S: Regeringen skal lægge arm med EU om landbrugspakken

Af Simon Kollerup (S)
Miljø- og fødevareordfører

Danmark har brug for en ny, innovativ og balanceret landbrugspolitik.

Den skal gå på to ben og sikre, at vi skaber vækst og arbejdspladser samtidig med, at vi ikke skal gå på kompromis med beskyttelsen af vores miljø og natur. Vi skal fra politisk side sikre stabilitet og forudsigelighed, og det kan vi kun ved at indgå brede og stabile aftaler, der hviler på et solidt fagligt grundlag, hvor der både er plads til vækst i erhvervet og miljøbeskyttelse.

Mere af det samme
Det er i virkeligheden i det lys, den seneste tids debat om regeringens fødevare- og landbrugspakke skal ses. Fødevare- og landbrugspakken markerer simpelthen ikke en ny kurs for dansk landbrug, og den er hverken fremsynet eller innovativ. Det er mere af det samme, og det betyder mere af det, der har ledt landbruget ud i en økonomisk krise, hvor landbruget undervejs har sat sit gode ry og rygte på spil.

Vi har med en aftale at gøre, der er vedtaget på det smallest tænkelige parlamentariske grundlag, ét mandats flertal, som samtidig er så stopfyldt af forbehold og usikkerheder, at den allerede nu tegner til at bringe os på kant med de EU-direktiver, der har til formål at sikre, at der også er natur og rent drikkevand til de kommende generationer.

Samlet set betyder det, at erhvervet ikke får de stabile rammevilkår, der er behov for, mens der bliver udskrevet en miljøregning. Det er kort fortalt ikke et stykke politisk håndværk, som jeg kan stå inde for. 

Dykker man yderligere ned i det juridiske, bliver det tydeligt, at regeringen reelt set ikke aner, om landbrugspakken holder for en nærmere gennemgang, og det kan betyde, at EU skrider ind.

Simon Kollerup (S)
Miljø- og fødevareordfører

Landdistriktprogrammet kan gå tabt 
Den efterhånden berømte baseline-effekt er det element af pakken, hvor regeringens fifleri og vildledning mest alvorligt er kommet frem. Dykker man yderligere ned i det juridiske, bliver det tydeligt, at regeringen reelt set ikke aner, om landbrugspakken holder for en nærmere gennemgang, og det kan betyde, at EU skrider ind.

I værste fald kan det koste os landdistriktsprogrammet på 1,3 milliarder kroner til landmænd og landdistrikter – det har vi simpelthen ikke råd til at spille hasard med. Selv samme landdistriktsprogram, skal finansiere de frivillige virkemidler som eksempelvis vådområder, der skal betale miljøudskrivningen, og hvad har regeringen egentlig tænkt sig, hvis finansieringsgrundlaget for de tiltag pludselig er væk? Værre endnu, hvad med de landmænd, der er afhængige af programmet? Svaret svæver i vinden, og det er ikke godt nok.

Socialdemokraterne var villige til at strække sig langt for at give erhvervet den brede aftale, som vi ønskede os sammen med dem. Vi ønsker at skabe produktionsarbejdspladser og skabe vækst i de dele af Danmark, som er afhængige af, at vi har en kraftfuld fødevaresektor. Dele af landet, som jeg som thybo kender utroligt godt selv. Derfor var det enormt ærgerligt, at regeringen ikke brugte mere energi på at forhandle sådan, at vi kunne have skabt en bred aftale på et ordentligt grundlag.

Regeringen gør det hele bagvendt 
Det er væsentligt for mig at understrege, at Socialdemokraterne selv har foreslået den målrettede regering, som er et fremtids-element i landbrugspakken. Det kommer først om tre år. Det er med netop det instrument, vi burde komme den undergødskning, som vi anerkender dele af landbruget har måtte trækkes med, til livs. Nu gør regeringen det hele bagvendt. Man starter med en massiv gødningsforøgelse, og om to-tre år starter reprisen på Grøn Vækst, hvor mange landmænd kan få frataget de milde gødnings-gaver, som de netop har fået.

Det er i mine øjne kortsigtet, at Venstre fravalgte den brede aftale og valgte det smalleste forlig. Undskyld udtrykket, men det kan blive som at tisse i bukserne på en kold dag, og sagen er jo også, at tre år med mere gødning, ikke vil redde landbruget.

Nu går vi i stedet en usikker tid i møde, hvor regeringen skal lægge arm med EU-Kommissionen igen og igen. Det er unødvendigt og uambitiøst, at vi både gambler med vores miljø og drikkevand. Det skaber ikke den kontinuitet og stabilitet, landbruget har brug for. Der er brug for en mere balanceret og langtidsholdbar politik.