Regeringen vil tælle private midler med i klimahjælpen til ulande

Danmark har været med til at mobilisere store summer privat kapital til den grønne omstilling i udviklingslandene. Men skal den slags tælle med som det officielle danske bidrag til klimafinansiering til udviklingslandene?

Det mener den danske regering, der under forhandlingerne ved klimatopmødet i Katowice ønsker, at private midler skal inkluderes i landenes forpligtelse til udviklingslandene.

"Præcis hvordan det skal gøres, er noget af det, der skal drøftes. Men vi er positive over for at tælle private kilder med i opgørelsen af klimafinansieringen," siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

"Regelbog" skal på plads
Debatten om, hvad der kan tælle med i klimafinansiering til verdens fattigste lande, er et af de store temaer på klimatopmødet i Katowice, der mandag gik ind i den afgørende uge to.

Præcis hvordan det skal gøres er noget af det, der skal drøftes. Men vi er positive over for at tælle private kilder med i opgørelsen af klimafinansieringen.

Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister

Forarbejdet fra embedsværket til en aftale om "regelbogen" til Paris-klimaaftalen skulle nu helst være så fremskredet, så politikerne fra alle verdens kroge senere på ugen kan stemple ind til en aftale og klimafest.

Indtil videre er der dog ikke udsigt til megen fest, fortæller klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, som er i Katowice og følger forhandlingerne.

Det må ikke blive kreative måder, som man kan bruge til ikke at gøre ret meget.

Mattias Söderberg
Klimarådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

"Desværre står det skidt til, for landene er stadig langt fra hinanden," siger Mattias Söderberg.

Frygter talgymnastik
Han fortæller, at helt overordnet så ønsker de rige lande mest mulig fleksibilitet i deres forpligtelser til ulandene. Kravet om at rejse 100 milliarder dollars i 2020 til klimabistand står de ved, men kan man tælle private midler, lån, garantier og kreditter med, så gør det af gode grunde opgaven nemmere.

Ngo'er og de fattige lande frygter, de rige lande bruger kravet om fleksibilitet til at springe over, hvor gærdet er lavest.

"Det må ikke blive kreative måder, som man kan bruge til ikke at gøre ret meget," siger Mattias Söderberg.

Fredag er efter planen sidste dag på årets COP24-klimatopmøde i Katowice.

Læs hele historien på Altinget: energi og klima. Her kan du læse om, hvilke instrumenter de rige lande ønsker at få med i aftalen, og hvorfor ngo'er og udviklingslande er kritiske.