Her er Reformkommissionens anbefalinger

Dagtilbud og folkeskole

• Samtlige børn på tre år skal sprogvurderes af kommunerne, så dem med særlige behov kan opsnappes og modtage den nødvendige sprogstimulering.
• Nationalt skal sprogvurderinger indberettes, så der kan udarbejdes et fælles inspirationsmateriale for, hvordan man bedst udvikler børns sprog i dagsinstitutionerne.
• Børne- og Undervisningsministeriet skal gennem vejledning af kommunerne understrege, at den enkelte kommune har ansvaret for, at alle relevante oplysninger om børn flyder frit mellem børnehave og skole. Der skal ligeledes fastlægges retningslinjer for denne informationsstrøm i hver enkelt kommune.
• Kommunerne skal i højere grad trække på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i en forebyggende og inkluderende indsats for de nul- til seksårige børn. Rådgivningen skal også mere aktivt vejlede lærere og pædagoger. 
• Regeringen bør undersøge muligheden for at etablere en ny uddannelse som dagtilbuds- og skolepsykolger. Uddannelsen skal være en overbygningsuddannelse for pædagoger og lærere, der med overbrygningen i højere grad kan indgå i de kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivninger. Den nye uddannelse vil give autorisation til at udforme 'pædagogisk-psykologisk vurdering' (PPV).
• Der bør foretages en mini-pædagogisk-psykologisk vurdering forud for den egentlige 'PPV', så børn med støtte kan få handlingsorienteret hjælp så tidligt som muligt. 
• Der skal være et større fokus på tæt samspil mellem de kommunale tilbud og regionernes børne- og ungdomsspsykiatri, der kan støtte udsatte unge.
• Kommunerne skal dele viden om de bedste indsatser og den bedste organisering af den Pædagogisk Psykologiske Rådgivning.
• Der skal afsættes en årlig budgetramme på 150 millioner kroner, som skal finansiere forbedringen af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvilket vil muliggøre to ekstra PPR-ansatte i samtlige kommuner.
• På alle klassetrin i folkeskolen skal der for dansk- og matematikelever med faglige udfordringer tilbydes små intensive undervisningsforløb. Lærerne, der skal stå for forløbene, tilbydes kompetenceudviklingsforløb.
• På folkeskoler med minimum 30 procent tosprogede elever skal eleverne i 1. klasse, der har en baggrund uden for EU, tilbydes undervisning i deres modersmål i små hold som supplement til den normale undervisning.
• For alle fag og klassetrin skal der udvikles nye og mere anvendelsesorienterede læreplaner. 
• En del af de praktiske timer i indskolingen og mellemtrinnet skal flyttes til udskolingen, så karakterer i disse fag optræder på afgangsbeviset.
• Kommunerne skal indføre én uges obligatorisk erhvervspraktik med pladsgaranti for alle unge i 8. eller 9. klasse i folkeskolen. 
• Der skal etableres en '3+2-ordning' fra 7. klasse og frem for de skoletrætte elever. Ordningen indebærer tre dages skolegang og to dages praktik hver uge i private eller offentlige virksomheder eller på privatskoler.
• Eleverne i ordningen skal kun til prøve i en reduceret fagrække i folkeskolens 'erhvervspraktiske afgangseksamen'.
• For at øge den sociale mobilitet skal alle kommuner i fordelingen af ressourcer til dagtilbud og skoler tage højde for de socioøkonomiske faktorer blandet eleverne på den enkelte institution.

