Søren Hove forudser comeback for inflationen: Ophedet debat kan komme til Danmark

I nyere økonomisk historie har de fleste vestlige lande fra tid til anden døjet med ubelejligt høje prisstigningstakter, af økonomer kaldet inflation.

Centralbankerne i Europa og USA har af samme årsag knyttet en stor del af deres troværdighed op på selve det at sikre en stabilt lav inflation. Det seneste årti har situationen dog forholdt sig omvendt, idet inflationen snarere har været for lav.

Nu tyder noget på, at inflationen kan få et comeback, når pandemien slipper sit greb om de vestlige landes økonomier. Det kan betyde højere renter, som kan gøre ondt på forgældede stater og boligejere.

Læsere med en hukommelse, som rækker tilbage til 1970'erne og 1980'erne, vil kunne huske en tid med tocifrede inflationsrater.

Det kunne være ganske belejligt, hvis man havde købt et hus og kunne se værdien af sin gæld udhulet på få år. Men høj inflation er som regel lig med ustabil inflation, som gør det svært og usikkert at planlægge alt fra løn og indkøbsaftaler til lån og afdragsvilkår.

Blandt andet derfor er det omkostningsfyldt for samfundet som sådan. På den baggrund fik centralbankerne til opgave at tæmme inflationen, blandt andet gennem eksplicitte målsætninger om en given årlig inflationstakt på typisk to procent.

Endnu er det for tidligt at afgøre, hvem der får ret

Søren Hove Ravn
Kommentarskribent

Det gik glimrende fra midten af 1980'erne og frem til finanskrisen i 2008.

Men siden da har inflationen i både Europa og USA været lavere end de ønskede to procent. Det har udfordret centralbankerne, men nu er der måske udsigt til, at de får hjælp udefra i deres forsøg på at opfylde deres inflationsmålsætninger.

På kort sigt foregår der for tiden en ophedet debat i USA om, hvorvidt præsident Joe Bidens finanspolitiske hjælpepakker risikerer at føre til en overophedning af økonomien og dermed til inflation.

Kendte økonomer som Olivier Blanchard og Larry Summers har på den ene side hævdet, at hjælpepakkerne simpelthen er større end det hul, som pandemien har slået i amerikansk økonomi.

Over for dem har både Bidens stab og uafhængige økonomer fremført, at det er bedre at gøre for meget end for lidt i den nuværende situation. Lignende debatter kan forventes i Danmark og resten af Europa, i takt med at også de europæiske lande får vaccineret deres befolkninger.

Endnu er det for tidligt at afgøre, hvem der får ret.

Men faktum er, at de finansielle markeders forventning til inflationen i USA over de næste fem år er steget fra omkring 1,5 procent, da Biden blev valgt, til omkring 2,5 procent i april 2021. Andre forventer, at højere inflation vil komme for at blive.

I en ny bog argumenterer økonomerne Charles Goodhart og Manoj Pradhan for, at flere langsigtede tendenser vil føre højere inflation med sig. For det første vil coronakrisen sandsynligvis få mange virksomheder til at forkorte de forsyningskæder, som viste sig sårbare, da pandemien ramte.

Hvis flere vestlige virksomheder flytter dele af produktionen hjem fra Kina og andre lavtlønslande, så kan det føre til højere omkostninger og dermed stigende priser.

For det andet peger Goodhart og Pradhan på, at Kina i de kommende år vil blive ramt af de samme demografiske udfordringer, som vi kender i Vesten: Flere ældre og færre erhvervsaktive.

Det betyder, at Kinas rolle som hele verdens billige og evigt voksende produktionshal kan blive udfordret med stigende produktionsomkostninger til følge.

Ingen forventer en tilbagevenden til 1970'ernes tocifrede inflationsrater, og i den nuværende situation kan moderat højere inflation i sig selv være udmærket. Men hvis inflationen begynder at stige, så vil centralbankerne utvivlsomt sætte renterne op. Denne forventning har allerede så småt vist sig på de finansielle markeder.

Lige præcis den del af ligningen kan vise sig ganske ubelejlig i en situation, hvor både husholdninger og regeringer har øget deres gældsætning under coronakrisen.