Sosu-skoler: Institutionslederne er de eneste, der ikke har fået øjnene op for pædagogiske assistenter

I år fylder den pædagogiske assistentuddannelse 25 år. Det er selvfølgelig en ung model i forhold den 137 år gamle pædagoguddannelse, men det er på tide, at vi som samfund inddrager den, når vi taler om udfordringer og løsninger på det pædagogiske område.    

Ikke mange uden for sektoren kender til uddannelsen – og mange inden for sektoren har holdninger til den. Faktum er, at den pædagogiske assistentuddannelse ikke længere er ung, uprøvet og fyldt med børnesygdomme. Den er en faglig stærk uddannelse af høj kvalitet og med nyudklækkede assistenter, der er rustede til det arbejdsmarked, de befinder sig på.

Det viser en evaluering, der kom fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tidligere på måneden.  

Tværfaglighed skaber bedre arbejdspladser

Evalueringen roser uddannelsen, hvor fagligheden er høj, og både assistenter og deres kolleger er glade for det, de bibringer arbejdspladsen. Oveni ser de kommunale forvaltningschefer et stort potentiale i den nye generation af pædagogiske uddannede og betragter dem som et velkvalificeret bidrag til blandt andet at nå minimumsnormeringerne.

Al erfaring og forskning viser, at diversitet og tværfaglighed skaber en bedre arbejdsplads. På det pædagogiske område er der behov for forskellige kompetencer, der kan supplere hinanden – ikke erstatte hinanden. Præcis som social- og sundhedsassistenten, sygeplejersken, fysioterapeuten og lægen supplerer og understøtter hinandens fagligheder på sundhedsområdet.

I institutionen eller på bostedet bidrager den pædagogiske assistent med en ny og kvalificeret faglighed. Som assistent udarbejder du ikke pædagogiske lærerplaner, men hjælper med praktisk at implementere dem og understøtte barnets eller borgerens udvikling gennem leg eller aktiviteter.

Evalueringen viser dog, at der er et massivt behov for at informere om, hvad uddannelserne kan. For mens langt størstedelen af assistenter, kolleger og forvaltningschefer er glade for det "nye" faglige bidrag, halter det blandt institutionsledere. 

Faktum er, at den pædagogiske assistentuddannelse ikke længere er ung, uprøvet og fyldt med børnesygdomme

Per B. Christensen
Formand, Danske Sosu-skoler

Kun halvdelen mener, at assistenterne har de faglige kompetencer, der er relevante for den institution, de leder. Og en stor del af institutionslederne, der ikke mener, at pædagogiske assistenters faglighed er høj nok, har aldrig haft én ansat og foretrækker pædagoger - som dem selv.

Lederne skal kende assistenterne  

Der er en klar mislyd mellem institutionsledernes opfattelse, og det eleverne og kollegerne siger.

Institutionsledere skal kende assistenternes arbejde bedre. Det kræver et oplysningsarbejde målrettet institutionsledere i kommunerne og regionerne, som SOSU-skolerne gerne bistår med. Tidligere så vi, at sygeplejerskerne var utrygge ved, at social- og sundhedsassistenten trådte ind på deres fagområde.

Der er en klar mislyd mellem institutionsledernes opfattelse, og det eleverne og kollegerne siger

Per B. Christensen
Formand, Danske Sosu-skoler

I dag er de fleste glade for kollegerne og tværfagligheden på sygehusgangene. Det samme, tror jeg, vil ske på det pædagogiske område, men det kræver oplysning og erfaring.

Den pædagogiske assistent er en vigtig spiller på banen. Ikke kun, når det gælder arbejdsmarkedet. Vi ser, at mange assistenter læser videre og klarer sig godt på pædagoguddannelsen, der i den grad mangler ansøgere. På den måde er det også godt for pædagoguddannelsen med flere pædagogiske assistenter, hvor sosu-skoler lige nu afviser 1200 elever i døren.

Vi står overfor en kæmpe rekrutteringskrise til den sociale og almenpædagogiske sektor i de kommende år. Der er brug for, at alle med hver deres faglige kompetencer bidrager til den pædagogiske udvikling. Ellers kommer vi ikke i mål.