Analyse af 
Signe Løntoft
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Venteliste-spøgelset er tilbage i dansk sundhedspolitik

Regeringen og Venstre konkurrerer om, hvem der mest stålsat vil bekæmpe ventelisterne efter corona og sygeplejerskestrejke. Milliardpakker til sundhedsvæsenet har vist sig at have bivirkninger, men regeringen har brug for at få løst problemet inden en valgkamp. 

Regeringen presses af et nyt forslag fra Venstre om endnu en hjælpepakke til sygehusene. Fredag morgen skal Magnus Heunicke (S) og Nicolai Wammen (S) forhandle pukkelafvikling med Danske Regioner.
Regeringen presses af et nyt forslag fra Venstre om endnu en hjælpepakke til sygehusene. Fredag morgen skal Magnus Heunicke (S) og Nicolai Wammen (S) forhandle pukkelafvikling med Danske Regioner.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Signe LøntoftOle Nikolaj Møbjerg Toft

Hvad koster det at afvikle 100.000 udskudte operationer? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når regeringen og Danske Regioner skal blive enige om en plan for, hvordan man kan barbere sygehusenes ventelister ned.

Det er slet ikke let, og det bliver ikke lettere af, at Venstre torsdag gik ud med et forslag om at afsætte en milliard kroner i en ny hjælpepakke. Pengene skal ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V) fordeles efter samme princip som den corona-vinterpakke, Folketingets partier blev enige om i december. 

Fakta

Ventelister

Mange ikke-akutte operationer er de seneste år blevet udskudt, fordi medarbejderne skulle bruges til at behandle akutte patienter under coronakrisen og sygeplejerskestrejken.

Sundhedsministeriet estimerer i et nyt notat, at behandlingsefterslæbet i sundhedsvæsenet udgør cirka 100.000 operationer. Heraf skønnes cirka 65 procent at vedrøre operationer inden for fordøjelsesorganer, hud og underhud og bevægelsesapperat.

Ventelisterne vokser stadig, da aktiviteten på sygehusene fortsat ligger under normalt niveau. Ifølge Sundhedsministeriet er aktiviteten i øjeblikket på 85 procent af 2020-niveau.

Penge er dog kun papir, og sygehusene mangler først og fremmest hænder. Reelt skal politikerne derfor finde en balance mellem hurtigt at komme ventelisteproblemet til livs og samtidig sikre, at medarbejderne ikke presses for hårdt eller vænnes til norske løntilstande. Det kan underminere de langsigtede tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet.

Derfor understreger formand i Danske Regioner (og næstformand i Venstre) Stephanie Lose (V) også op til forhandlingerne, at der skal findes "kloge løsninger".

Den suverænt største gruppe læger i Danmark, Yngre Læger, kvitterede også lidt lunkent for Venstres milliardtilbud: "Handler først og fremmest om at sikre varig løsning. Mangler kvalificeret arbejdskraft, og alle løber allerede for stærkt. Politikerne må sikre at SUV bliver mere robust. Ikke med puljepenge men med varige midler," lød det på twitter. Også formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, understregede torsdag behovet for at finde "permanente løsninger".

Når regionerne og sundhedsvæsenets faglige organisationer ikke kun klapper i hænderne over udsigten til en politisk overbudskrig, skyldes det erfaringer fra vinterpakken - og fra Norge.

Regionerne vil nødig binde sig til en aftale med øremærkede penge og en fast dato for pukkelafviklingen. Det ville ganske vist betyde, at puklen blev høvlet ned på kortest mulig tid, men samtidig risikerer man mere personaleflugt på grund af arbejdspres. Selv hvis presset består af en gulerod i form af bonusser og tillæg for merarbejde, er det ikke noget ønskescenarie.

Vinterpakken har allerede nu vist sig at have åbenlyse bivirkninger i form af intern splid blandt de ansatte: Sygeplejersker på AUH er utilfredse med manglende fastholdelsesbonus, serviceassistenterne på OUH føler sig forfordelt, og senest ville en gruppe overlæger i Randers returnere deres bonus, som de ikke synes, de har fortjent. Den helt retfærdige fordeling er sværere at strikke sammen end som så.

0:000:00