Partier afviser anklager om stavnsbinding

Det vinder ikke den store politiske klangbund, når Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) slår på tromme for at droppe et aktuelt lovforslag, der vil betyde, at ansatte og tidligere ansatte i Forsvaret frem til deres pensionering fra arbejdsmarkedet kan blive indkaldt til at forrette tjeneste i krig eller krisesituationer i op til 36 måneder.

"Det nærmer sig en genindførsel af stavnsbåndet, at mennesker, der har været ansat i Forsvaret i en kortere eller længere periode, og derefter har søgt ud på det civile arbejdsmarked, risikerer at blive indkaldt i op til 36 måneder, indtil de går på pension. Det er utroligt indgribende i den enkeltes liv," skrev HKKF's formand, Flemming Vinther, i et debatindlæg på Altinget: forsvar torsdag i sidste uge.

Sådan ser Dansk Folkepartis forsvarsordfører dog slet ikke på sagen.

"Det er totalt at overdrive. Der er ikke nogen, der bliver stavnsbundet af det her. Det handler alene om, at hvis man har nogle kompetencer, som Staten har brug for i det tilfælde, at Staten er ved at blive invaderet af en anden nation, så forbeholder Staten sig retten til at udnytte de kompetencer for at sikre sig Statens overlevelse," fastslår forsvarsordfører Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti.

Han mener, at det er hensigtsmæssigt at have formaliteterne på plads, så der kan rykkes hurtigt, den dag det for alvor brænder, i stedet for at man skal vente på tre folketingsbehandlinger.

Helt særlige tilfælde
Hos Socialdemokratiet og SF havde man sine betænkeligheder, da lovforslaget blev fremsat. Men efter et par uddybende spørgsmål til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og nogle tilfredsstillende svar, står partierne parate til at stemme for, når lovforslaget andenbehandles i morgen tirsdag og tredjebehandles tirsdag i næste uge.

Betænkelighederne handlede blandt andet om, hvordan civilt ansatte, der havde en fortid i Forsvaret og derfor blev indkaldt, var stillet efter krigen eller krisen. Det mente ministeren var svært at lovgive om på forhånd.

"Hvis Danmark har stået i en så alvorlig situation, at tidligere militært ansatte har været indkaldt efter den foreslåede ordning, så vil det efterfølgende være en samfundsopgave at sikre, at landet vender tilbage til normale forhold. En af de mange opgaver for en regering efter en sådan alvorlig situation vil være at tage stilling til, hvordan man kan hjælpe de tidligere militært ansatte tilbage til det civile arbejdsmarked. Den bedste metode til dette vil naturligvis afhænge helt af den konkrete situation, og det er ikke noget, der meningsfuldt kan lovgives om på forhånd," skrev forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i et svar.