Debat

Retten til Liv: Ja, menneskers rettigheder gælder også for de ufødte

Fødte menneskers lige rettigheder er forankret i noget basalt og absolut, der også inkluderer det ufødte menneske. Vi må derfor anerkende de ufødtes lige rettigheder og krav på beskyttelse, skriver Kerstin Hoffmann.

Hvis det menneske, der vokser i kvinden, ikke har en selvstændig identitet, giver det god mening, at lade kvinden selv bestemme, hvad der skal ske med dette 'vævsprodukt'.
Man kan godt kalde det at give kvinden 'autonomi', men det vil i så fald ikke adskille sig fra den autonomi, den enkelte af os har i forhold til at vælge at bruge prævention, skriver Kerstin Hoffmann.
Hvis det menneske, der vokser i kvinden, ikke har en selvstændig identitet, giver det god mening, at lade kvinden selv bestemme, hvad der skal ske med dette 'vævsprodukt'. Man kan godt kalde det at give kvinden 'autonomi', men det vil i så fald ikke adskille sig fra den autonomi, den enkelte af os har i forhold til at vælge at bruge prævention, skriver Kerstin Hoffmann.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når man tager udgangspunkt i en præmis om, at et menneske først har krav på samfundets beskyttelse, hvis det kan overleve uden for livmoderen, ja, så er det svært at finde faglige begrundelser for en abortgrænse før 22. uge.

Det argumenterer 12 gynækologer overbevisende for 10. januar her på platformen.

Læs også

Hvis det menneske, der vokser i kvinden, ikke har en selvstændig identitet, giver det god mening, at lade kvinden selv bestemme, hvad der skal ske med dette 'vævsprodukt'.

Man kan godt kalde det at give kvinden 'autonomi', men det vil i så fald ikke adskille sig fra den autonomi, den enkelte af os har i forhold til at vælge at bruge prævention.

Selvfølgelig er der forskel på det tidlige foster og det fuldt udviklede menneske, men ingen af disse forskelle kan bruges til at ekskludere det tidlige foster fra den menneskelige familie

Kerstin Hoffmann
Kommunikationssekretær i Retten til Liv

Spørgsmålet er bare, om denne præmis er sand? Har vi som samfund ikke noget ansvar for det menneske, der ikke kan overleve uden for livmoderen?

Alle mennesker er lige

Hvornår et menneske har krav på et samfunds beskytte, er ikke et fagligt spørgsmål. Det er et etisk spørgsmål. Og det er afgørende for den måde, vi ønsker at være samfund på. Historisk har mange skræmmende modeller været i brug. Hvilken model ønsker vi?

Jeg vil gerne her argumentere for, at det, der gør os mennesker ligeværdige, ikke har med erhvervede kvaliteter at gøre – som for eksempel det at have veludviklede lunger, der gør os i stand til at trække vejret selv.

En af de mest basale værdier, vi deler i det danske samfund, er tanken om, at alle mennesker er lige og har samme ret til beskyttelse i kraft af vores menneskelige identitet og natur. Dette gælder den hjemløse eller handicappede i samme grad som statsministeren.

Vi er ligeberettigede ved at være en del af "den menneskelige familie" (Menneskerettighedserklæringens formulering i præamblen). Vi har værdi alene ved at være til.

Læs også

Selvfølgelig er der forskel på det tidlige foster og det fuldt udviklede menneske, men ingen af disse forskelle kan bruges til at ekskludere det tidlige foster fra den menneskelige familie, uden at visse fødte mennesker dermed også må ekskluderes.

Spædbarnet er værdifuldt

Et eksempel: Mange argumenterer for, at et foster, der endnu ikke har en veludviklet hjerne, ikke kan betegnes som et menneske, da vi forbinder den menneskelige hjerne med selvbevidsthed, intelligens, logisk sans og moralsk bevidsthed.

At knytte et menneskes værdighed til dets evne til at kunne overleve trods sårbarhed er ikke et krav, vi normalt stiller i det danske samfund

Kerstin Hoffmann
Kommunikationssekretær i Retten til Liv

Alt dette anføres som kvaliteter, der definerer os som mennesker og adskiller os fra dyrene. Det er altså ikke selve hjernen, der er vigtig, men de egenskaber, der følger med den.

Men hvad så med den nyfødte? Et spædbarn har en hjerne, men denne har endnu ikke nået sit fulde potentiale. Mange dyr besidder mere intelligens og selvbevidsthed end et spædbarn, så hvorfor er spædbarnet mere værdifuldt end for eksempel en hund eller en elefant?

Spædbarnet er værdifuldt, fordi det tilhører den menneskelige familie og har et potentiale, som hunden og elefanten ikke har. Selv hvis barnet aldrig realiserer sit fulde potentiale, hvis barnet for eksempel får en hjerneskade, så vil barnet altid beholde sin værdi på grund af dette potentiale.

Ligesom spædbarnet og den hjerneskadede gør det tidlige foster, der endnu ikke har udviklet sin hjerne, ikke brug af sit potentiale. Men som spædbarnet og den hjerneskadede er han/hun ikke desto mindre et fuldgyldigt medlem af den menneskelige familie.

Ufødtes lige rettigheder

Det samme gælder kravet om levedygtighed. At knytte et menneskes værdighed til dets evne til at kunne overleve trods sårbarhed er ikke et krav, vi normalt stiller i det danske samfund.

Fødte menneskers lige rettigheder er forankret i noget basalt og absolut, der også inkluderer det ufødte menneske

Kerstin Hoffmann
Kommunikationssekretær i Retten til Liv

Evnen til at overleve er for alle sårbare mennesker helt afhængig af den hjælp, man får stillet til rådighed. Et foster, der fødes for tidligt, er således helt prisgivet den føtal-medicinske teknologi og dennes begrænsninger. Men hvordan kan noget så basalt som menneskerettigheder afhænge af vores teknologiske kunnen?

Alle forskelle på fostre og fødte mennesker falder ind under variable kategorier som for eksempel størrelse, udviklingsgrad og afhængighed af andre mennesker eller tilgængelig medicinsk teknologi.

Ingen af disse variable kategorier kan være afgørende for, hvor værdifuldt det fødte menneske er, så hvordan kan det være afgørende for den ufødte?

Fødte menneskers lige rettigheder er forankret i noget basalt og absolut, der også inkluderer det ufødte menneske. Vi må derfor anerkende de ufødtes lige rettigheder og krav på beskyttelse.

Det er dette basale værdifællesskab, vi er nødt til at forholde os til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00