Troels Lund: Ikke sikkert alle 200 milliarder kroner når frem til Forsvaret

Forsvaret skal ikke nødvendigvis regne fuldt og fast med at få tilført alle de knap 200 milliarder kroner, som politikerne har planer om at bevilge frem mod 2033, gør forsvarsminister Troels Lund Poulsen nu opmærksom på.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Regeringen og seks oppositionspartier sidder netop i disse dage og timer og forhandler om et revideret forsvarsforlig, der formentlig vil føre til, at det danske forsvar tilføres knap 200 milliarder kroner ekstra frem til 2033.

Fra flere sider gøres der igen og igen opmærksom på, at Forsvaret med lethed kan bruge det enorme beløb. Der er nemlig både brug for at få fyldt depoter op, få renoveret bygninger og udskiftet udslidt materiel samt investeret i nye våbensystemer.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen gør dog i et interview med Altinget opmærksom på, at det langt fra er sikkert, at alle knap 200 milliarder kroner nogensinde når frem til Forsvarets pengekasse og kan bruges til ammunition, pandelamper, kampfly og radarer.

Hvordan sikrer vi, at vi kommer i mål i 2033 med at investere alle 200 milliarder kroner i en oprustning af Forsvaret?

”Det kan vi ikke sikre. Det afhænger af den politiske vilje, og det svinger lidt som et pendul,” siger Troels Lund Poulsen.

Vi lever nemlig i et demokrati, hvor politikerne sagtens kan udstikke en ny kurs om fem år.

”Der kan godt være en iver i 2029 eller 2030 - hvis situationen er helt anderledes og Putin er væk - til at indrette os på en anden måde. Det er demokratiets udfordring,” pointerer Troels Lund Poulsen.

Han var selv med til at forhandle forsvarsforliget i 2013, hvor politikerne fik at vide, at man sagtens kunne spare 15 procent på Forsvaret, uden at det havde effekt på den operative opgaveløsning. Men det kunne man ikke.

Læs også

0:000:00