Vagter afvist af PET passede på ministre og embedsmænd

Flere vagter, som Justitsministeriet har afvist at sikkerhedsgodkende på baggrund af PET-undersøgelser, har været med til at stå for sikkerheden i ministerier.   

Det er et “alvorligt sikkerhedsbrud”, konstaterer Justitsministeriet i redegørelse. 
Det er et “alvorligt sikkerhedsbrud”, konstaterer Justitsministeriet i redegørelse. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Karl Emil FrostRikke Brøndum

Tre sikkerhedsvagter har passet på topministre og embedsmænd, selv om de var direkte afvist som egnede til opgaven efter et sikkerheds- og baggrundstjek fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).  

Og det er et “alvorligt sikkerhedsbrud”, konstaterer Justitsministeriet i et dokument, som Altinget har fået aktindsigt i. Her fremgår det også, at det var et tip, der satte gang i en “tilbundsgående undersøgelse”. 

Fem vagter manglede godkendelse

En af vagterne fik afvist sin sikkerhedsgodkendelse i september 2020, men havde alligevel ”mange vagter fra april til juni 2021,” skriver Justitsministeriet i sin redegørelse.

En anden stod for ”julevagten” i december måned trods afvist sikkerhedsgodkendelse 5. juli.   

Den tredje vagt blev hjemsendt 11. august, selvom Justitsministeriet 5. juli havde meddelt, at vedkommende ikke kunne sikkerhedsgodkendes. 

En fjerde vagt mødte ind i ministerierne, inden sikkerhedsgodkendelsen var på plads, mens en femte aldrig er sikkerhedsgodkendt, da sagen er “strandet hos PET”.   

Vagterne var fra Vagtservice Danmark, der helt utraditionelt fik ophævet sin servicekontrakt for at “misligholde” de “aftalte vagtydelser”, og som blandt andet stod for at holde vagt ved portene ud til Slotsholmsgade lige ved Christiansborg og inspicere gangene i ministerierne.  

Det fortsatte de med mindst en måned efter, at Justitsministeriet havde gjort vagtselskabet opmærksom på de afviste sikkerhedsgodkendelser, viser aktindsigten. Her fremgår det også, at yderligere to vagter er mødt på arbejde i ministerier, før sikkerhedsgodkendelserne har været på plads.  

Tomme vagtposter og mangelfulde instrukser 

Justitsministeriet vil ikke oplyse, hvor mange og hvilke ministerier der har haft besøg af de afviste vagter. Det er heller ikke muligt at få oplyst årsagen til de afviste godkendelser. 

Men Justitsministeriet håndterer vagtaftalen, som det deler med Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Det er vores vurdering, at sagen er kritisk

Justitsministeriet
Mail til øvrige ministerier

Foruden de manglende sikkerhedsgodkendelser konstaterer Justitsministeriet, at der har været flere tilfælde, hvor vagter ikke er mødt op på deres post, og at der mangler registreringer for udlevering af nøgler og adgangskort.  

Derudover har oplæringen været mangelfuld, og flere af vagterne har derfor ikke haft kendskab til grundlæggende arbejdsgange, lyder det.

”Det er vores vurdering, at sagen er kritisk, og vi ønsker i forlængelse af orienteringen at få opbakning til kontraktophævelse og indgåelse af ny aftale med G4S,” skrev Justitsministeriet i en mail til de øvrige ministerier tilbage i august.   

Justitsministeriet: Vi har ført løbende kontrol 

Det har ikke været muligt at få et interview med Justitsminister Nick Hækkerup (S) om sikkerhedsbruddet. Men i en skriftlig kommentar skriver ministeriet, at man “gennemgår alle sikkerhedsgodkendelser og har ført løbende kontrol med vagtfirmaet”, og at der ingen mistanke er om, at sikkerhedsbruddet har haft konsekvenser i departementet. 

Med henvisning til en verserende sag om erstatning fra vagtfirmaet vil ministeriet ikke uddybe, hvordan sikkerhedsbruddet alligevel kunne ske.  

”Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt udvidet den interne og eksterne kontrol med vagtfirmaet. Alle vagtlister, nøglelister, regninger og sikkerhedsgodkendelser mv. undergår revision dagligt, og der er fastlagt hyppige kontrolmøder med vagtfirmaet,” skriver Justitsministeriet.  

“Vi er uenige, men magter ikke kampen” 
Vagtservice Danmarks direktør mener ikke, at Justitsministeriet har haft tillstrækkeligt grundlag for at ophæve aftalen, fordi firmaet ikke har fået en advarsel forinden. Men alligevel vil firmaet ikke køre en sag mod ministeriet for at få afklaret spørgsmålet, fortæller firmaets direktør, Henrik Franck.

"Vi vil ikke bruge en masse krudt på det. Vi er uenige, men magter ikke at tage kampen. De manglende sikkerhedsgodkendelser er en fejl, som vi har erkendt. Og efter at være gjort opmærksom på det, fik vi hurtigt skiftet vagterne," siger Henrik Franck og oplyser, at én af de afviste vagter var godkendt i ét ministerium, men ikke i Justitsministeriet, hvor han mødte ind. 

Han forklarer, at fejlen er sket, fordi medarbejderne selv har rokeret rundt i vagtplanen, og at han efterfølgende indskærpede, at vagtplanen skulle koordineres med ledelsen. 

Justitsmisteriet vurderer, at jeres fejl har udgjort "et alvorligt sikkerhedsbrud". Hvad tænker du om det?  

"Det er deres opfattelse, det ved jeg ikke, om jeg vil kommentere på. De må kalde det, hvad de har lyst til. Jeg vil ikke betegne de manglende sikkerhedsgodkendelser som et alvorligt sikkerhedsbrud, og da vi opdagede fejlen, var vi hurtige til at rette op." 

Men fejlen bliver opdaget mindst en måned efter, at Justitsministeriet gør jer opmærksom på, at de pågældende medarbejdere ikke kan godkendes?  

"Ja, men da fejlen bliver opdaget, så skal vi reagere på det. Og det gjorde vi også." 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00