Unge mistrives i højere grad end nogensinde før. Det peger alle undersøgelser på, og med udgivelse af den Nationale Sundhedsprofil, har politikerne endelig taget initiativ til en handlingsplan.

Mistrivsel blandt unge er et komplekst politisk spørgsmål. Der er ikke én årsag til mistrivsel, og der er ikke én enestående løsning. Heller ej ligger alle årsager eller løsninger i uddannelsessektoren. 

Der er ingen tvivl om, at unges mistrivsel er en del af en større samfundsudvikling i vores del af verden. Men hvis vi kigger tilbage på den uddannelsespolitik, der er blevet ført siden starten af nullerne, er der nogle soleklare tendenser, der peger mod et øget pres på unge. 

Krav og ”rigtige” uddannelser

Os unge får at vide, at vi har alle muligheder. Vi skal uddanne os mere end vores forældres generation. Det er os, der skal løse de store samfundsudfordringer. Alle dørene står på vid gab.

Men hvis man går igennem de (i samfundets øjne) forkerte døre, er det ikke godt nok. Vi skal nemlig ikke tage de uddannelser, vi har lyst til. Vi skal tage de uddannelser, samfundet har brug for, at vi tager.

I stedet for at uddannelse er et fristed, et det blevet et sted, hvor vi kun må sige det rigtige

Alma Tynell
Forkvinde, DGS

Derfor har man også taget politiske beslutninger, der tvinger unge til at kæmpe mod hinanden om pladserne. På gymnasierne har man indført et karakterkrav på 5 og på erhvervsuddannelserne et karakterkrav på 2 i dansk og matematik, så elever i grundskolen skal slås om at være bedre end hinanden, så man kan komme ind på den ”rigtige” ungdomsuddannelse. 

Dette har tilmed skabt et forskruet uddannelsessyn, hvor nogle uddannelser bliver set som bedre, klogere og mere rigtige end andre - og at man som elev bliver set som mindre dygtig, hvis man ikke opfylder alle kravene. På samme måde skaber optagelsessystemet til videregående uddannelser karakterræs på gymnasierne. For alle de døre, som vi fik at vide, stod åbne, kan vi meget hurtigt lukke for os selv igen, hvis vi ikke scorer høje karakterer over hele linjen.

Årelange nedskæringer

Oven i alt det får vi også at vide, at vi skal vælge rigtigt første gang, vi vælger uddannelse, og at vi gerne skal så hurtigt igennem uddannelsessystemet, som vi kan.

Men det er ikke altid nemt at finde vej i uddannelsessystemet. Det er svært at tage en uddannelse på andre vilkår, og det er svært at vælge om. Når der ikke er gode muligheder for at gå de snørklede veje og tage et krumspring, betyder det, at alle unge skal passe ned i en ensrettet uddannelsesmotorvej - og her kommer uddannelsessystemet til kort. For alle unge, kan ikke tage en uddannelse på samme vilkår. Der er brug for mere fleksibilitet og for at kunne sætte tempoet ned.

Mens man er under uddannelse, har man øjnene stift rettet mod det næste skridt i livet

Alma Tynell
Forkvinde, DGS

I stedet for at uddannelse er et fristed, hvor man kan være nysgerrig og lære af og med hinanden, et det blevet et sted, hvor vi kun må sige det rigtige, når vi rækker hånden op, og hvor vi kæmper om at være bedre end hinanden.

Der er et blik på uddannelse som middel til en god fremtid. Mens man er under uddannelse, har man øjnene stift rettet mod det næste skridt i livet, som uddannelsen er et værktøj til at komme til, frem for at være et sted, hvor man bliver udfordret, dannet og hvor ens nysgerrighed på verden åbner sig.

Ovenikøbet er vores uddannelser massivt underfinansieret efter årelange nedskæringer. Det betyder, at der ikke er nok tid til den enkelte elev, at der ikke er penge til at yde ekstraordinær støtte til de elever, der har brug for det, og at lærerne har for mange elever.

Alt dette er også ting, der har indflydelse på, om unge trives i deres hverdag. Og det er svært at skabe et bedre uddannelsessystem, hvis der ikke er penge til det.

Politiske beslutninger, har været med til at skabe den mistrivsel, vi i dag er vidne til. Og de beslutninger, kan man heldigvis lave om.