Tidligere MF'er: Kandidattests svækker demokratiet

Objektive spørgsmål er umuligt

Når udbredelsen af testene er så betydelig, som det er tilfældet, og så mange vælgere anvender dem på en så ukritisk måde, er det derfor også uhyre interessant at diskutere udvælgelsen af spørgsmål, spørgemåden, svarkategorier og vægtninger, som medierne lægger til grund for deres tests.

Og her er det min påstand, at uanset hvor stor umage, man som medie gør sig i forhold til at udforme spørgsmålene objektivt, så er det en nærmest umulig opgave. Lad os tage et par eksempler:

I Altingets kandidattest skal man svare på, hvorvidt “Kommunen skal benytte sig af mere frivilligt arbejde på plejehjem?” For at jeg kan besvare (nogenlunde) meningsfuldt på det spørgsmål, har jeg brug for at vide følgende:

Hvis jeg svarer “Helt enig” eller “Overvejende enig”, betyder det så, at jeg går ind for, at der skal være færre ansatte til at tage sig af den primære pleje og omsorg, eller betyder det, at det, at jeg er positiv over for at tænke civilsamfundet mere aktivt ind i forhold til ekstra aktiviteter og oplevelser for vores ældre medborgere for eksempel i form af, at det lokale kirkekor kommer og synger på plejehjemmet en gang om ugen?

Jeg får ondt af de stakkels kandidater

Vi kan også tage et eksempel fra TV2’s kandidattest: “Der skal - på bekostning af andre kommunale områder - bruges flere penge på at hjælpe socialt udsatte grupper?”

Når medierne prioriterer testene valg efter valg, handler det ikke om demokratiet, men trafik på hjemmesiderne og dermed den økonomiske bundlinje.

Thorstein Theilgaard
Public affairs-chef, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)

Jeg tror ikke, det kun er mig, der har problemer med at svare meningsfuldt på dette spørgsmål, det står og falder jo med, hvilke kommunale områder, det i givet fald sker på bekostning af.

Når jeg støder på sådant et spørgsmål, får jeg ærligt talt helt ondt af de stakkels kandidater, der er nødt til at svare, og som i nogle af testene ikke har har de store muligheder for at nuancere deres holdninger til spørgsmålet.

Og jeg kunne uden de store problemer finde endnu flere eksempler på spørgsmål i de forskellige kandidattests, som vildleder mere end de vejleder.

Det handler ikke om demokrati, men økonomisk bundlinje

Man skal altid passe på med at bruge sig selv som eksempel, men jeg vover det ene øje, og gør det alligevel.

Jeg har taget samtlige mediers kanditattetst i forhold til kommunalvalget i København, og resultatet er mere end tankevækkende: Afhængig af hvilken kandidattest, jeg har anvendt, har jeg fået forslag om at stemme på alt lige fra en kommunistisk liste over Socialdemokratiet til Konservative.

Godt nok siger man, at de ideologiske forskelle er mindre i kommunalpolitik, men alligevel. Og man kan vel trods alt godt antage, at andre mig selv kan blive forvirrede med den slags resultater, og dermed i værste fald bliver vildledt.

Uagtet min egen uvidenskabelige test er det nok ikke helt urimeligt at konkludere, at den måde, hvorpå mange vælgere i realiteten bruger testene på kombineret med den måde testenes spørgsmål er udformet på, har som konsekvens - uagtet intentionerne - at testene ikke er med til at styrke demokratiet, men rummer derimod kimen til at svække det.

Og når medierne alligevel prioriterer testene valg efter valg, handler det ikke om demokratiet, men trafik på hjemmesiderne og dermed den økonomiske bundlinje.