Ungdomsuddannelser

• Der skal etableres en ny toårig praksisorienteret alment dannende ungdomsuddannelse under navnet 'hpx', Højere Praktisk Eksamen. Uddannelsen erstatter 10. klasse og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Hpx vil være det nye, praktiske alternativ til at gå i gymnasiet efter grundskolen.  
• Når den toårige hpx-udannelse er afsluttet skal det give et eksamensbevis og en hpx-hue, som man kender det fra stx, hhx og htx. 
• Hpx vil være naturligt rettet mod en erhvervsuddannelse, men den indrettes, så ingen uddannelsesmuligheder er udelukket med hpx-beviset i hånden. 
• Hf- og eux-fag skal desuden være valgfag på hpx-uddannelsen. En færdiggjort hf og eux vil give adgang til blandt andre professionsbacheloruddannelserne.
• 10. klasse skal flyttes ind i hpx-uddannelsen. Specialtilbud på 10. klassetrin er undtaget, mens efterskoler fremover skal kunne udbyde et ungdomsår efter 9. klasse blot uden at gå til eksamen.
• Det offentlige tilskud til efterskoleophold i 8. og 9. klasse øges, så egenbetalingen kan nedbringes. Det skal fungere som en gulerod, der får flere unge til at gå på efterskole tidligere.
• Det offentlige tilskud til efterskolernes ungdomsår skal i gennemsnit sænkes. Forældre med indkomstgrundlag over 370.000 kroner skal kompenseres mindre, mens forældre med et lavere indkomstgrundlag skal kompenseres mere, end de bliver i dag. 
• Det første halve år af den nuværende hf er ved valgfag inkluderet i den nye hpx-uddannelse. Det skal derfor være muligt for unge med en hpx at tage den toårige hf på halvandet år.
• Det faglige niveau på gymnasierne skal løftes og mulighederne herfor skal afklares.
• Grundforløbets anden del på fagligt 'beslægtede' erhvervsuddannelser skal samles i klynger af bredere grundforløb, så eleverne nemmere kan få en læreplads.
• Alle voksne skal have adgang til det introducerende grundforløb GF+. Indholdets forløb skal justeres parallelt med lempede adgangskrav. 
• Arbejdsmarkedets parter skal drøfte, om der er behov for større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af længden af både grundforløbets anden del og hoveforløbet. Arbejdsmarkedsparterne skal også løbende drøfte, om der er balance i optaget på de enkelte erhvervsuddannelser og antal lærepladser på brancherne. 
• Alle unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, skal have ret til at komme på 'Forbedrende Grunduddannelse'. Her får de unge muligheden for at forbedre deres eksamensresultater, så de kan kvalificere sig til en ungdomsuddannelse. Unge under 18 år, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, skal have en lignende ordning.
• Der skal foretages et institutionspolitisk eftersyn, der kan understøtte et robust institutionslandskab i tider med lavt elevoptag.
• Lærere på Forbedrende Grunduddannelse, 'FGU', skal tilbydes et særskilt efteruddannelsesprogram. 
• Studerende, som i mindst én måned har modtaget SU-handicaptillæg skal tildeles 24 ekstra SU-klip til
  deres globale SU-ramme og 12 ekstra SU-klip til til den igangværende uddannelse.
• Der skal afsættes midler til understøttelsen af de treårige hf-forløb for funktionsnedsatte unge.
• Arbejdet med at udvikle en implementeringsmodel og det konkrete indhold i hpx-uddannelsen skal være forankret i et ekspertudvalg. 
• Indholdet i hpx-uddannelsen skal evalueres efter fem år.

Kvalitet i alle uddannelser og dagtilbud

• Der skal etableres to nye uddannelsesfakulteter med fokus på praksisnær uddannelsesforskning og pædagogisk forskning.
• Der skal udvikles klyngemodeller for samarbejdet mellem forskere, professionsuddannelserne og praksis i uddannelsessektoren og i dagtilbuddene. 
• Den pædagogiske uddannelse skal styrkes med højere faglighed og bred praksisrelation i hele uddannelsen.
• Arbejdsmarkedets parter bør oprette introforløb for de helt nyuddannede fagprofessionelle på det pædagogiske og sociale områder.
• Merituddannelserne på det pædagogiske område skal styrkes, og 'Teach First'-tilbud skal bredes ud til en større del af landet.
• Der skal foretages en undersøgelse af praksis for merit for studerende med henblik på at forbedre muligheden for merit ved beståede eksaminer på et andet studie. Et eventuelt merittilskud skal også overvejes.
• Undervisere og vejledere på ungdomsuddannelserne skal vejlede mere i professionsbachelor- og erhvervs akademiuddannelserne for at udbrede viden herom. 
• Der skal indføres et krav om, at der i alle gymnasiebestyrelser skal sidde repræsentanter med en baggrund fra universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. 
• Professionshøjskolerne skal gøre det nemmere at læse til socialrådgiver på deltid med en ny 'spor-skiftemodel' og en mere udbredt deltidsmodel. 
• Arbejdsmarkedsparterne og institutionerne skal samarbejde om etableringen af specialiststillinger og efteruddannelser på det pædagogiske område.
• Der skal nedsættes ekspertgrupper, sm skal styrke videngrundlaget og afdække kompetencebehov og uddannelsestilbud inden for fagprofessionelles opgaveløsning i den pædagogiske samt sociale indsats.
• Arbejdsmarkedets parter skal oprette en kompetencefond, der kan bidrage til løbende professionsudvikling for lærere. 
• Samarbejdet mellem erhvervsskoler og udbydere af erhvervsakademiuddannelser skal styrkes med flere midler. 
• Der gennemføres et institutionseftersyn af erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes geografiske udbud af erhvervsakademi- og akademiuddannelser.
• Der skal være enklere optagelsesregler for faglærte på erhversakademiuddannelserne. 

Dyk selv ned i Reformkommissionens rapport her.