Tranæs om ”problematiske” afgørelser fra Ankestyrelsen: Lovgivere skal sikre sig, at de får det, de ønsker
Med en rammelov som serviceloven er det vigtigt, at politikerne holder øje med, om borgernes rettigheder udvikler sig i tråd med de politiske intentioner. Særligt når man også har indført en budgetlov, siger formanden for regeringens ekspertudvalg på socialområdet, Torben Tranæs.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde
RedaktørI årevis har kommuner rettet kritiske røster mod Ankestyrelsen for at træffe afgørelser, som er med til at udvide udsatte borgers rettigheder og dermed drive de sociale udgifter op.
Og i takt med at styrelsen har truffet stadig flere afgørelser, så har kommuner på samme måde peget på, at de får stadig mindre manøvrerum til at bestemme, hvilke konkrete indsatser de lokalt vælger at give borgerne.
Den problemstilling har også fundet vej til regeringens såkaldte ekspertudvalg på socialområdet, der i starten af april afleverede sin afsluttende rapport til social- og boligminister Pernille Rosenkratz-Theil (S).
”Det er noget som længe har været til diskussion. Og så har vi sagt, at det kunne vi godt tænke os eksempler på,” siger Torben Tranæs.
I udvalgets rapport fremhæves ni konkrete principmeddelelser, som vurderes at være ”væsentligt fordyrende” for kommunerne, og det i en grad, som ligger udover, hvad der ”synes at have været” den politiske intention.
Med det som afsæt anbefaler ekspertudvalget, at lovgivningen bag de ni afgørelser fra Ankestyrelsen ”præciseres” så en eventuel udgiftsdrivende effekt ”neutraliseres”.
Kommunal
”Hvorvidt de enkelte afgørelser er meget fordyrende eller mindre fordyrende, er sådan set ikke så afgørende. Det er mere det principielle i, at der sker nogle generelle praksisændringer, som vi tænker, at det vil være en god ide at kigge på,” siger Torben Tranæs.
Ifølge udvalgets rapport vil en tilbagerulning af de ni principmeddelelser potentielt kunne spare kommunerne for ”flere milliarder” kroner.
Hovedstaden
