Unge og kvinder er i undertal på stemmesedlen

Det er valgkamp. Særligt kvinder og unge er underrepræsenterede på din stemmeseddel.

Tusindvis af kandidater til kommunal- og regionalvalget hænger i lygtepælene. Altinget har taget et blik ned over de nyeste kandidatlister fra KMD og giver dig et overblik over sammensætningen af de opstillede.

Det er en blandet flok. Der er fem organister, 21 pædagogmedhjælpere og 35 administrerende direktører. Aldersspændet blandt de opstillede er også stort. Den ældste er 97 år, og den yngste er 18 år.

Men hvorfor er der så få kvinder og unge på valgplakaterne?

De unge har intet forhold til kommunerne

Vi starter med de unge. Til både kommunal- og regionalvalget udgør de 18-39-årige en tredjedel af de stemmeberettigede, men kun en femtedel af kandidaterne.

”For mange unge er det ikke særligt synligt, hvad kommunestyret egentligt handler om. De synes i stedet, at det er spændende med de store ideologiske diskussioner og arbejdet med de problemstillinger, som udspiller sig på landsplan,” siger Eva Sørensen.

Eva Sørensen er professor på Institut for Samfundsvidenskab ved RUC. Hun forsker i lokalt politisk lederskab, borgerinddragelse og organiseringen af det repræsentative demokrati.

Der er dog ifølge eksperten mange grunde til, at de unge burde gå op i lokalpolitik. Det er eksempelvis her, forankringen af mange tiltag for den grønne omstilling skal gennemføres. Et emne, som står højt på listen over politiske kamppladser blandt de unge.

”Det er klart et kommunikationsproblem, når de unge ikke er klar over, at løsningen på de problemstillinger, der interesserer dem, i høj grad skal findes i kommunerne. Det er både kommunernes og de lokale partiforeningers ansvar," siger hun.

Det politiske system er gammeldags

Tager man et spadestik dybere, vurderer Eva Sørensen, at et gammeldags politisk system medvirker til, at de unge ikke stiller op.

”Problemet er, at den måde, både lokalpolitik og lokalpartierne er organiseret på, er gammeldags. Det er meget langt væk fra den måde, unge er aktive på i dag. Der skal ske noget, man skal handle, og der skal være et resultat,” siger hun.

Løsningen er at gentænke den politiske proces, så der kommer fokus på de politiske visioner og ikke kun på at 'passe biksen',” mener Eva Sørensen. Byrådsarbejdet skal i langt højere grad være problemrettet, hvor der arbejdes projektorienteret med specifikke problemstillinger.

”Når du involverer unge på den måde, så synes de pludseligt, at kommunalpolitik er sindssygt spændende, og så er der også flere unge, der får lyst til at stille op. Det har vi set i flere omgange,” siger Eva Sørensen.

Viceborgmester i Brøndby Tom Bech Frederiksen (DF) anerkender problematikkerne. 

"Jeg synes helt bestemt, at man skulle arbejde på at organisere byrådsarbejdet, så det passer langt bedre for de unge mennesker, og så må vi ældre indordne os," siger viceborgmesteren, med et grin, og fortsætter:

"Det er måske ikke så pænt at sige, men det mener jeg faktisk. Det er de unge mennesker, der skal have chancen."

Ved kommunalvalget 2017 i Brøndby kommune var 7 ud af 78 kandidater under 30 år, og en af dem blev valgt.

Kvinderne må blive ved kødgryderne

Men hvad så med kvinderne? De stemmer mere, men stiller dog mindre op.

Siden 1989 har fordelingen af kvinder og mænd på kandidatlisterne ligger på et stabilt niveau. Til kommunalvalget er 34 procent af de opstillede kandidater kvinder, og til regionalvalget er tallet 36 procent.

”Det handler utroligt meget om familieliv. Man har organiseret det politiske arbejde sådan, at det ligger i ulvetimen. Det er lige der, hvor familielivet rigtigt kører,” siger Eva Sørensen og fortsætter:

”Der er jo også mange af mændene, der har familier, men der er bare stadigvæk en skævhed i, hvem der har hovedansvaret i familien, og hvem der i sidste ende føler, at det er dem, det falder tilbage på, hvis familielivet ikke fungerer.”

Igen peger Eva Sørensen på, at strukturerne og designet af de politiske processer er med til også at holde kvinder fra lokalpolitik, og det kan viceborgmesteren også nikke genkendende til.

