Pernille Skipper om regeringsforhandlinger: Løkke vil kræve mere end ministerposter

Mette Frederiksen afsøger nu muligheden for en regering over midten. Går hun i regering med Løkke, vil han ikke kun kræve ministerposter, men også politiske indrømmelser, skriver Pernille Skipper.

En SM-regering kommer til at afhænge af Frederiksen villighed til at begå løftebrud, skriver Pernille Skipper.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pernille Skipper

Politisk kommentator, formand, Coop, fhv. MF og politisk ordfører (EL)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mette Frederiksen har hevet en stor valgsejr til Socialdemokraterne hjem.

På trods af en valgkamp, der i høj grad blev et spørgsmål om at være for eller imod Mette Frederiksen, hendes ledelsesstil og anklagerne om magtfuldkommenhed, er Socialdemokraterne mere end dobbelt så store som det næststørste parti og mere end hver fjerde dansker har stemt på hende – endda selvom der var ikke mindre end 13 andre muligheder.

Det fik hun ovenpå en klar besked om, at hun ville bruge en valgsejr til at danne en bred regering hen over midten, og uanset om man kan lide det eller ej, har hun dermed fået et stort mandat af vælgerne til at afsøge netop en regering med både hende selv og en del af højrefløjen. Men hun har også samtidig skabt forventninger til, hvad hun kan levere med en sådan regering.

Det vil med al sandsynlighed ret hurtigt vise sig, at Mette Frederiksens muligheder for at danne en bred regering ikke kun handler om fordelingen af ministerposter, men hendes egen fornemmelse for løftebrud.
Pernille Skipper

I løbet af valgkampen fik hun let og elegant bevæget sig udenom et afgørende spørgsmål: hvordan kan en sådan regering uden problemer kombineres med løfterne om en redningsplan for velfærden, genrejsning af det offentlige sundhedssystem, højere løn til uligelønsramte fag i det offentlige, mere hastighed på klimaindsatsen, herunder reduktioner i dansk landbrug, beskatning af overnormale profitter på de store virksomheder og alle de andre ting, som højrefløjen er direkte modstandere af?

Det vil med al sandsynlighed ret hurtigt vise sig, at Mette Frederiksens muligheder for at danne en bred regering ikke kun handler om fordelingen af ministerposter, men hendes egen fornemmelse for løftebrud.

Der er nemlig ingen tvivl om, at Lars Løkke vil kræve ministerposter for at pege på hende som statsminister. Men han vil også kræve politiske indrømmelser, som hun kan få svært ved at levere uden at svigte vælgerne. Og hvilke indrømmelser kan hun give, som ikke med et fingerknips vil skifte anklagerne om magtfuldkommenhed ud med anklager om løftebrud?

Læs også

Måske findes midten ikke. Eller måske kunne Sofie Carsten Nielsen bare ikke finde den

Den helt afgørende forskel på et regeringssamarbejde og et samarbejde med støttepartier er, at en regering altid – altid! – skal stemme det samme og være med i de samme aftaler.

Går hun i regering med Løkke, vil en minister fra Moderaterne i forhandlinger også tale på vegne af socialdemokraternes mandater. Det er vel et eller andet sted rimelig risikabelt, og derfor vil hun have behov for at få nogle meget klare politiske aftaler på plads i et regeringsgrundlag.

Men kan Mette Frederiksen få Løkke til at stemme for en sundhedspolitik uden yderligere støtte til privathospitaler og underminering af det offentlige? Kan hun sikre social retfærdighed i den grønne omstilling? Kan hun få ham til at støtte beskatning af overnormale profitter på store virksomheder? Jeg skal se det, før jeg tror det.

Men kan Mette Frederiksen få Løkke til at stemme for en sundhedspolitik uden yderligere støtte til privathospitaler og underminering af det offentlige? Jeg skal se det, før jeg tror det.
Pernille Skipper

Og hvis hun også skal levere ”reformer” i den kaliber, som Løkke har et ønske om, bliver det en slagtning af det sociale sikkerhedsnet eller enorme summer brugt på skattelettelser.

Det vil ikke glide let ned hos de socialdemokratiske vælgere, og det vil også efterlade endnu færre penge til hendes egne løfter.

Spørgsmålet er, hvor langt hun selv er villig til at gå for at opfylde løftet om en bred regering, hvis det betyder, at hun må rende fra de øvrige løfter.

Og hvor langt hun kan gå, hvis hun ikke skal miste den historiske opbakning, hun lige har fået.

Politik har aldrig været vigtigere