Tarek Hussein: Hvad er forskellen på Inger Støjberg og gemene kriminelle?

Inger Støjberg er om nogen blevet et synonym på en hård og kontant linje over for særligt kriminelle indvandrere og flygtninge. Deres kriminalitet symboliserer ifølge Støjberg alt det modsatte af danske værdier, og deres manglende villighed til at integrere sig diskvalificerer dem fra nogensinde at blive danskere.

Deres kriminalitet er ødelæggende for vores fælles samfund og en hån over for enhver dansker – uanset hudfarve – som hver dag står op, tager på arbejde og betaler sin skat. Det kan ingen være uenig i. På det punkt deler jeg Støjbergs foragt for enhver, som bryder loven, selvom man ofte kan få det indtryk, at Støjbergs forargelse er begrænset til kriminalitet begået af danskere med anden etnisk baggrund. Men lad det ligge for et øjeblik.

Når de fleste danskere hører om "kriminalitet" eller "brud på loven" forbinder de det for det meste med en klassisk opfattelse af kriminalitet i form af vold, tyveri, voldtægt og andre former for socialt afvigende adfærd eller overtrædelse af straffeloven. Det er af samme årsag svært for mange at kapere andre former for kriminalitet, som ikke nødvendigvis indebærer legemsbeskadigelse eller en traditionel opfattelse af lovovertrædelse.

Inger Støjberg har i sine snart fire år som udlændinge- og integrationsminister været indblandet i så mange skandaler, at det er noget nær umuligt at holde styr på – og her taler jeg ikke om billeder af lagkager og fejringer af andre menneskers ulykke.

Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, kunne ikke i deres vildeste fantasi drømme om at vælte en minister, som har brudt loven, hvis der er tale om sager, hvor den ulovlige praksis er gået ud over folk med brun hudfarve.

Tarek Hussein

I 2017 valgte Støjbergs ministerium at fløjte højt og helligt på en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, som opstillede en række betingelser for at give afslag på humanitær opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge – den såkaldte Paposhvili-dom. En alvorlig sag, skulle man tro, men tre samråd senere var konsekvenserne til at overse.

Samme år blev Støjberg på ny involveret i en om muligt endnu større skandale i sagen om adskillelse af asylpar, som fortsat ruller for fuld udblæsning. Dag for dag dukker nye oplysninger og e-mails op, som Støjbergs ministerium belejligt har overset. Folketingets Ombudsmand har allerede konkluderet, at adskillelsen var klart ulovligt, og et af parrene har senest fået tilkendt en erstatning ved domstolene.

Inger Støjbergs opførsel er en direkte trussel imod vores demokrati og samtidig udtryk for en ufattelig disrespekt over for det danske folkestyre.

Tarek Hussein

Nu skulle man tro, at det for alvor begyndte at brænde under Støjbergs ministertaburet, men ak nej. Endnu en gang er konsekvenserne til at overse på trods af fire samråd i Folketinget og en kras kritik fra Ombudsmanden.

Det er blot to af de mest alvorlige eksempler på klare overtrædelser af lovgivningen, og hvor der ikke er nogen tvivl, hvis man spørger landets førende juridiske eksperter, herunder Folketingets Ombudsmand. Støjberg og hendes ministerium har i adskillige tilfælde administreret ulovligt, tilbageholdt oplysninger og vildledt Folketinget med forkerte svar. Det beklikker ikke engang Støjberg selv.

Så hvad er forskellen på Inger Støjberg og de selvsamme kriminelle, som hun foragter så højt? Svaret er simpelt: De kriminelle har ikke et parlamentarisk flertal, som holder hånden over dem og giver dem immunitet imod at blive retsforfulgt for deres overtrædelser af lovgivningen.

Vi har i Danmark en ministeransvarslov, som netop skal fungere som et værn imod en sådan opførsel. Men loven er ikke det papir værd, som den er skrevet på, da det kræver et flertal i Folketinget at stille en minister til ansvar for vedkommendes gerninger i embedet.

Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, kunne ikke i deres vildeste fantasi drømme om at vælte en minister, som har brudt loven, hvis der er tale om sager, hvor den ulovlige praksis er gået ud over folk med brun hudfarve.

Så hellere fyre ministre for ulovlig administration af fiskekvoter og andet godt fra havet. Man kunne have håbet, at klassisk borgerlige dyder som ordentlighed og respekt for loven kunne få Venstres bagland til at fare i flint, men i disse udlændingepolitiske tider er det desværre at sætte forventningerne for højt.

Der hersker ofte en udbredt forargelse over, at vi straffer eksempelvis økonomisk kriminalitet lige så hårdt – og ofte hårdere – end drabsforsøg, voldtægt etc. Uden på nogen måder at forklejne disse kriminalitetsformer er det udtryk for, at for eksempel økonomisk kriminalitet og bedrageri straffes hårdere, da det er en trussel imod tilliden til de selvsamme institutioner, som vores folkestyre er bygget på.

Det er i lyset heraf, at Støjbergs alvorlige brud på loven i mine øjne er langt alvorligere end de gemene kriminelle, som selvfølgelig skal fordømmes og retsforfølges ind i helvede. Men Inger Støjbergs opførsel er en direkte trussel imod vores demokrati og samtidig udtryk for en ufattelig disrespekt over for det danske folkestyre.

Inger Støjberg burde derfor om nogen sendes på et demokratikursus, hvor hun indføres i demokratiets spilleregler, respekten for folkestyret og vigtigheden af at tale sandt. Det er utroligt, at Støjberg skal modtage demokratiråd fra en dansk muslim, men det kan ikke være anderledes, da min respekt, loyalitet og hengivenhed til Grundloven og rigets love ikke tillader mig at tie.

-----------------

Tarek Ziad Hussein (født 1992) er jurist, forfatter og debattør og har igennem en årrække været en stærk stemme i debatten om danske muslimers plads i det danske samfund. Han har derudover en lang fortid i foreningslivet og er aktiv i en række internationale fora for unge entreprenører.