Trælbunden værnepligt til kvinder viser, at Venstre er mere liberale af navn end af gavn

Siden 1849 har der været værnepligt i Danmark, og her 174 år senere lider vi stadig under dette system af statslig tvang, hvor alle unge mænd – hvis de trækker den forkerte lodseddel – risikerer at blive tvunget ind i Forsvaret.  

I senere år har kvinder også fået mulighed for frivilligt at aftjene værnepligt. Med andre ord er der tale om en værneret, om et frivilligt tilvalg af tjeneste i Forsvaret i stedet for den tvang, som værnepligten repræsenterer. 

SVM-regeringen har i forvejen meldt ud, at den vil forlænge værnepligten og dermed åbne for at trælbinde danske unge til tjeneste i Forsvaret i længere tid. Og siden er der – på den nu ulykkeligvis sygemeldte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens initiativ – kommet flertal for at udvide værnepligten til også at gælde for kvinder. 

Det er den helt forkerte vej at gå. Hvis Venstre rent faktisk var et liberalt parti, ville de ikke ønske også at underlægge kvinderne tvang, men i stedet fritage mændene for værnepligt. Desværre er Venstres holdning til værnepligt endnu et eksempel på, at partiet mere er liberalt af navn end af gavn. 

Den liberale løsning ville være at afskaffe værnepligten og finde flere penge til Forsvaret i det enorme statslige budget på 1.200 milliarder

Claes Kirkeby Theilgaard

Problemet er, at Venstre grundet et manglende liberalt kompas halser efter tidsånden og derfor ser spørgsmålet om værnepligt som et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene. Altså, at kvinder bliver ligestillet med mænd ved også at blive underlagt statens tvang i form af værnepligt. Det medfører måske klapsalver fra feminister, men det er dybt misforstået. 

Spørgsmålet om værnepligt er snarere et spørgsmål om statsmagtens udstrækning. Om, hvorvidt du eller staten bestemmer over dit liv. Det er nok noget nær det størst tænkelige indgreb i den enkeltes frihed, at staten potentielt set kan tvinge dig til at ofre dit liv i krig mod din vilje. For en liberal bør svaret altid være selvindlysende: At det selvfølgelig er dig selv – og ikke staten – der bestemmer over dit liv. 

Diskussionen om at udvide værnepligten kommer i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. En sådan situation bør selvfølgelig føre til selvransagelse, men man kan ikke deraf slutte, at tiden er inde til at udvide værnepligten. 

Med fordel kan vi i stedet lade os inspirere af USA, der tilbage i 1973 afskaffede værnepligten, netop af hensyn til den enkeltes frihed. Og man kan dårligt argumentere for, at USA, der garanterer for Danmarks og resten af den vestlige verdens sikkerhed, har fået et dårligere forsvar af den grund. Måske tværtimod. 

Det er bekymrende, at et såkaldt liberalt parti ikke kan se andre veje til en styrkelse af Forsvaret end at udvide værnepligten og afskaffe en helligdag

Claes Kirkeby Theilgaard

I USA har man opbygget et forsvar baseret på professionelle soldater, ligesom man har prioriteret massive investeringer i forsvaret. Kigger man på forholdene herhjemme, burde der være grundlag for det samme. I hvert fald er det allerede i dag sådan, at 99 procent af de værnepligtige melder sig frivilligt.  

Det betyder – heldigvis – at det i praksis er få danskere, der tvinges i værnepligt mod deres vilje. Problemet er, at systemet med værnepligt stadig eksisterer, og at der således stadig er mulighed for, at danskere kan blive tvunget i værnepligt, hvis politikerne en dag beslutter sig for det.

Værnepligten er altså herhjemme et principielt problem af den slags, der måske ikke føles presserende i hverdagen, men som ikke desto mindre er vigtigt at tage hånd om, hvis vi ønsker at være tro mod de grundlæggende idéer om frihed, som vores samfund er bygget på. 

Men hvis ikke vi skal udvide værnepligten, hvad skal vi så? For Ruslands invasion af Ukraine er et tiltrængt wakeupcall, som bør føre til, at Danmark styrker sit forsvar. Og det er unægtelig et problem, at vi hverken kan forsvare os selv eller leve op til de forpligtelser, som Nato-samarbejdet indebærer.  

Derfor er det også godt, at et bredt flertal sidste år indgik en aftale, der blandt andet løftede Danmarks forsvarsbudget markant, så vi i 2033 kan nå op på de to procent af BNP i forsvarsudgifter, som vi har forpligtet os på som del af Nato-samarbejdet.

Samtidig er det godt, at Venstre og resten af regeringen nu vil fremrykke dette løft af Forsvaret, så det sker i 2030.