S-formand: Grænsekontrol skal ikke være op til EU

S-formand Mette Frederiksen vil have mere plads til nationalstaterne i EU, fremgår det af et stort interview med Altinget om Socialdemokratiets politiske linje.

Her slår hun blandt andet ned på det grænseløse Schengen-samarbejde, der skaber et område uden paskontrol mellem 26 europæiske lande, herunder Danmark.

Ifølge S-formanden bør det i langt højere grad være op til landene selv, om de vil genindføre kontroller på Schengen-områdets indre linjer, sådan som Danmark og en håndfuld andre lande har gjort de seneste år.

”Når vi i Danmark siger, at der er behov for grænsekontrol, så synes jeg slet ikke, vi skal have en diskussion med Kommissionen om det. Så skal vi have lov til selv at træffe den beslutning," siger hun.

Skal høre mere på landene
Som EU-reglernes vogter skal EU-Kommissionen sørge for, at landene retter sig efter Schengen-samarbejdets spilleregler, der dikterer, at intern grænsekontrol kun kan indføres i særtilfælde, midlertidigt og som en sidste udvej for at imødegå trusler.

I Mette Frederiksens optik lægger Kommissionen dog et utidigt pres på landene for at få ophævet de interne grænsekontroller, som seks Schengen-medlemmer opretholder på tredje år i kølvandet på 2015's store flygtningetilstrømning og på grund af truslen om terrorangreb.

"De skal høre efter, hvad landene siger. Når en række lande siger, vi vil have grænsekontrol – både på grund af flygtningesituationen, og fordi vi vil have mere styr på den grænseoverskridende kriminalitet – så kan det simpelthen ikke nytte noget, at vi har en Kommission, som bliver ved med at bevæge sig i et teoretisk rum omkring en Schengen-aftale. Så må man lytte efter, for det er os, der er tættest på vores egen befolkning og de nationale problemer,” siger hun.

Bund under selskabsskatten
I stedet ønsker hun sig et EU, der fokuserer mere på det, hun beskriver som ”de allerstørste europæiske udfordringer”.

”Det er at få sikret Europas ydre grænse, så vi ved, hvem der kommer til Europa. Og så er det at stoppe den nedadgående konkurrence på skat, hvor først det ene land sætter skatten ned, og så følger det næste efter. For eksempel skal vi have vedtaget en bund under selskabsskatten, så vi ikke kan konkurrere med hinanden. For det vil betyde, at vi i sidste ende ikke kan opretholde vores eget velfærdssamfund," siger S-formanden.