"De gamle mænd, i gåseøjne, de kan jo komme, lige når det skal være, og det gør de jo tydeligvis også, men de unge mennesker kan jo ikke komme, mens de putter børnene."

Der er på nuværende tidspunkt en enkelt kvinde i Brøndby byråd. Til kommunalvalget er 27 procent af kommunens byrådskandidater kvinder.

Det er ikke sjovt at være vandbærer

En anden stor barriere for spirende unge politikere kommer først, når de forsøger at stille op. Her er det specielt traditionerne og partistrukturen i de lokale partiforeninger, der står for skud.

"Det handler også om kulturen indenfor partierne. Hvor let er det at komme på listerne? Og hvor højt oppe vil partiforeningen tillade en ung kandidat? Der er mange kampe i de lokale partiforeninger, og det tror jeg ikke de unge gider. Oftest ender de alligevel som skyggekandidater," siger Eva Sørensen og fortsætter:

"Og hvis de kommer ind, så er det jo ikke sjovt at være vandbærer. De ender uden indflydelse i en politisk struktur, der keder dem."

Her gælder et lignende problem for kvinderne. De opnår sjældent den indflydelse, der gør det givtigt at ofre tiden, man i stedet kunne have brugt på familien.

"Selv de kvinder, der kommer ind, holder ofte op efter en periode, og de fortæller mig, at en ting er, at de har ofret deres familieliv på det, men de får også utroligt lidt indflydelse. Der er lavet mange grundige undersøgelser, der viser, at kvinder sjældent får adgang til de vigtige udvalg som økonomi- eller planudvalg," siger hun og fortsætter:

"Skævheden fortsætter altså også, efter at du har kæmpet dig ind i byrådet. Kvinderne taber 'big time', og så skal de sidde og være tilskuere. Det er der ingen, der gider. Så de få, der går fra kandidat til byrådsmedlem, står hurtigt af igen."

Flere kandidater skaber bedre demokrati

Indflydelse og repræsentation er de to ting, som begge grupper mangler, hvis tendensen skal vendes. Det mener Eva Sørensen, der kalder det en negativ feedbackeffekt på spil. Mindre indflydelse giver nemlig mindre repræsentation, og dermed mindre demokrati.

Og dét burde have fanget de politiske partiers blik for længst, mener hun.

”Mængden af eksempelvis unge kandidater hænger også sammen med de unges interesse for at gå ned og stemme. Så partierne har en interesse i at få nogle flere unge til at stille op," siger Eva Jørgensen.

”Det handler om, at de unge kan genkende og se sig selv i nogle af de kandidater, der stiller op. Identifikation fylder noget.”

Tom Bech Frederiksen anerkender, at både kommune og lokale partiforeninger kunne være bedre til at gøre unge opmærksomme på vigtigheden af lokal politik, og være med til at sikre repræsentation.

Men han er ikke helt uden en opsang.

”De unge mennesker skal også få fingeren ud af et vist sted og stille mere op, så skal vi gamle nok gøre, hvad vi kan for at indordne os,” griner han.

Løsningen findes, men viljen har manglet

Problemerne er mange, og konsekvenserne er store. Men løsningen er simpel, mener Eva Sørensen.

"Vi bliver nødt til at have langt mere mod til at udfordre de gængse politiske processer, hvis vi vil have et sundt, levende og repræsentativt lokaldemokrati," siger Eva Sørensen.

Det er dog ifølge forskeren alt sammen muligt at ændre på. Hvis de siddende byrødder altså ville.

”Der er al mulighed for at lave om i organiseringen af det lokalpolitiske arbejde. Men dét har der simpelthen ikke været vilje til i de fleste byråd,” siger hun.

Hun tror yderligere på, at forandringen vil ses hurtigt, hvis man ændrer i arbejdsgangene for byrødderne.

"Organiseringen af arbejdet er det nemmeste og mest effektive at tage fat i. Det kan de let gå i gang med efter konstitueringen. Så kan det være vi ser allerede ved næste valg, at flere kvinder og unge stiller op," siger eksperten.

Konklusionen for Eva Sørensen er enkel. Alle byråd burde tage en snak om, hvorvidt deres arbejdsstruktur og kultur afholder store dele af befolkningen fra at deltage i demokratiet.

"Det er simpelthen her, vi skal kigge."

Adspurgt om Tom Bech Frederiksen vil følge hendes råd, svarer han:

"Absolut, absolut, absolut, absolut," og fortsætter:

"Jeg er jo ikke ekspert, men jeg syntes da i hvert fald, at man skal arbejde på det, ellers bliver det et slattent demokrati."