven, men hans egen politik kræver en ny grundlov

GRUNDLOVSSTRIDIG: Lederen af det højreekstremistiske Stram Kurs kalder grundlovens frihedsrettigheder for danskernes svar på Koranen. Men hans egen politik er i strid med den grundlov, han siger, han kæmper for, vurderer ekspert.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kristine Korsgaard

"Der er mange steder, hvor der lever folk, der ikke forstår det helt grundlæggende i det danske demokrati. At forsamlingsfriheden og ytringsfriheden er vores koran så at sige. At grundlovens frihedsbestemmelser er vores koran."

Sådan sagde leder af partiet Stram Kurs, som vil tvangsudsende muslimer fra Danmark og forbyde islam, Rasmus Paludan, i forbindelse med en demonstration sidste år.

Paludan brænder koraner af ved sine demonstrationer og siger blandt andet, at han kæmper for grundloven. Det gælder også dagens demonstration på 1. maj i Fælledparken, hvor han ifølge partiets Facebook-opslag vil demonstrere "for Danmark, danskerne, grundloven, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, mod islam og kriminelle samfundstabere".

Men hans egen politik strider imod mindst to paragraffer i grundloven, vurderer direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.

Med Stram Kurs' politik ville det i virkeligheden være mere passende, hvis Rasmus Paludan til sine demonstrationer lagde en ordentlig lort på Dannebrog og tørrede røv med afrevne sider fra grundloven, som han tydeligvis aldrig har fået læst på jurastudiet.

Jacob Mchangama
Direktør i Justitia

Man kan formentlig ikke forbyde islam
Det gælder to af paragrafferne om religionsfrihed: § 67, som giver borgerne ret til at forene sig for at dyrke deres tro, og § 70, som siger, at ingen kan berøves adgang til deres rettigheder på grund af tro eller afstamning.

"Man kan godt sige, at man for eksempel vil begrænse friheden for ekstreme imamer og forbyde kvindelig omskæring, men man kan ikke sige, at man vil forbyde islam som religion som sådan. Islam har været en del af det danske samfund så længe, at det har jeg meget svært ved at forestille mig, man kan komme igennem med," siger Jacob Mchangama.

Når Stram Kurs vil forbyde islam i Danmark, er det altså i strid med § 67, vurderer juristen.

Vil tage statsborgerskab fra "fremmede"
Derudover er det partiets politik, "at Danmark skal være landet for danskere", skriver det på sin hjemmeside.

Rasmus Paludan definerer danskere som "personer, der var etniske danskere ved fødsel eller blev adopteret som spædbørn", og som "har dansk slægt og dansk modersmål".

Hans parti vil "udvise enhver ikke-vestlig person, der ikke er dansk statsborger". Det vil blandt andet sige, at personer med ikke-vestlig oprindelse med permanent opholdstilladelse i Danmark eller med dansk statsborgerskab skal have tilladelsen eller statsborgerskabet annulleret, så de kan udsendes.

Men det er i strid med § 70, som sikrer borgernes rettigheder uanset tro eller afstamning, vurderer Jacob Mchangama.

"Du kan ikke bare sige, at du vil tage statsborgerskabet fra ikke-vestlige borgere, alene fordi de ikke har "rent" blod i årerne så at sige. Hvis man laver en generel lov om, at man for eksempel mister statsborgerskabet, fordi man har en bestemt etnicitet, indebærer det jo, at man mister rettigheder på grund af sin afstamning," forklarer han.

Mere passende at tørre røv med grundloven
Justitia-direktøren skriver i øvrigt i et Facebook-opslag om Paludans koranafbrændinger:

"Med Stram Kurs' politik ville det i virkeligheden være mere passende, hvis Rasmus Paludan til sine demonstrationer lagde en ordentlig lort på Dannebrog og tørrede røv med afrevne sider fra grundloven, som han tydeligvis aldrig har fået læst på jurastudiet".

Over for Berlingske vurderer tre andre juraeksperter ligeledes, at Stram Kurs' politik er i strid med grundloven.

Altinget har over flere dage forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Paludan, men han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Læs også

Dokumentation

Det siger grundloven om religionsfrihed

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Uddybning fra Folketingets kommenterede grundlov:

"Folk har ikke nogen pligt til at være medlem af folkekirken. De må dyrke deres gud, som de vil. Vi har religionsfrihed.

Folk har også ret til f.eks. at holde gudstjeneste eller at bede, som de vil. Men de skal overholde de regler, som i øvrigt gælder i samfundet. F.eks. kan man ikke bare bygge en kirke eller en moské. Lige som alle andre byggerier kræver det først godkendelse af kommunen. Og hvis man f.eks. vil gå i et optog gennem byen, skal man give besked om det til politiet.

Man skal også respektere de regler, der gælder forskellige steder. F.eks. blev en mand bortvist fra et AMU-center, fordi han lagde sig på knæ på gulvet i skolens kantine og bad. Skolen forbød ham at udføre sin bøn på fællesarealerne. I stedet måtte han bruge klasselokaler, værksteder og lignende. Da han alligevel igen bad på skolens fællesarealer, blev han bortvist. Sagen har været behandlet i både landsretten og Højesteret. Og begge instanser har givet skolen ret. Bortvisningen var ikke et udtryk for forskelsbehandling på grund af mandens religion. 

Religionsfriheden gælder ikke kun for danskere. Den gælder for alle, der opholder sig inden for rigets grænser, også folk, som kun er i landet i en periode."

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Uddybning fra Folketingets kommenterede grundlov:

"Denne paragraf er religionsfrihedens hovedbestemmelse. Den slår fast, at ingen må forskelsbehandles på grund af sin religion eller race.

Alle har uanset race eller tro de samme politiske og borgerlige rettigheder. Staten kan f.eks. ikke forbyde jøder eller muslimer at blive lærere eller embedsmænd. Staten kan heller ikke forbyde dem f.eks. at stemme eller stille op for et politisk parti.

Til gengæld har alle borgere også de samme pligter over for samfundet. Man kan f.eks. ikke slippe for at betale skat eller aftjene værnepligt, fordi man har en anden tro."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mchangama

Direktør, grundlægger, Justitia
cand.jur. (Københavns Uni. 2003), master i menneskerettigheder og demokratisering (Venedig og Strasbourg, 2004)

Rasmus Paludan

Stifter, Stram Kurs, advokat
cand.jur. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00