HKKF: Drop lovforslag, der stavnsbinder soldater

DEBAT: Folketinget tredjebehandler 26. marts et lovforslag, der forpligter nuværende og tidligere ansatte i Forsvaret til at stå til rådighed indtil pensionsalderen. Det er helt ude af proportioner, mener Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening. 

Af Flemming Vinther
Formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening

Alle, der har været ansat i Forsvaret i et år eller mere, vil fremover have pligt til at forrette tjeneste i krig eller krisesituationer i op til 36 måneder. Forpligtelsen gælder, indtil den enkelte når sin pensionsalder.

Det er essensen i et forslag til lov om Forsvarets personel, som netop nu behandles i Folketinget. Det er en konsekvens af forsvarsforliget, hvor det blev besluttet at opbygge totalforsvarsstyrken og etablere mobiliseringskompagnier.

Men lovforslaget er helt ude af proportioner.

Forståelse i Forsvarsudvalget, men ingen handling
Det nærmer sig en genindførsel af stavnsbåndet, at mennesker, der har været ansat i Forsvaret i en kortere eller længere periode, og derefter har søgt ud på det civile arbejdsmarked, risikerer at blive indkaldt i op til 36 måneder, indtil de går på pension. Det er utroligt indgribende i den enkeltes liv.

Derfor har vi i HKKF protesteret mod forslaget, og vi har blandt andet haft foretræde for Forsvarsudvalget. Men selv om flere ordførere har udtrykt forståelse for vores indvendinger, tyder intet på, at der bliver ændret så meget som et komma i forslaget, når det skal til anden og tredje behandling senere på måneden.

Forsvarsministeren understreger, at tidligere militært personel kun forventes indkaldt ”i de tilfælde, hvor det faste personel eller personel af reserven ikke vil udgøre en tilstrækkelig ressource til at løse Forsvarets opgaver under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde”.

Det ændrer intet ved vores kritik.

Helt urimelig stavnsbinding
Jeg er sikker på, at alle vores nuværende og tidligere medlemmer nok skal være der, hvis Danmark er i krise eller krig. Men vi taler også om at give en minister muligheden for at indkalde folk med en militær baggrund i op til 36 måneder, hvis ministeren for eksempel vurderer, at en terrorhandling udløser det behov. Uden at der er taget det mindste stilling til vilkår, eller hvordan man sikrer, at kollegaen kan vende tilbage til sit job efterfølgende.

Det er en helt urimelig stavnsbinding, at folk skal stå til rådighed indtil pensionsalderen. Vi mener, at tidligere militært personale bør tilbydes rådighedskontrakter, hvor de frivilligt påtager sig at stå til rådighed i et nærmere bestemt omfang og på kendte vilkår.

Mig bekendt forholder det sig heller ikke sådan, at en politibetjent eller en fængselsbetjent, år efter vedkommende har sagt op, kan beordres tilbage, hvis nogen vurderer, at der er behov for det. Men sådan mener forligspartierne åbenbart, at det fremover skal være for alle, der har været ansat i Forsvaret i 12 måneder.

Jeg vil opfordre forligspartierne til at tænke sig om endnu en gang, inden forslaget vedtages. Der er endnu tid til at forhindre, at 2019 bliver året, hvor stavnsbåndet genindføres i Danmark.

Følg L 124
(Forsvarsministeriet)

26/3
2019
21/3
2019
19/3
2019
18/3
2019
14/3
2019
28/2
2019
19/2
2019
8/1
2019
12/12
2018
20/9
2018

Forrige artikel  Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU Alternativet: Forsvarsforbeholdet forhindrer dansk indflydelse i EU Næste artikel Militæranalytiker: Fem år efter Krim er Rusland stadig en trussel for Danmark Militæranalytiker: Fem år efter Krim er Rusland stadig en trussel for Danmark
Analyse: Trump skal passe på ikke at slå for hårdt

Analyse: Trump skal passe på ikke at slå for hårdt

ANALYSE: Når USA's præsident, Donald Trump, kommer til Danmark, skal han passe på med at brokke sig for meget over størrelsen af det danske forsvarsbudget. For Danmark har også noget, USA gerne vil have.