Radikale før budgetforhandlinger: Rødt flertal ofrer københavnerne i blokpolitikkens navn

13 milliarder kroner. Så mange penge ligger i Københavns kommunekasse. Det er problematisk i en usikker tid, hvor der er masser af grunde til at give borgerne lov til at beholde nogle flere af deres egne penge.

Ruslands angreb på Ukraine har nemlig været invaderende på flere måder, herunder måden vi i Danmark prioriterer samfundets penge. Nu skal Forsvaret prioriteres, mens psykiatrien rammes. Samtidig presses energipriserne og inflationen opad, alt imens den enkelte danskers økonomi presses nedad. Alt stiger, alt bliver dyrere.

Derfor begynder mange – helt forståeligt – at kigge mod politikerne for hjælp og assistance. Og vi politikere vil også gerne hjælpe og komme med løsninger.

Det er sikkert derfor, at venstrefløjen har foreslået poser med engangsbeløb tildelt store grupper, der skulle være særlig ramt på varmeregningen. Desværre for den enkelte borger er disse penge kun en midlertidig håndsrækning. En øjeblikshjælp, hvorimod krigen og dens konsekvenser kan vise sig at være lange.

Vi har derfor brug for langsigtet indsatser og kræver nu, at kommunerne træder til. Men desværre er det i dag svært for landets større kommuner at få lov til at bruge pengene fra kommunekassen, selvom beløbet ligger og bugner.

Folketinget forbyder os lige nu at bruge penge, men de kan ikke forbyde os at undlade at indkræve penge. Desværre er den løsning vanskabt, så længe skattepolitik anses som blokpolitik

Emil Moselund Østergaard (R)
Borgerrepræsentant, Københavns Kommune

Checks og engangsbeløb løser intet

Helt præcist er pengelikviditeten i Københavns Kommune på intet mindre end 13,7 milliarder kroner. Penge som egentlig er planlagt til brug på en række projekter, men som København lige nu ikke må bruge på grund af anlægs- og serviceloftet.

Derfor vil Radikale Venstre til budgetforhandlingerne i starten af september arbejde for at kunne give nogle af pengene tilbage til københavnerne. Desværre er et sådan forslag tynget af fortidens politiske farvekoder i blokkene, og vi ved derfor godt, at det bliver en kamp.

Forslaget vil med stor sandsynlighed blive set som ideologipolitik, men faktisk bunder det i realiteten i pragmatisk realpolitik, fordi vi mener, at vi i stedet for at hjælpe med kortsigtede checks og engangsbeløb skal lade københavnerne beholde deres egne penge til eksempelvis de stigende varmeregninger.

Det giver mening for os, og det burde også give mening for Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF.

Skattelettelser er ikke "blå" politik

Vi har haft diskussionen før. Hvordan kan vi bruge pengene? Må vi bruge pengene? Og svaret har konstant været: “Nej, vi kan ikke bruge pengene på grund af anlægs- og serviceloft.”

Det loft støder Københavns Kommune hvert eneste år hovedet imod. Og det er derfor, at pengene bare ligger og bugner i Økonomiforvaltningens pengekasse. Vi kan hverken bruge dem til velfærd, sociale ydelser eller psykiatrien. Ej heller til renovering af veje eller nye skoler.

Folket kræver handling, men det kan vi ikke give dem. Derfor fortjener vælgerne, at vi tænker nyt. For hvad kommunen til gengæld godt kan er at sænke skatterne, sådan at flere borgere får deres egne penge mellem hænderne. 

Men desværre stopper den politiske samtale her. I hvert fald fra Socialdemokratiets, Enhedslistens og SF's side. For i deres øjne er "skattelettelser" per definition "blå politik" – og dermed et dårligt signal at sende til deres vælgere.