Reformkommission i kronik: Giv elever tre dage i skole og to i en virksomhed

Der er snarere brug for, at folkeskolen får tid og bedre muligheder for at støtte de børn, som har brug for ekstra støtte, hvad enten det handler om trivsel eller faglige udfordringer. Og der er brug for, at folkeskolen igen får bedre mulighed for og hjælp til at rumme alle elever. Både dem, der er gode til det boglige, og dem, der bedre kan lære, hvis der er en mere praktisk tilgang til læring.

Det er udfordringer, som folkeskolen ikke kan løfte, hvis ikke der både gives bedre rammer og ressourcer til elever med faglige og trivselsmæssige problemer. Og det er en opgave, som folkeskolen ikke kan løfte, hvis ikke både offentlige og private virksomheder spiller med og stiller sig til rådighed, når det gælder blandt andet erhvervspraktik, fritidsjob og muligheder for, at de mest skoletrætte elever i udskolingen får nye mere praktiske tilbud.

Det er et problem for de elever, som simpelthen bliver skoletrætte og ikke orker det meget teoretiske skoleskema i udskolingen, men måske meget hellere ville ud at prøve kræfter på en arbejdsplads

Nina Smith og Per B. Christensen
Hhv. formand og medlem, Reformkommissionen

Intensiv undervisning på småhold

I dag er der 13-14 procent af hver 9. klasse, som ikke består folkeskolens afgangseksamen. For de elever er adgangen til en ungdomsuddannelse svær, og mange ender i kategorien af de alt for mange unge uden ungdomsuddannelse og job som 25-årige.

Reformkommissionen har givet en række bud på, hvordan folkeskolen kan få bedre muligheder for at langt flere elever både for bedre trivsel og bedre faglige resultater, herunder at flere består folkeskolens afgangseksamen, så de har en direkte vej til ungdomsuddannelserne.

Noget handler om en tidlig indsats allerede i førskolealderen, hvor der er brug for at børn med sprogvanskeligheder tidligt og i endnu højere grad end i dag får stimuleret deres sprog i børnehaven. Noget handler om en meget tidligere og bedre indsats i PPR, som i dag oplever et stort pres og ofte lange ventetider på en udredning og dermed indsats for de børn, der mistrives. Og det handler om, at de skoler som har mange elever med faglige udfordringer (det hænger erfaringsmæssigt sammen med elevernes socioøkonomiske baggrund) har brug for en ekstra støtte, hvis de skal have samme chancer for at bestå folkeskolens afgangseksamen som andre elever.

Her er der brug for (mange) ekstra ressourcer til intensiv undervisning på småhold nogle gange i løbet af folkeskolen. Det kan godt lykkes. Erfaringer fra matematikforsøg viser, at man faktisk kan løfte de svageste elever rigtig meget, hvis de får mulighed for denne intensive undervisning i perioder af deres skoletid.

3 dage i skole, 2 dage i en virksomhed

Sidst men ikke mindst bør alle elever i folkeskolen møde en mere praktisk orienteret folkeskole.

I vores iver efter at få en meget stærk faglig folkeskole, måske specielt efter de nedslående resultater fra de internationale PISA-undersøgelser for et par årtier siden, er vi nok kommet til at gå for meget over i den meget boglige og teoretiske grøft. Eksempelvis er der i dag meget få praktiske fag i udskolingen, og 38 procent af de unge kommer aldrig i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.

Selve undervisningen er på mange måder blevet meget rettet efter et videre forløb i gymnasiet og derefter videre mod de videregående uddannelser. Det er både et problem i forhold til hvilke uddannelser, de unge efterfølgende har kendskab og lyst til, men det er også et problem for de mange elever, som har brug for at lære fagene, også de boglige fag, med en mere praktisk-orienteret pædagogik.

Det er et problem for de elever, som simpelthen bliver skoletrætte og ikke orker det meget teoretiske skoleskema i udskolingen, men måske meget hellere ville ud at prøve kræfter på en arbejdsplads.

For denne gruppe af elever bør der i alle kommuner være et tilbud om, at de elever, der har brug for det, kan komme i en såkaldt 3+2 ordning, hvor de 3 dage om ugen er i skole og 2 dage om ugen er på en virksomhed fra 7. klasse af. Eleverne skal selvfølgelig stadig have dansk og matematik, så de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.

Alle elever bør desuden i 8. og 9 klasse have mulighed for at komme i erhvervspraktik, og det skal ikke afhænge af om forældrene kan skaffe en praktikplads. Kommunerne skal samarbejde med de lokale arbejdsgivere om både at skaffe pladser til 3+2 elever og praktikpladser. 

I det hele taget skal kommunerne styrke deres samarbejde mellem folkeskoler, erhverv og erhvervsskoler gennem hele skoleforløbet.

Der er brug for flere og nye praktiske fag i udskolingen. Og der bør være karakterer i disse praktiske fag for at signalere, at de også er vigtige på eksamensbeviset

Nina Smith og Per B. Christensen
Hhv. formand og medlem, Reformkommissionen

Karakterer, læreplaner og nye fag

Der bør også kigges på selve undervisningen i alle fag. Det handler for det første om, at der er brug for flere og nye praktiske fag i udskolingen. Og der bør være karakterer i disse praktiske fag for at signalere, at de også er vigtige på eksamensbeviset.

For det andet – og mindst lige så vigtigt – bør der igen kigges på lærerplanerne, der sidst blev revideret i 2014, så der i alle fag er et større praksis- og anvendelsesorienteret fokus, end det er tilfældet i dag. Det er ikke en let øvelse, og det vil kræve, at lærerne i folkeskolen får bedre muligheder for efteruddannelse, og at der udvikles nye undervisningsmaterialer. Det vil tage tid!

Nye undervisningsformer forudsætter også dygtige lærere og pædagoger. Reformkommissionen bakker om den styrkelse af læreruddannelsen, som parterne rundt om læreruddannelsen er enedes om. Vi foreslår, at et tilsvarende fagligt løft og udviklingsarbejde gennemføres på pædagoguddannelsen.

Endelig foreslår vi, at uddannelsesforskningen styrkes i Danmark, så der eksempelvis forskes i, hvordan man fremmer en praksis- og anvendelsesorienteret undervisning. Det et er vigtigt at få justeret retningen for folkeskolen og komme tilbage midt på vejen i forhold til ikke at ryge i nogen grøfter i valget mellem en praktisk og boglig folkeskole. Der er brug for begge dele i folkeskolen.

Og måske allervigtigst er der brug for, at forandringer folkeskolen gennemføres i tæt dialog med sektoren, og at man giver sig tid til opgaven, hvis de skal lede til en reel forandring og succes.