Debat

Tidligere MF'er: Kandidattests svækker demokratiet

Kandidattests gør ikke demokratiet større, som Altingets Jakob Nielsen slår til lyd for. Den måde, vælgerne bruger dem på, og udformningen af testenes spørgsmål betyder, at testene ikke styrker demokratiet, men derimod rummer kimen til at svække det, skriver Thorstein Theilgaard.

Når medierne prioriterer valgtestene valg efter valg, handler det ikke om demokratiet, men trafik på hjemmesiderne og dermed den økonomiske bundlinje, skriver Thorstein Theilgaard.
Når medierne prioriterer valgtestene valg efter valg, handler det ikke om demokratiet, men trafik på hjemmesiderne og dermed den økonomiske bundlinje, skriver Thorstein Theilgaard.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Thorstein Theilgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nej, Jakob Nielsen. Så enkelt kan det siges. Kandidattests gør ikke demokratiet større, sådan som du slår til lyd for i Altinget, testene risikerer derimod at svække demokratiet, hvis vi skal blive i den terminologi.

I det bedste af alle verdener virker testene måske vejledende for vælgerne, men ude i den virkelige verden er der en betydelig risiko for, at testene faktisk i stedet er vildledende.

Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, fremhæver i sit indlæg særligt to grunde til, at Altingets kandidattest er et gode for demokratiet.

For det første giver testen mulighed for at lære kandidaterne nærmere at kende, og for det andet stiller det kandidaterne mere lige i form af, at den nye og mere ukendte kandidat optræder på lige fod med den kendte borgmester.

En gave til demokratiet eller ej

Der er uden tvivl noget rigtigt i forhold til begge påstande, om end en mere kritisk indstillet sjæl end mig nok ville indvende, at hvis Altingets væsentligstes mission er at sikre, at vælgerne har mulighed for at lære kandidaterne bedre at kende, ja, så behøver Altinget vel egentlig ikke selve testdelen?

Uanset hvor stor umage, man som medie gør sig i forhold til at udforme spørgsmålene objektivt, så er det en nærmest umulig opgave.

Thorstein Theilgaard
public affairs-chef, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)

Så kunne I vel nøjes med en præsentation af kandidaternes holdninger i en kandidatdatabase?

Men pointen er, at hvis vi skal diskutere, hvorvidt testene er en gave eller ej til demokratiet, så er det nogle helt andre og mere principielle spørgsmål, vi skal sætte fokus på og diskutere.

Så skal vi først og fremmest diskutere, hvordan testene bruges, og hvordan blandt andet medierne udvælger og sammensætter spørgsmålene.

En fjerdedel bruger test til at afgøre deres stemme

I Danmark oplever vi, at flere og flere vælgere er i tvivl om, hvor de skal sætte krydset. Ifølge den store analyse af folketingsvalget i 2019 tog mere end 60 procent først taget stilling i løbet af valgkampen, hvilket var en historisk høj andel.

Derfor er det om muligt endnu mere relevant at indgå i en seriøs diskussion om, hvilken betydning de vidt udbredte kandidattests har for vælgernes stemmeadfærd. Det gør sig selvsagt også gældende i forhold valgene 16. november, hvor vi skal sætte ikke blot ét, men hele to krydser, og hvor vi - som vælgere - derfor har rig mulighed for at være endnu mere i tvivl, end vi plejer.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er det i omegnen af halvdelen af alle vælgerne, der tager en kandidattest, og halvdelen af denne gruppe vælger at følge resultatet af testen. Det vil med andre ord sige, at en fjerdedel af alle vælgere lægger resultatet af en kandidattest til grund for, hvor de ender med at sætte deres kryds.

Vi lader den lige stå et øjeblik - en fjerdedel af vælgerne bruger direkte resultatet af kandidattest til at afgøre, hvordan de skal stemme. Det siger en af landets førende valgforskere.

Og medierne bidrager selv til, at det er den måde, hvorpå testene bliver opfattet af og brugt på af vælgerne. En hurtig Google-søgning viser, at mediernes præsentation af testene alle som en er skåret over “Ved du heller ikke, hvad du skal stemme” og “Er du i tvivl”.

Læs også

Objektive spørgsmål er umuligt

Når udbredelsen af testene er så betydelig, som det er tilfældet, og så mange vælgere anvender dem på en så ukritisk måde, er det derfor også uhyre interessant at diskutere udvælgelsen af spørgsmål, spørgemåden, svarkategorier og vægtninger, som medierne lægger til grund for deres tests.

Og her er det min påstand, at uanset hvor stor umage, man som medie gør sig i forhold til at udforme spørgsmålene objektivt, så er det en nærmest umulig opgave. Lad os tage et par eksempler:

I Altingets kandidattest skal man svare på, hvorvidt “Kommunen skal benytte sig af mere frivilligt arbejde på plejehjem?” For at jeg kan besvare (nogenlunde) meningsfuldt på det spørgsmål, har jeg brug for at vide følgende:

Hvis jeg svarer “Helt enig” eller “Overvejende enig”, betyder det så, at jeg går ind for, at der skal være færre ansatte til at tage sig af den primære pleje og omsorg, eller betyder det, at det, at jeg er positiv over for at tænke civilsamfundet mere aktivt ind i forhold til ekstra aktiviteter og oplevelser for vores ældre medborgere for eksempel i form af, at det lokale kirkekor kommer og synger på plejehjemmet en gang om ugen?

Jeg får ondt af de stakkels kandidater

Vi kan også tage et eksempel fra TV2’s kandidattest: “Der skal - på bekostning af andre kommunale områder - bruges flere penge på at hjælpe socialt udsatte grupper?”

Når medierne prioriterer testene valg efter valg, handler det ikke om demokratiet, men trafik på hjemmesiderne og dermed den økonomiske bundlinje.

Thorstein Theilgaard
Public affairs-chef, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)

Jeg tror ikke, det kun er mig, der har problemer med at svare meningsfuldt på dette spørgsmål, det står og falder jo med, hvilke kommunale områder, det i givet fald sker på bekostning af.

Når jeg støder på sådant et spørgsmål, får jeg ærligt talt helt ondt af de stakkels kandidater, der er nødt til at svare, og som i nogle af testene ikke har har de store muligheder for at nuancere deres holdninger til spørgsmålet.

Og jeg kunne uden de store problemer finde endnu flere eksempler på spørgsmål i de forskellige kandidattests, som vildleder mere end de vejleder.

Det handler ikke om demokrati, men økonomisk bundlinje

Man skal altid passe på med at bruge sig selv som eksempel, men jeg vover det ene øje, og gør det alligevel.

Jeg har taget samtlige mediers kanditattetst i forhold til kommunalvalget i København, og resultatet er mere end tankevækkende: Afhængig af hvilken kandidattest, jeg har anvendt, har jeg fået forslag om at stemme på alt lige fra en kommunistisk liste over Socialdemokratiet til Konservative.

Godt nok siger man, at de ideologiske forskelle er mindre i kommunalpolitik, men alligevel. Og man kan vel trods alt godt antage, at andre mig selv kan blive forvirrede med den slags resultater, og dermed i værste fald bliver vildledt.

Uagtet min egen uvidenskabelige test er det nok ikke helt urimeligt at konkludere, at den måde, hvorpå mange vælgere i realiteten bruger testene på kombineret med den måde testenes spørgsmål er udformet på, har som konsekvens - uagtet intentionerne - at testene ikke er med til at styrke demokratiet, men rummer derimod kimen til at svække det.

Og når medierne alligevel prioriterer testene valg efter valg, handler det ikke om demokratiet, men trafik på hjemmesiderne og dermed den økonomiske bundlinje.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Nielsen

Ansv. chefredaktør, Altinget
journalist (DMJX 1998)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00